Hverdagen på HMI

HVERDAGEN

FRITID

HUSREGLER

KOST

VÆR TRYG

Hverdagen

Hou Maritime Efterskole er en efterskole med plads til alle. Uanset hvilket fag du vælger, kommer du til at få en spændende hverdag fyldt med oplevelser.

I løbet af dit efterskoleophold, sammen med ca. 180 andre unge mennesker, har du mulighed for at danne tætte relationer og få nye venner – nogle måske endda for livet.

Sammen står vi stærkest. På HMI løfter vi i flok, det er sådan vi bedst kan udrette store ting. Vi har fokus på, at du bliver en del af flere små og store fællesskaber på kryds og tværs i din nye hverdag – både mellem dine lærere og de andre elever.

Når du ikke har undervisning, bestemmer du selvfølgelig selv, hvad du vil lave – det er jo din fritid. Vi står for at arrangere en masse sjove aktiviteter, som du og dine nye kammerater kan vælge at deltage i.

Maden er sund og varieret på HMI

Studietid kan foregå på værelset eller i fællesområde

Fællestimer og foredrag er del af undervisningen på HMI

Frokostmenuen indeholder altid en lækker salat udover dagens varme ret

Et efterskoleophold er en god mulighed for at få nye kammerater

Eleverne er på skift en del af køkkenholdet

I timerne er der også tid til en krammer

En typisk dag på HMI

7.15

På HMI starter vi med dejlig morgenmad, for at sætte dagen godt i gang.

8.00

Undervisningen er i gang fra kl. 8.00 hver dag. På HMI kan undervisning enten være boglige fag, linje 1, linje 2, kulturfag, fællestimer eller ugeløb.

12.00

Hver dag spiser vi middag kl. 12.00. Vi spiser varm middag alle dage undtagen fredag.

12.45

Undervisningen fortsætter hele eftermiddagen indeholdende samme fag som om formiddagen.

17.30-18.45

Til aftensmaden serveres hjemmebagt rugbrød med lune retter.

18.45

Her har vi studietid, hvor der er tid, ro og mulighed for at lave lektier enten i spisestuen eller på eget værelse.

20.00

Aftenen kan byde på aktiviteter, der er arrangeret af eleverne selv eller vagtlærerne. Nogen aftener er der fællesaktiviteter/foredrag, hvor alle er med. Andre gange er aktiviteterne tilbud.

21.00

Aftenhygge. Her mødes vi i spisestuen omkring brætspil, te/kaffe, frugt og havregryn med rosiner.

22.00

Alle aktiviteter lukker ned og ryddes op.

22.15

Er man på sit eget værelsesområde, børster tænder og gør sig klar til natten.

22.30

Godnat. Alle er på eget værelse, og man går til ro. Vagtlærerne kommer rundt på alle værelser og siger godnat.

23.00

Senest kl. 23.00 slukkes alle skærme!

*Hverdagene på HMI bliver ofte afbrudt af dage, som er anderledes. Fagdage, linjedage, terminsprøver, projektuge, ture, musical osv.