Outdoor og oplevelser!

Outdoorlinjen på HMI vil gerne have dig til at brænde for udelivet. Du vil blive klogere på dig selv, og dine egne grænser, svagheder og styrker. Vi giver dig mulighed for at teste dig selv gennem de mange forskellige aktiviteter, du kan vælge mellem. Om du har lyst til at nørde indenfor klatring, kajak eller lejrlivet, er op til dig. Eller bare prøve så meget som muligt. Hver årstid har sin charme og udfordringer, hvilket vi tilrettelægger vore aktiviteter ud fra.

 

Du vil helt sikkert få brug for alle dine ressourcer, og du kommer til at prøve dig selv af –alene og i tæt samarbejde med dine kammerater. Du skal kunne lide at være aktiv ude i det fri, du skal kunne tage fat når det gælder, du skal forholde dig åben for nye indtryk, og du skal være alletiders makker.

 

Kan du det, får du et uforglemmeligt år på outdoorlinjen på HMI.

 

Vi glæder os til at brænde igennem sammen med dig.

Oplev Outdoorlinjen helt tæt på Få et indblik i outdoorlinjen ved at se filmen herunder.

Lars Johnsen

Geografi, Kristendom, Historie, Biologi, Outdoor, Gruppelærer, Grejbanken

E-mail: lj@hmi.dk

Er uddannet lærer fra Jelling Seminarium og har efterfølgende taget den etårige friluftsvejlederuddannelse på Institut for Idræt ved Københavns Universitet. Lars er uddannet instruktør 2 i havkajak.

Lars er naturfreak og bruger det meste af sin fritid under åben himmel med MTB, fiskestang/harpun, kajak og lejrliv.

Troels Michaelsen

Servicemedarbejder Outdoor

E-mail: tm@hmi.dk

Efter 7 år i søværnet blev Troels uddannet som politiassistent i 1988, hvor han virkede, indtil han blev ansat på HMI ultimo 2008.

Troels har interesseret sig for udeliv hele livet og dyrket jagt, fiskeri, undervandsjagt, sejlads, dykning, ridning, MTB og lejrliv. Trestjernet DSF snorkeldykkerinstruktør og EPP2 havkajakinstruktør.

Michael Villadsen

Matematik, IT, Outdoor, Gruppelærer

E-mail: mv@hmi.dk

Mads Harbo

Fysik/Kemi, Dansk, Outdoor, Gruppelærer

E-mail: mh@hmi.dk