Hou Familiehøjskole

Sand mellem tæerne og vind i sejlene

fixed-sejlads

Om Hou Familiehøjskole

På Hou Familiehøjskole er både børn og vokse aktive, og der er plads til hygge og afslapning for både forældre, bedsteforældre og børn. Ugen er sprængfyldt med aktiviteter, som bringer energi ind i familielivet og som kan huskes i lang tid fremover. Mange aktiviteter foregår I, på eller ved vandet, men man deltager naturligvis kun i det, som man er tryg ved.

Børneaktiviteterne foregår i grupper inddelt efter alder med tilknytning til en fast underviser. Grupperne giver en perfekt mulighed for at få nye kammerater og måske varige venskaber. Børnene skal ikke på forhånd vælge aktiviteter – vi skræddersyr spændende og varierede programmer til de forskellige aldersgrupper, så alle får prøvet kræfter med en masse forskellige aktiviteter målrettet dem. Det kunne f.eks. være windsurfing, SUP, jollesejlads, glidebane, boldspil, krabberace, sørøverdag eller udspring fra motorbåden. Men én ting er sikkert – nogle dage bliver man våd!

Mens børnene har aktiviteter om formiddagen, har de voksne workshops af forskellig art – mere eller mindre aktive: sejlads, padeltennis, SUP/kajak/windsurf, landevejscykling og yoga/fitness. Al undervisning foregår på begynder- og let øvet niveau, så alle kan være med. Instruktørerne vil forsøge at differentere undervisningen, så alle bliver udfordret. Læs mere om de forskellige workshops HER:

Hver eftermiddag samles familierne igen om fællesaktiviteter, som f.eks. HMI Water Olympics, hvor familierne kæmper i forskellige alternative vand-sportsgrene, HMI Fear Factor, hvor familierne dyster i at bryde deres grænser på forskellige måder, Bagedyst, hvor familierne udfordres på kreativitet og bagekunst, og Strandaktiviteter, hvor vi tilbringer eftermiddagen med kreative aktiviteter og konkurrencer ved stranden.

Om aftenen er det muligt at benytte nogle af stedets faciliteter, der er forskellige aftentilbud, og når de mindre børn er lagt i seng kan man hygge i vinbaren.

Børn skal være mindst 5 år for at være på børnehold. Børn under 5 år er velkomne på familiehøjskolen, men her skal forældre selv aktivere dem – dvs. om formiddagen kan én forælder så ikke være med i voksenworkshops.

Hou Familiehøjskole lægger vægt på aktivitet og bevægelse, men også sang, morgensamlinger, nærvær og fællesskab er vigtige elementer. Vi har sammensat et team af dygtige og pædagogiske instruktører, som glæder sig til at give såvel børn som voksne sommerens bedste familieoplevelse.

På Hou Familiehøjskole serverer vi hver dag sund og lækker mad, samt frisk frugt og forfriskninger som mellemmåltider, så energidepoterne hele tiden er fyldt op.

 

Sidste frist for tilmelding: 1. maj 2021.

 

Tilmeld

 

Tidspunkt:

Uge 30, 2021.

Søndag d. 25. juli kl. 19.00 til lørdag d. 31. juli kl. 10.00.

 

Pris – incl. voksentræning, børneaktiviteter, fuld forplejning og overnatning:

Voksen: Kr. 4000,-

Barn (5-16 år): Kr. 2000,-

Barm (0-4 år): Kr. 1000,-

 

Sted:

Hou Maritime Idrætsefterskole, Villavej 13-19, Hou, 8300 Odder

Et almindeligt dagsprogram:

  • 08.00: Morgenmad
  • 08.30: Morgensang
  • 09.00-12.00: Aktiviteter opdelt i børn/voksne
  • 12.30: Frokost
  • 14.00: Aktiviteter for hele familien
  • 15.30: Forfriskning
  • 18.00: Aftensmad
  • 19.00: Aftentilbud
  • 20.30: Forfriskning
  • 21.00: Vinbar og hygge

Læs mere om de forskellige formiddagsworkshops for voksne herunder.

Sejlads i J-80 både

Padeltennis

SUP, kajak og windsurf

Landevejscykling

Yoga og fitness

I dette valgfag bliver du kastet ud i sejlads i J-80 både. Du kan sagtens deltage, selvom du ikke har prøvet at sejle før.

Praktiske oplysninger

Betaling og bekræftelse på deltagelse

Afbud og Covid-19

Aflysning af kursus

Skader under opholdet

Alder

Dyr

Kursusprisen inkluderer

Medbring

Kontakt og spørgsmål

Tilmeldingsgebyret (20% af kursusprisen) skal betales senest 7 hverdage efter tilmelding, på: 4384 – 0012884346.

Når tilmeldingsgebyret er betalt, er du/I optaget på det pågældende kursus, og du vil modtage en mail med endelig bekræftelse på jeres deltagelse. Husk at tjekke jeres junk mail.
Resten af kursusprisen skal være betalt senest 1. juni 2021. Vi sender ikke bekræftelse på indbetalt restbeløb, men kontakter jer, hvis det ikke modtages.
Ved tilmelding efter 1. maj betales hele beløbet senest 7 hverdage efter tilmelding.

 

Sidste frist for tilmelding: 1. maj 2021.

 

Tilmeld