Du er her:

Under uddannelse

Uddannelser med SPS (Specialpædagogisk Støtte)

Videregående uddannelser

Gymnasiale uddannelser

Erhvervsgymnasiale uddannelser

Erhvervsuddannelser (EUD)

Landbrugets grunduddannelse.

Uddannelser med andre støtteordninger

Arbejdsmarkedsuddannelser (AMU)

Forskeruddannelser (Ph.D)

Ordblindeundervisning for voksne (OBU)

Uddannelse som led i en jobplan

 

Grundskolen

Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand kan efter Lov om folkeskolen (Retsinfo) (nyt vindue) gives til elever i folkeskolen (børnehaveklassen samt 1.-10. klassetrin), hvis udvikling kræver særlig hensyntagen eller støtte, som ikke kan ydes inden for rammerne af den almindelige undervisning.
Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand omfatter foranstaltninger, som er nødvendige for elevens deltagelse i undervisningen, eller som medvirker til at fremme formålet med undervisningen. Hjælpemidler er en del af den specialpædagogiske bistand. Hjælpemidler, som er nødvendige i forbindelse med lektielæsning i hjemmet, er også omfattet.
Til børn i folkeskolen skal de nødvendige undervisningsmidler stilles vederlagsfrit til rådighed. Det kan fx dreje sig om teleslyngeanlæg til hørehæmmede, punktskriftmaskine til blinde og svagsynede eller hjælpemidler til undervisning af ordblinde.

Til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen, tilbydes specialpædagogisk bistand, hvis børnenes udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte. Den specialpædagogiske bistand tilbydes efter bekendtgørelse om folkeskolens specialpædagogiske bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen.

Gymnasiet, studenterkursus, hf, erhvervsuddannelser, erhvervsgymnasiale uddannelser, SOSU mv.

Elever med handicap, der har behov for specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand, skal have tilbud herom, jf. uddannelseslovene. Institutionerne kan søge om tilskud til dækning af udgifterne hos Udddannelsesstyrelsen (nyt vindue) (tidligere SU-styrelsen).

Tilskud kan normalt ydes til støtte i form af hjælpemidler og instruktion i brugen heraf, støttetimer med henblik på kompensation af handicap, tegnsprogstolkning m.v.

Arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU)

På AMU-området er der afsat midler til en forsøgsordning vedrørende forbedring af handicappedes vilkår på AMU-uddannelser ved institutioner for erhvervsrettede ungdomsuddannelser. Midlerne administreres af SU-styrelsen.
Bevillingen kan anvendes til fortsat at forbedre de handicappedes mulighed for at deltage i undervisningen ved udvikling og anskaffelse af kompenserende undervisningsmaterialer og -udstyr samt til forbedring af tilgangsforhold mv. på institutionerne.

Hvis der er behov for hjælpemidler under et AMU-kursus, skal skolen (AMU-centret) henvende sig til AMU Hjælpemiddelservice - yderligere info

 

Videregående uddannelser

Efter Bekendtgørelse om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser (SPS-loven) (nyt vindue), kan der ydes specialpædagogisk støtte til studerende med funktionsnedsættelse, som er optaget på en videregående uddannelse.
Støtten ydes af uddannelsesstedet efter konkret ansøgning fra den studerende. Ordningen administreres af SU-styrelsen. Støtten, der søges gennem uddannelsesstedet, kan bl.a. bestå af hjælpemidler i form af syntetisk tale, skanner, diktafon m.v. Hjælpemidlerne ydes til helt specifikke uddannelsesmæssige formål, så studerende med funktionsnedsættelse så vidt muligt kan deltage i de samme studieaktiviteter (undervisning, gruppearbejde, individuelle studier m.v.) som andre studerende. Støtten gives for at kompensere for følgerne af såvel fysisk som psykisk funktionsnedsættelse.
Socialstyrelsen - Telefon: +45 72 42 41 00 - Email: ViHS@Socialstyrelsen.dk