360 fagpersoner fra hele landet deltog den 3. og 4. november i Ordblinde og it-konferencen på Hotel Comwell i Kolding. De kom for at høre og tale om danske, norske og svenske erfaringer med implementering af it-hjælpemidler i praksis. Konferencen er siden starten i 2001 blevet et nationalt samlingspunkt for fagpersoner, der arbejder med børn, unge og voksne med ordblindhed, og fællesskabet og engagementet var omdrejningspunktet gennem de to konferencedage. Gejsten og arbejdet mod det fælles mål – at skabe lige vilkår for personer med læse- og skrivevanskeligheder var også centrale temaer i åbningstalerne af Niels-Erik Mathiassen, direktør for Hjælpemiddelinstituttet og Hans Pauli Christiansen, formand for Ordblindeforeningen.

Inklusion var emnet for konferencens første oplæg af Kira Hallberg fra Center for Ligebehandling af Handicappede. Med udgangspunkt i FN’s handicapkonvention – og H.C. Andersens eventyr om den standhaftige tinsoldat med benprotese – formidlede hun et vigtigt budskab: I vores samfund bør der være plads til alle – ligesom i eventyrene. De grundlæggende menneskevilkår gælder også for personer med handicap. Vi skal gøre en indsats og arbejde med konventionens mål for øje. Det er et fælles ansvar, at inklusion i uddannelser skal lykkes, og konventionen placerer ansvaret i læringsmiljøet – ikke hos eleven selv.

Med den positive målsætning om at arbejde for inklusion blev konferencen skudt godt i gang. Begge dage bød konferencen på en lang række oplæg, symposier og seminarer, der kan inspirere til det videre arbejde.

Erik Arendal fra Hjælpemiddelinstituttet gav et overblik over den pædagogiske og teknologiske status på implementering af it-hjælpemidler i Danmark, hvor udviklingen bevæger sig fra god teknologi til anvendt praksis og fra læsning som teknisk færdighed til et helhedsmæssigt syn på læring. Konventionel læsning og skrivning bør hænge mere sammen med teknologiske hjælpemidler, oplæsning og skrivehjælp. Det vigtige er målet: inklusion, det at kunne deltage ligeværdigt i alle dele af samfundet, var Erik Arendals pointe.

Udfordringen er at gå fra specialundervisning til almenundervisning – stadig med et godt greb i it-rygsækken. Det kræver en samlet indsats på alle niveauer: politikere, forvaltning, PPR, skoleledelse, lærerteams, forældre og elever. Vi skal se muligheder frem for begrænsninger, og uddannelsen skal støtte implementeringen i praksis, lød budskabet fra Erik Arendal.

I tre symposier om hhv. børn i grundskolen, unge i ungdoms- og erhvervsuddannelser og voksne i uddannelse blev deltagerne præsenteret for en række kommunale løsningsforslag, erfaringer fra special- og almenundervisningen og eksempler på brug af digitale tekster og udstyr – på vej mod en it-didaktik. Oplæggene blev efterfulgt af mange spørgsmål fra salen og en aktiv debat og erfaringsudveksling.

To seminarrunder satte seks centrale emner i fokus. Bl.a. præsenterede Åsa Öfors fra Stockholm succesen ”Skoldatatek,” der er et kommunalt tilbud om bl.a. uddannelse af skolepersonale i specialpædagogisk it-anvendelse.

Det nordiske perspektiv på anvendelse og implementering af it-hjælpemidler blev også belyst af Tone Finne fra Bredtvet Kompetansesenter i Oslo, af Berit Engberg fra Specialpedagogiska Skolmyndigheten i Örebro, Sverige og af Gunvor Damsby fra SKED i Lund, Sverige. De tre lande har mange fælles erfaringer og udfordringer, men også forskellige strukturer og muligheder. I Norge og Sverige er brug af lyd mere udbredt, frem for udelukkende at benytte digitale tekster som fokus er i Danmark, og i Sverige anvender man begrebet ”alternative værktøjer,” der betoner skolens og lærerens ansvar – frem for ”kompenserende hjælpemidler”. En central konklusion i den svenske undersøgelse som Gunvor Damsby fremlagde, var at lærernes ”attitude” eller holdning til dysleksi og kompensation, samt ansvaret for implementeringen var de 2 væsentligste faktorer for en vellykket praksis. Et af budskaberne var: Hellere et fast greb om ordene end fanget af bogstaverne!

Blandt oplægsholderne var også tre ordblinde brugere af it-hjælpemidler. De fortalte deres personlige historier – om at kæmpe sig gennem skolen og udannelsessystemet og om personlige sejre med brugen af it-hjælpemidler. ”Nu kan jeg være forberedt til timerne,” sagde pædagogstuderende Eva Dahlgaard, der har fået en meget lettere hverdag med it-hjælpemidler. Hun fortalte også, at hun låner og lytter til børnebøger fra NOTA, så hun bagefter kan læse bøgerne for sin datter. For pædagog Emil Strøh var det en stor glæde, da han for et år siden sendte sin første sms - via pc’en. Hans skolegang bestod af specialundervisning, men han lærte ikke at skrive, og han læste sin første bog, da han var gået ud af skolen. Hvis man fjernede presset fra den enkelte ordblinde ville det være en stor hjælp til bedre at kunne slappe af i sin hverdag og på skolen, lød opfordringen fra Emil Strøh. For universitetsstuderende Helene Jürgensen har computeroplæsning gjort en meget stor forskel i studiet. Men hjælpemidlerne gør det ikke alene. Struktur på dagen og den daglige motivation til uddannelse er altafgørende for at kunne gennemføre en uddannelse som ordblind, er Helenes erfaring. Alle tre betegnede de deres ordblindhed som et handicap. Og som Eva Dahlgaard udtrykte det: ”Jeg vil hellere have et handicap end stemples som ordblind.”

Konferencen bød også på præsentation af to nyheder: Resultaterne af et landsdækkende forskningsprojekt, Projekt pc-læsning, der har undersøgt effekten af it-hjælpemidler i forhold til voksne ordblinde samt lanceringen af Hjælpemiddelinstituttets nye online ordblinde og it-netværk: ordblind.hmi.dk. Besøg netværket her (åbner nyt vindue)

Erik Arendal afsluttede konferencen og understregede at det fortsat en stor udfordring at få implementeret it i praksis og ønskede deltagerne held og lykke i arbejdet.