Bilvejledning
Støtte til køb af bil, valg og indretning
.jpg)
Forfatter
Else Marie Hansen
Else Marie Hansen
© Hjælpemiddelinstituttet 2009
Redaktør
Birgitte Dalgård Johansen
Søren Aalykke (webudgaven)
Grafisk design
Klaus Lasvill-Mortensen og Sille Thejl Høher
Fotos
Klaus Lasvill-Mortensen, hvor intet andet er angivet
ISBN: 87-88548-57-0
Bilvejledningen kan også købes i en trykt udgave her og ud over denne webudgivelse kan den også downloades i en pdf-udgave her
Indhold
Vedligehold, eftersyn og reparation
Opfølgning og evaluering
Forord
I dag findes et meget stort udbud af hjælpemidler og tilpasninger, som gør det muligt for mennesker med endog store funktionsnedsættelser at komme ud at køre bil. Det store udbud og den komplekse lovgivning, kan gøre en sag uoverskuelig og svær at håndtere. Denne bilvejledning kan bruges som en opslagsbog og til inspiration, når en bilansøgning skal vurderes, og valg og indretning af bil skal ske. Vejledningen forsøger dels at anskueliggøre den proces, en borger skal igennem, når der søges om støtte til køb af bil, og dels at beskrive hvad der kan installeres og tilpasses i en bil.
Der er mange eksempler på indretninger i vejledningen, men alle indretninger og biler er ikke med, eksemplerne er ikke udtømmende, og markedet ændrer sig hele tiden. I vejledningen findes der en tjekliste, som kan bruges til indsamling og analyse af data om brugerens funktionsevne, et spørgeskema til brugeren og en liste over yderligere informationer.
Da vejledningen er tænkt som en opslagsbog, skal den ikke nødvendigvis læses fra ende til anden. Derfor kan nogle ting være nævnt flere forskellige steder, da det vedrører flere forskellige aspekter.
Forud for tilblivelsen af denne vejledning foretog forfatteren en bred litteratursøgning. Der blev søgt i 5 relevante databaser, og der kom 45 artikler frem, som Bilvejledningen baserer sig på.
Målgruppen
Bilvejledningen henvender sig primært til nye sagsbehandlere i kommunerne – både terapeuter og kommunalt uddannede sagsbehandlere. Men den henvender sig i høj grad også til borgere, som ønsker at søge om støtte til køb af bil og til deres pårørende samt til firmaer, der forhandler hjælpemidler. I vejledningen vises de nyeste muligheder inden for biler og indretning, og ved hjælp af spørgeskemaet og tjeklisten, inspireres både sagsbehandlere og borgere til at stille de rette spørgsmål i en ansøgning om støtte til køb af bil.
Bilvejledningen henvender sig primært til nye sagsbehandlere i kommunerne – både terapeuter og kommunalt uddannede sagsbehandlere. Men den henvender sig i høj grad også til borgere, som ønsker at søge om støtte til køb af bil og til deres pårørende samt til firmaer, der forhandler hjælpemidler. I vejledningen vises de nyeste muligheder inden for biler og indretning, og ved hjælp af spørgeskemaet og tjeklisten, inspireres både sagsbehandlere og borgere til at stille de rette spørgsmål i en ansøgning om støtte til køb af bil.
Tak for hjælpen
Såvel forfatter som forlag ønsker her at sige stor tak til de samarbejdspartnere, der på hver deres måde har bidraget væsentligt til at kvalificere vejledningens indhold.
Hovedforfatter til bilvejledningen er ergoterapeut, MPK Else Marie Hansen. Hun har i en årrække arbejdet på Vejle Amts Hjælpemiddelcentral bl.a. med afprøvning og tilpasning af biler til borgerne i Vejle amt. Herefter blev hun ansat på Hjælpemiddelinstituttet, hvor hun arbejder med hjælpemidler til mobilitet og forebyggelse og tilhørende konsulent- og kursusvirksomhed.
Hovedforfatter til bilvejledningen er ergoterapeut, MPK Else Marie Hansen. Hun har i en årrække arbejdet på Vejle Amts Hjælpemiddelcentral bl.a. med afprøvning og tilpasning af biler til borgerne i Vejle amt. Herefter blev hun ansat på Hjælpemiddelinstituttet, hvor hun arbejder med hjælpemidler til mobilitet og forebyggelse og tilhørende konsulent- og kursusvirksomhed.
Undervejs i processen med at skrive vejledningen har forfatteren samarbejdet med forskellige eksperter, der arbejder med området i praksis. Det har haft stor relevans for udarbejdelsen af vejledningen, da bevilling af støtte til køb af bil samt valg og indretning af bilen kræver en kompleks og praksisorienteret indsats.
Else Marie Hansen har samarbejdet med Svend Knudsen, bruger af el-kørestol og bil, salgskonsulent Robert Nielsen og direktør Henning Andersen, begge fra Handi Mobil, fysioterapeut Merete Serritslev, PTU i Århus, ergoterapeut Lene Andersen, Viborg Kommune, ergoterapeut Katja Lykke Bræmer, Rudersdal Kommune, ergoterapeut Ida Merete Hoppe, Næstved Kommune, ergoterapeut Kirsten Drivsholm, Center for Kommunikation og Hjælpemidler i Vejle samt salgschef Frank Langhøj fra firmaet Langhøj.
God fornøjelse med læsningen.
Else Marie Hansen, Konsulent, Hjælpemiddelinstituttet
Else Marie Hansen, Konsulent, Hjælpemiddelinstituttet
Indledning
Når en person med nedsat funktionsevne begynder at interessere sig for bil som en løsning på sit transportproblem, er det optimale altid at opnå fuldstændig selvstændighed i brug af bilen. Hvis personen kan opnå at få et kørekort, bliver der et behov for at få løst alle problemer omkring brugen af bilen, så den kan fungere på trods af funktionsnedsættelsen.
For andre, som ikke skal køre selv, vil det være lettere at acceptere en varierende grad af afhængighed af en hjælper, hvilket i en vis udstrækning reducerer behovet for hjælpemidler. Men der skal også tages hensyn til hjælperens arbejdsmiljø for at undgå belastningsskader på lang sigt. Dermed kan behovet for hjælpemidler i forbindelse med kørsel i bil alligevel være der.
Denne vejledning handler om, hvilke hjælpemidler der kan anvendes, når en bruger med nedsat funktionsevne skal ud at køre bil enten som fører eller som passager. Den giver også eksempler på, hvordan en bil kan indrettes, så den er specielt velegnet til, at en eller flere mennesker med funktionsnedsættelser kan blive transporteret i bilen.
Hvad er særligt ved bevilling af støtte til køb af bil?
Hvad er særligt ved bevilling af støtte til køb af bil?
I forhold til andre hjælpemidler, der bevilges over servicelovens paragraffer, adskiller bilområdet sig ved, at brugeren har en væsentlig egenbetaling på selve bilen. På trods af egenbetalingen har brugeren ikke altid fuld bestemmelsesret i forbindelse med valg og indretning af bilen. Valg af bil kan være tæt forbundet med bløde værdier, dvs. alle kan have en mening om, hvilken bil der er den bedste, ligesom der er en vis prestige i valg af bil.
Det er kommunen, der yder rådgivning til brugeren omkring valg og indretning af bilen, og det er også kommunen, der har bevillingskompetencen. En sidste speciel ting ved bilområdet er, at ved valg af bil skal man se seks år frem i tiden, fordi loven giver mulighed for at søge bil igen efter seks år. Hvis brugeren lider af en progredierende lidelse, kan det være vanskeligt eller umuligt at forudse, hvordan brugerens funktionsniveau vil udvikle sig over de kommende seks år.
Varetagelsen af opgaven sker i kommunerne på et tværfagligt grundlag af fagpersoner, som er vidende om sygdomme, lovgivning og hjælpemidler, altså personer med både sundhedsfaglig og socialfaglig baggrund med særlig ekspertise omkring valg og indretning af biler til mennesker med funktionsnedsættelser.
Analyse, fastsættelse af mål og afprøvning
Formålet med at anskaffe en bil er at gøre det muligt for et menneske med funktionsnedsættelser at deltage i ønskede aktiviteter uden for hjemmet på trods af funktionsnedsættelsen. Dette gælder både, hvis det er brugeren selv, der skal køre bilen, og hvis det er en hjælper. Før man begynder på processen med at finde en egnet bil, skal det vurderes, om personens transportbehov bedre tilgodeses ved andre ordninger end anskaffelse af bil, fx kommunens tilbud om individuel befordring.
Når offentlige instanser skal købe ydelser af private firmaer, som skal transportere borgere til behandlinger eller andre tilbud, sker dette ofte i en udbudsrunde. I udbudsprocessen er der flere faser og mange ting at holde styr på. I løbet af udbuddet skal der også tages stilling til, hvilke krav der stilles til bilerne generelt, til materiale og udstyr, til sikkerhedsseler og fastspænding af kørestole. Denne vejledning behandler ikke dette emne og denne proces, men ved udbudsrunder kan der hentes inspiration i ”Vejledning ved udarbejdelse af udbud af handicap- og specialkørsel” (åbner i nyt vindue).
Hvis det drejer sig om at anskaffe en bil til en bruger med funktionsnedsættelser, vil det normalt ske efter servicelovens § 114. Grundlaget for at tildele støtte til køb af bil efter denne paragraf er en kortlægning af personens behov for bil og af hans funktionsnedsættelser. Hvis det viser sig, at brugeren er berettiget til støtte til køb af bil, foretages en oplistning af de krav, der stilles både til bilen og til indretningen af den. Resultatet af denne omfattende analyse er et forslag til bil og til indretning af bilen, som købes og indrettes præcist til den persons behov.
I dette kapitel gennemgås processen med at fastsætte mål ud fra en bruger, der selv skal køre bil, eller en bruger som har en hjælper, der kører den for ham.
Funktionsevne og ressourcer
Det er vigtigt at bruge den samme metode til analyse og tildeling af støtte til køb af bil hver gang, da den rigtige metode sikrer, at man kommer hele vejen rundt om alle problematikker hver gang. Dette vil kunne danne grundlag for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af praksis. Vejledningen her er baseret på metoden beskrevet i ”Metodebog i hjælpemiddelformidling” (for reference se informationslisten). Her findes en tjekliste med data, man skal huske at indsamle og analysere.
Der kan være mange årsager til, at en person ikke længere er i stand til at køre bil på almindelig vis. Hvis det drejer sig om en person, der har været udsat for et uheld og fx har haft brud på rygsøjlen, og vedkommende har fået massive funktionsnedsættelser, melder spørgsmålet sig: Kan jeg komme ud at køre bil igen?
Der kan være mange årsager til, at en person ikke længere er i stand til at køre bil på almindelig vis. Hvis det drejer sig om en person, der har været udsat for et uheld og fx har haft brud på rygsøjlen, og vedkommende har fået massive funktionsnedsættelser, melder spørgsmålet sig: Kan jeg komme ud at køre bil igen?
Er det en person, der har erhvervet sig en hurtig eller langsom progredierende sygdom, fx sclerose eller gigt, kan det være svært at erkende, hvornår tiden er kommet til, at det ikke længere er forsvarligt at køre bil. Rigtig vanskeligt bliver det, hvis der er tale om en hjerneskade, hvor der ikke er fysiske funktionsnedsættelser, men hvor skaderne er kognitive og måske ikke erkendes af den tilskadekomne – fx efter en blodprop i hjernen, hvor personen har en række vanskeligheder – såsom at kunne overskue trafikken. Læs mere om denne problematik i pjecen "Må jeg køre bil efter en hjerneskade" (åbner nyt vindue). Hvis det er åbenlyst, at en bruger ikke kan køre bil, eller hvis der er tvivl, om en bruger kan køre bil efter en skade, kan politiet bestemme, at vedkommende skal aflægge en vejledende, helbredsmæssig køretest. Det er på kommunens Borgerservice, borgeren skal henvende sig for at få fornyet sit kørekort, og der skal medbringes en lægeerklæring, som kan danne grundlag for køretesten.
Politiet kan så udstede et kørekort, der betinges af særlige vilkår, fx håndbetjent driftsbremse og speeder, som påtegnes i kørekortet med koder. Når bilen indrettes specielt til denne bruger, kan vedkommende komme ud at køre bil på trods af funktionsnedsættelserne. I ”Vejledning om kørekort” (åbner nyt vindue), kan man i bilag 8 se hvilke koder og hvilke særlige bestemmelser, der kan være tale om. Hvis den tilskadekomne selv skal køre bil, er kravene i kørekortet helt essentielle at få opfyldt i den bil, vedkommende skal anskaffe – ellers må han ikke køre bilen. Det kan også vise sig, at personen ikke vil være i stand til eller ikke ønsker selv at komme til at køre bil igen, og at vedkommende skal være passager i en bil, som en anden kører.
Hvis brugeren ønsker at ansøge kommunen om støtte til køb af bil efter servicelovens § 114, skal vedkommende udfylde et standardiseret ansøgningsskema samt besvare en række spørgsmål. Alt skal indsendes til kommunen. Brugeren skal oplyse om evt. nuværende bil, og om der er givet støtte til den, om vedkommende har kørekort, om der er påtegninger, eller om der er en hjælper, der skal køre bilen. Det skal også anføres, hvad bilen skal bruges til, om det er til at køre på arbejde i, til en uddannelse eller til andre formål. Desuden skal brugeren oplyse, hvad vedkommende fejler, og endelig skal kommunen have tilladelse til at indhente relevante oplysninger om helbreds- og økonomiske forhold.
Hvis brugeren ønsker at ansøge kommunen om støtte til køb af bil efter servicelovens § 114, skal vedkommende udfylde et standardiseret ansøgningsskema samt besvare en række spørgsmål. Alt skal indsendes til kommunen. Brugeren skal oplyse om evt. nuværende bil, og om der er givet støtte til den, om vedkommende har kørekort, om der er påtegninger, eller om der er en hjælper, der skal køre bilen. Det skal også anføres, hvad bilen skal bruges til, om det er til at køre på arbejde i, til en uddannelse eller til andre formål. Desuden skal brugeren oplyse, hvad vedkommende fejler, og endelig skal kommunen have tilladelse til at indhente relevante oplysninger om helbreds- og økonomiske forhold.
Herefter vil et udredningsarbejde gå i gang i kommunen med henblik på at få tilstrækkelige oplysninger om brugerens funktionsniveau, aktivitetsniveau, og hvilket behov vedkommende har for en bil. Der kan fx være tale om at indhente lægeoplysninger og oplysninger fra behandlende institution, herunder også oplysninger om prognosen på brugerens funktionsnedsættelser – hvordan vil de se ud de kommende 6 år? Ifølge loven kan brugeren ansøge om bil igen, når den gamle bil er 6 år gammel – der skal altså så vidt muligt tages højde for brugerens funktionsniveau i alle 6 år
Som en del af arbejdet med at indsamle data er det også vigtigt at indhente oplysninger om brugerens ressourcer. De kan være med til lettere at løse problemerne med at komme ud at køre bil. Det kan fx dreje sig om brugerens indstilling til at overkomme problemer, familiemedlemmer eller venner, der kan give støtte og evt. en god økonomi til at få opfyldt nogle ønsker i forhold til valg af bil.
Fysiske omgivelser
Når en bruger skal vælge bil, er det også en væsentlig faktor, hvor bilen skal parkeres. Hvis der er en garage eller en carport, kan det give problemer, hvis bilen er højere end almindelige biler, og garagen er for lav. Det er også væsentligt at undersøge, om brugeren har mulighed for at komme fra bilen og ind i sin bolig ved egen eller andres hjælp.
Hvis bilen skal forsynes med lift, vil der være nogle parkeringspladser, der ikke kan bruges, fordi bilen fylder mere end andre biler enten bagud eller til siden.
Aktivitetsbehovet
Både hvis brugeren selv skal køre bilen, og hvis vedkommende skal være passager, skal det beskrives, hvilket behov for transport, brugeren har. Hvem skal køre bilen, hvad skal den bruges til, hvor tit skal der medbringes hjælpemidler – kort sagt en behovsanalyse. Brugeren har ofte et ønske om at anskaffe en bestemt bil – det skal undersøges, om den bil egner sig. Et væsentligt spørgsmål at få besvaret er, om bilen vil gøre brugeren selvhjulpen. Hvis brugeren ikke er fast kørestolsbruger, skal det undersøges og beskrives, hvor stor en gangfunktion vedkommende stadigvæk har og hvilken prognose, der er. Dette er et vigtigt pejlemærke for, om der kan opnås støtte til køb af bil eller ej.
I praksis undersøger kommunen disse forhold, dels ved at brugeren på forhånd udfylder et spørgeskema og dels ved at holde et eller flere møder med brugeren og eventuelle pårørende, hjælpere eller behandlere. På dette eller disse møder er det kommunens pligt at rådgive brugeren om, hvilke økonomiske konsekvenser det har for vedkommende at anskaffe sig en bil. Det hedder i loven ”støtte til køb af bil”, hvilket betyder, at der er en ganske betydelig egenbetaling for brugeren i forbindelse med at anskaffe og eje en bil.
På dette tidspunkt i sagen tager kommunen stilling til, om brugeren kan bevilges støtte til køb af bil eller ej. Hvis støtten ikke bevilges, sendes et skriftligt afslag til brugeren, hvor der gives klagevejledning.
Tjeklisten er et eksempel på en hjælp til at samle resultaterne af undersøgelsen af brugerens aktivitetsbehov og funktionsnedsættelser.
Tjeklisten er et eksempel på en hjælp til at samle resultaterne af undersøgelsen af brugerens aktivitetsbehov og funktionsnedsættelser.
Servicelovens § 114
Når brugeren søger kommunen om støtte til køb af bil, skal ansøgningen vurderes ud fra den samlede sociale lovgivning. Det betyder, at det skal vurderes, om andre ordninger end støtte til køb af bil mere hensigtsmæssigt vil dække brugerens behov for transport.
I bekendtgørelsen af lov om social service – i daglig tale kaldet Serviceloven – behandles spørgsmålet om støtte til køb af bil i § 114. Se loven og bekendtgørelsen (Åbner nyt vindue) og en vejledning (Åbner nyt vindue).
Desuden er der en række principafgørelser, som kan findes på Ankestyrelsen (Åbner nyt vindue) og Retsinfo (Åbner i nyt vindue). Alt lovstof findes også på Bilnetværket (bil.hmi.dk) (Åbner nyt vindue). Ankestyrelsen har udgivet ”Guide om behandling af sager om bilstøtte” (Åbner nyt vindue), der har til formål at belyse nogle af de områder, som – efter Ankestyrelsens erfaringer fra behandlingen af klagesager – kan volde problemer ved sagsbehandlingen. Der er altså tale om et sagsbehandlerværktøj som supplement til Socialministeriets vejledning mv.
Ud fra en individuel vurdering kan kommunen ifølge loven yde støtte til køb af bil til brugere, der har en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Denne nedsættelse skal bevirke, at vedkommende har svært ved at komme omkring til trivselsmæssige formål, har svært ved at fastholde et arbejde eller at gennemføre en uddannelse uden at have mulighed for at transportere sig i bil.
Støtten ydes til den billigst egnede bil som et rentefrit lån på maksimalt 154.000 kr. (pr. 1. januar 2009 – beløbet reguleres hvert år). Brugeren skal tilbagebetale halvdelen af lånet med 1/72 i månedlige afdrag i 6 år, og den afdragsfrie del af lånet nedskrives også med 1/72 hver måned i 6 år. Den afdragsfrie del er dog indtægtsbestemt, og alt efter indkomsten forøges egenbetalingen af lånet. De særlige indretninger, bilen eventuelt forsynes med, fx en lift, gives som et særligt tilskud, som brugeren ikke skal betale tilbage. Det forudsættes således, at bilen kan fungere for brugeren i de næste seks år.
Bevilling af støtte til køb af bil kan gives både til børn og voksne, og hvis støtten bevilges, vil brugeren ud over lånet få bevilget fritagelse for betaling af vægtafgift.
Måske ønsker brugeren ikke at købe den billigst egnede bil, men ønsker en helt anden bil. Hvis det er tilfældet, skal kommunens personale sikre sig, at den bil, brugeren vælger, også kan tilpasses brugeren, så den kan komme til at fungere for vedkommende i de næste seks år. Brugeren skal selv betale merprisen for en større bil og/eller en dyrere indretning.
For at finde frem til den egnede bil, er der brug for, at kommunens sagsbehandlere er i besiddelse af et teoretisk grundlag at bedømme ud fra. De skal kende lovgivningen, have viden om sygdomme og deres prognoser, kende mulighederne for hjælpemidler i biler og kende aktuelle bilmærker.
For at finde frem til den egnede bil, er der brug for, at kommunens sagsbehandlere er i besiddelse af et teoretisk grundlag at bedømme ud fra. De skal kende lovgivningen, have viden om sygdomme og deres prognoser, kende mulighederne for hjælpemidler i biler og kende aktuelle bilmærker.
Mange kommuner har udarbejdet en grundig beskrivelse på deres hjemmesider af reglerne (ofte kaldet Serviceinformationer) for støtte til køb af bil.
Fastsættelse af mål
Når alle data er indhentet, foretages en systematisk analyse af, hvilke problemer brugeren har i forhold til at køre bil. Under hvert problem konkluderes, og der opstilles funktionskrav dels til bil og dels til indretningen af den. På denne baggrund opstilles overordnede mål – dette vil være i tæt samarbejde mellem kommunens sagsbehandler og brugeren. Målsætningen skal være målbar, så det er muligt at følge op på den, og den skal være opnåelig i forhold til gældende lovgivning.
Et eksempel på en målsætning, hvor der opstilles konkrete, målbare mål:
- Brugeren skal selv kunne køre bilen
- Bilen skal indrettes med lift, så brugeren kan køre ind i bilen i sin el-kørestol
- Brugeren forflytter sig over på førersædet inde i bilen
- Når brugeren sidder på førersædet, skal han kunne betjene alle bilens kontakter og have fuld udsyn under kørslen
- Bilen skal indrettes med håndbetjent driftsbremse og speeder
- El-kørestolen skal kunne fastgøres under kørslen, så den ikke er til fare for føreren af bilen eller eventuelle passagerer
Det er ikke let at opstille målbare mål, men det bliver lettere med øvelsen, brug evt. redskabet SMaRT mål (Specifikke, Målbare, realistiske, Relevante, Tidsramme), som kan findes her.
Ud over disse overordnede mål vil der også være en række mere detaljerede krav til indretning af den bil, der bliver valgt. Ifølge Servicelovens § 114 skal den billigst egnede bil til brugeren findes.
Afprøvning af bil og indretning
I forbindelse med bevilling af støtte til køb af bil, skal det afprøves i praksis, hvilken bil med hvilken indretning, der vil kunne komme til at fungere, både hvis brugeren selv skal køre bilen, og hvis en hjælper skal køre. Hvis brugeren selv skal køre bilen, skal det trin for trin gennemgås og afprøves, hvordan bilen skal se ud og fungere for, at brugeren kan komme ind i og ud af bilen, kan sidde sikkert og godt i sædet under kørslen, kan se ud og orientere sig, kan betjene bilens kontakter og kan medbringe relevante hjælpemidler i bilen. Hvis det er en hjælper, der kører bilen, er nogle af punkterne irrelevante. Det skal så vidt muligt sikres, at bilen kan fungere for brugeren i de næste 6 år.
Det kan være nødvendigt at foretage afprøvningen over flere gange, fx hvis afprøvningen er konfronterende i forhold til brugerens sygdomsindsigt, eller hvis kommunens personale har brug for at undersøge forskellige løsningsforslag. Afprøvningen bør sluttes af med en gennemgang af den bil og den indretning, man er nået frem til – her er det vigtigt at tilstræbe enighed mellem brugeren og kommunen om den løsning, der foreslås. For at kunne udregne, hvor stor brugerens eventuelle egenbetaling skal være, er det nødvendigt at finde den billigst egnede bil med indretning, selv om det måske ender med at brugeren vælger at købe en anden bil, som også kan indrettes til vedkommendes behov. Efter afprøvningen indhenter kommunen tilbud fra bilfirma eller bilopbygger på den valgte bil.
Biltyper og indretning
Når en person, der tidligere har kørt bil, kommer ud for en ulykke eller en alvorlig sygdom, skal der på et eller andet tidspunkt tages stilling til spørgsmålet: Kan jeg komme ud at køre bil igen?
Hvis personen har været ude for en ulykke, er spørgsmålet ofte ikke så svært at svare på, som hvis der er tale om en langvarig sygdom, hvor personen næsten når op på sit tidligere funktionsniveau. For hvor går grænsen? Det vanskeligste er, hvis personen lider af usynlige funktionsnedsættelser, fx nedsat evne til at orientere sig og nedsat evne til at have overblik over trafikken. I sådanne tilfælde er det klogt, at personen kommer op til en vejledende helbredsmæssig køretest evt. efter at have haft nogle køretimer hos en kørerlærer. Så kan det konstateres, om personen kan føre bilen på fuld betryggende vis (ofte får personen påtegninger i sit kørekort ) og eventuelt hvilke indretninger bilen skal forsynes med, for at personen kan køre den. Hvis det ikke kan lade sig gøre, at personen selv kan køre bilen, kan vedkommende være passager i bilen.
Hvis personen har været ude for en ulykke, er spørgsmålet ofte ikke så svært at svare på, som hvis der er tale om en langvarig sygdom, hvor personen næsten når op på sit tidligere funktionsniveau. For hvor går grænsen? Det vanskeligste er, hvis personen lider af usynlige funktionsnedsættelser, fx nedsat evne til at orientere sig og nedsat evne til at have overblik over trafikken. I sådanne tilfælde er det klogt, at personen kommer op til en vejledende helbredsmæssig køretest evt. efter at have haft nogle køretimer hos en kørerlærer. Så kan det konstateres, om personen kan føre bilen på fuld betryggende vis (ofte får personen påtegninger i sit kørekort ) og eventuelt hvilke indretninger bilen skal forsynes med, for at personen kan køre den. Hvis det ikke kan lade sig gøre, at personen selv kan køre bilen, kan vedkommende være passager i bilen.
Bilmarkedet varierer hele tiden. Det skifter, hvilket bilmærke der er velegnet til indretning til handicapbil. Derfor er det meget vigtigt, når der skal vælges bil til en person med funktionsnedsættelser, at man tager udgangspunkt i brugerens behov for indretning i bilen. Alt afhængig af graden af funktionsnedsættelse, kan der være brug for nøje at gennemtænke, hvordan personen skal komme ind i og ud af bilen, hvilket sæde der vil kunne fungere, hvilke specialindretninger bilen skal forsynes med, for at personen kan køre den – ifølge kravene i kørekortet – og hvordan en manuel eller en elektrisk kørestol kan komme med i bilen, hvis der er behov for det.
Når man har en liste af krav til bilen ud fra personens funktionsnedsættelser, kan man gå på jagt på bilmarkedet.
Hvis der søges om støtte til køb af bil efter Servicelovens § 114, vil arbejdsgangen i kommunen være, at man starter med at undersøge, hvilken bil på markedet der er den billigst egnede bil. Derefter skal det undersøges, om den bil, brugeren evt. helst vil købe, kan indrettes, så han kan bruge den, og om han har råd til at betale det ekstra, det måske koster.
Hvis der søges om støtte til køb af bil efter Servicelovens § 114, vil arbejdsgangen i kommunen være, at man starter med at undersøge, hvilken bil på markedet der er den billigst egnede bil. Derefter skal det undersøges, om den bil, brugeren evt. helst vil købe, kan indrettes, så han kan bruge den, og om han har råd til at betale det ekstra, det måske koster.
I det følgende gives et par eksempler på biler indrettet til kørestolsbrugere.
Personbil
Drejer det sig om enkle tilpasninger, fx indretning med automatgear, vil mange biler på markedet kunne opfylde behovet. Men hvis brugeren har nedsat kraft i arme og ben, og der fx kræves ekstra meget plads for at komme ind i og ud af bilen, vil mange personbiler snart komme til kort. Det samme gælder, hvis der skal hjælpemidler med i bilen. Man vil derfor blive nødt til at se sig om efter en lidt større bil, som derfor også er dyrere. Hvilken bil, der kan bruges, afhænger af de krav der er stillet til bilen ud fra brugerens behov.
Minibus eller nedstolet bus
Når en bil er større end de fleste personbiler og kan indrettes til transport af fx en kørestolsbruger, kaldes den ofte for en minibus eller en nedstolet bus.
Færdselsstyrelsen definerer en bus som et køretøj, der er beregnet til erhvervsmæssig personbefordring af flere end ni personer, inklusiv føreren. En bus kan imidlertid nedstoles med henblik på indretning til transport af mennekser med funktionsnedsættelser. Minibussen kan derefter godkendes som personbil, men der må højest være ni sæder, inklusiv føreren, til gengæld må den køres af en person med almindelig kørekort. Se reglerne på i "Vejledning om syn af køretøjer" (åbner nyt vindue) - Afsnit 12 ”Køretøjer til særlig anvendelse”, side 43.
Ifølge registreringsafgiftsloven (§ 5a, stk. 1 b) kan køretøjer, som med reduceret sædeantal anvendes af eller til brug for kørestolsbrugere, fritages for afgift til staten, og der kræves kun et almindeligt kørekort, for at det er tilladt at køre bilen.
Ifølge registreringsafgiftsloven (§ 5a, stk. 1 b) kan køretøjer, som med reduceret sædeantal anvendes af eller til brug for kørestolsbrugere, fritages for afgift til staten, og der kræves kun et almindeligt kørekort, for at det er tilladt at køre bilen.
Det betyder, at en nedstolet bus – eller en minibus – kommer så langt ned i pris, at den ofte kan komme i betragtning til at være den billigst egnede bil at indrette til en bruger med funktionsnedsættelser.
Herunder vises to eksempler på indrettede minibusser, som kan fås lige nu (efterår 2008) – vær opmærksom på at om bare et halvt år, kan det sagtens have ændret sig, så andre bilmærker er egnede:
Renault Master
Denne bil er indrettet til en kørestolsbruger, der skal køre bilen. Den har en bagudvendt lift, to fastmonterede sæder, et drejesæde med elektrisk 6-vejskonsol (op/ned, frem/tilbage, drej) til brugeren at forflytte sig over på og en et-grebs håndbetjening. Udfordringen er at få kørestolen, som brugeren har forflyttet sig fra – enten manuel eller elektrisk – spændt fast i bilen under kørslen, så den ikke er til fare ved en hård opbremsning eller en kollision.
Renault Master. Foto: Langhøj Auto.
Renault Master. Bagudvendt lift. Foto Langhøj Auto.
Renault Master. To fastmonterede sæder. Foto: Langhøj Auto.
Renault Master. 6-vejs konsol – sædet kan elektrisk flyttes op/ned, kan hæve/sænke og dreje rundt. Foto: Langhøj Auto.
Renault Master. Et-grebs håndbetjening. Foto: Langhøj Auto.
Ford Transit
Denne bil er indrettet til en kørestolsbruger, der er passager i bilen. Den har en bagudvendt lift, to sæder i venstre side, udskæring på højre forreste plads, hvor kørestolsbrugeren fastspændes i sin elektriske eller sin manuelle kørestol.
Ford Transit. Foto: Langhøj Auto.
Ford Transit. Bagudvendt lift. Foto: Langhøj Auto.
Ford Transit. Lift set indefra i bilen. To sæder i venstre side. Foto: Langhøj Auto.
Ford Transit. To skinner i gulvet. Udskæring ved passagerplads foran til fastspænding af kørestol. Foto: Langhøj Auto.
Se flere eksempler på indretninger:
Standardindretning og særlig indretning
I ”Bekendtgørelse om støtte til køb af bil efter servicelovens § 114” opereres med et begreb, der hedder ”særlige indretninger” i § 10. Som modsætning til det begreb opereres i praksis med ordet ”standardindretning”. Men hvad dækker disse to begreber over?
Standardindretning kaldes det i praksis, når en nedstolet bus eller en minibus skal gøres egnet til brug for en kørestolsbruger. I praksis kommer bussen ikke hjem med alle de stole, den burde indeholde, men uden ”indmad”. Den helt rå bil skal derfor have opbygget det indre.
Når minibussen er forsynet med standardindretningen, skal den opbygges til brug for lige præcis den bruger, der har købt bilen – det kaldes særlig indretning. Særlig indretning er altså noget, der er nødvendigt, for at brugeren kan komme ind i sin bil og køre den. Som eksempel på en særlig indretning kan nævnes et drejesæde, der bliver monteret i en personbil, for at brugeren kan komme ind og ud af bilen. En særlig indretning kan også være håndbetjent speeder og bremse.
Når minibussen er forsynet med standardindretningen, skal den opbygges til brug for lige præcis den bruger, der har købt bilen – det kaldes særlig indretning. Særlig indretning er altså noget, der er nødvendigt, for at brugeren kan komme ind i sin bil og køre den. Som eksempel på en særlig indretning kan nævnes et drejesæde, der bliver monteret i en personbil, for at brugeren kan komme ind og ud af bilen. En særlig indretning kan også være håndbetjent speeder og bremse.
I principafgørelse O-111-94 (åbner nyt vindue) og i C-29-08 (åbner nyt vindue) er der taget stilling til, hvad der er standardindretning. Ud fra disse principafgørelser er følgende lister udarbejdet over, hvad der fx hører til standardindretningen, som en del af det tilbud kommunen får fra forhandleren, og hvad der hører til den særlige indretning:
Standardindretning kan fx bestå af:
- Gasdæmpere eller dørstop i bagdør
- Isolering af vognsider
- Lys ved side- og bagdør
- Standardsæder med sikkerhedsseler
Særlig indretning kan fx bestå af:
- Automatgear
- Drejesæde
- Drejesæde på 6-vejs konsol
- El-parkeringsbremse
- Fjernbetjening af døre og lift
- Forankringspunkter: Skinner eller faste punkter nedfræset i bunden af bilen til forankring af kørestol
- Håndbetjent speeder og bremse
- Kørestolsfastspændinger til at spænde kørestolen og andre hjælpemidler fast i bilens bund
- Lift ved bag- eller sidedør
- Motorkabinevarmer med ur
- Trinbræt ved højre fordør eller ved sidedør
- Tilpasning af sikkerhedssele til en kørestolsbruger
- Specialsæde
- Vognbund med beklædning
Det har betydning for udregningen af brugerens eventuelle egenbetaling, hvad der hører ind under standardindretning, og hvad der kan betegnes som særlig indretning. Når en bil er søgt, bevilget og indrettet, skal den godkendes af et anerkendt bilsynsfirma for at sikre, at den lever op til danske regler og love og gældende EU-direktiver.
I de følgende afsnit gennemgås, hvilke hjælpemidler der kan bruges i forbindelse med at køre bil, og hvilke indretninger en bil kan forsynes med for at kompensere for funktionsnedsættelser.
Hjælpemidler i bil
Komme ind og ud af bilen
Har en borger pådraget sig fysiske funktionsnedsættelser, der gør det svært at komme ind og ud af en bil, kan valget af bilmærke og en række hjælpemidler være med til at afhjælpe dette problem, hvad enten borgeren selv eller en anden er fører af bilen. I dette afsnit præsenteres nogle hjælpemidler, der findes på det danske marked, som kan hjælpe med at komme ind og ud af en bil.
En bil med brede døre
En bil med brede døre
3-dørs biler har bredere eller længere døre end biler med 4 eller 5 døre. En bred dør giver bedre plads til ind og udstigning sammen med relevante hjælpemidler: drejepude, drejesæde, lange glideskinner under sædet. Ulempen ved de brede døre er, at parkering tager meget plads, og at døren kan være svær at lukke i, fordi den er længere væk og tungere end andre bildøre.
Et ekstra håndtag monteret i bildøren
Hvis bildøren er ekstra bred, eller personens rækkeevne er nedsat, kan det være en hjælp at montere et ekstra greb på bildøren til at bruge, når døren skal lukkes. Vær opmærksom på, at en bred dør er stor og tung.
Glidebræt
Et ekstra håndtag monteret i bildøren
Hvis bildøren er ekstra bred, eller personens rækkeevne er nedsat, kan det være en hjælp at montere et ekstra greb på bildøren til at bruge, når døren skal lukkes. Vær opmærksom på, at en bred dør er stor og tung.
Glidebræt
Et glidebræt kan bruges til at lette forflytningen ved at bygge bro mellem kørestolen og bilsædet.
Et glidebræt. Foto: hmi-basen.dk
Sæde uden store sidevulster
Det er lettere at forflytte sig sidelæns over på et bilsæde fra en kørestol, hvis sædet ikke har store kanter, man skal hen over. Ulempen er, at de samme kanter så ikke kan støtte føreren eller passageren under kørslen. Er der brug for sidevulster, kan det være en løsning at forsyne dem med læder, som er lettere at glide hen over end stof.
Sæde uden sidevulster. Foto: hmi-basen.dk
Lange glideskinner
Bilsædet kan forsynes med lange glideskinner, som bevirker, at sædet kan skubbes længere tilbage end normalt. Det gør det lettere at komme ind og ud af bilen. Bilen forsynes ofte med lange glideskinner i forbindelse med montering af et drejesæde.
Højdeindstilleligt rat
Højdeindstilleligt rat
Mange biler er i dag født med mulighed for at indstille rattet på forskellige måder, også op og ned. Hvis rattet stilles så højt op som muligt, vil det kunne lette ind- og udstigning. Højdeindstilleligt rat kan dog undertiden ikke bruges i forbindelse med håndbetjent bremse og speeder.
Drejepude
Drejepude
En drejepude består af to glatte lag stof samlet i midten. Når drejepuden ligger på bilsædet, kan den lette ind- og udstigning i bil – der vil være mindre belastning af knæ, hofte og ryg, når den hjælper én med at dreje ind og ud af bilen.
En drejepude til brug i en bil. Foto: hmi-basen.dk
Drejesæde
Drejesæde
En konsol monteret under et bilsæde får det til at dreje, så det bliver lettere at komme ind og ud af bilen og at foretage forflytninger fra og til kørestol. Selve drejningen kan være enten manuel eller elektrisk. Mens drejesædet drejer ud, forflyttes det også ud over dørtrinnet eller panelkanten. Derved kommer sædet tættere på en eventuel kørestol, og det bliver lettere at flytte sig over på kørestolen. Som tilbehør til et drejesæde kan nævnes armlæn og benstøtter. Et drejesæde kræver en ekstra stor bildørsåbning og lange glideskinner for, at der kan være plads nok til, at sædet kan dreje ud – en 3-dørs bil tilrådes.
Drejesæde.
Sæde med dreje-hæve-sænke konsol
Sædet kan bruges både til høje og lave biler. Biler med høj gulvhøjde: Sædet er elektrisk betjent, det drejer ud af bilen og sænker ned mod jorden, til personen kan nå jorden. Ved at sætte sig frem på sædekanten og langsomt hæve sædet igen, kan personen få hjælp til at rejse sig op.
Biler med lav gulvhøjde: Sædet giver mulighed for at sætte sig ned uden at "dumpe" ned og for at hjælpe brugeren med at rejse sig op igen.
Sæde med dreje-hæve-sænke konsol.
Seksvejskonsol
En seksvejskonsol gør det lettere for en kørestolsbruger at forflytte sig fra en kørestol til forsædet inde i en minibus, hvor kørestolsbrugeren er enten fører eller forsædepassager. Konsollen gør det muligt elektrisk at køre sædet frem og tilbage, dreje det rundt og justere det i højden.
Seksvejskonsol.
Trinbræt
I minibusser kan der monteres et trinbræt, så det bliver lettere at komme ind og ud af bilen. Det kan enten være relativt smalt, eller det kan være bredere, så det meste af foden kan være på brættet. Der kan udformes en elektrisk anordning, så trinbrættet skjules under bilen under kørslen – det bruges, hvis trinbrættet skal være bredt for at undgå, at bilen ikke bliver bredere end svarende til sidespejlene. Bilen skal have en vis højde, for at løsningen er god.
Smalt trinbræt.
Overførsel af bilsæde til kørestolens sæde
Bilens sæde kan dreje ud af bilen og flyttes over på kørestolens understel, mens personen sidder i det. Dermed bruger man det samme sæde i bilen og på kørestolen. Begrænsningen kan ligge i, hvis denne kørestol ikke opfylder brugerens øvrige behov for kørestol.
Bilsæde på vej over på understel.
Bilsædet er nu et kørestolssæde.
Døråbnere og dørlukkere
Hvis det er svært at lukke døren ind til førersædet eller til bagagerummet, kan en strop eller et bælte hjælpe til.
Lukningen kan også foregå elektrisk: en motor monteres inde i bilen til at åbne og lukke fordør, sidedør eller bagagerum.
En elektrisk, fjernbetjent døråbner er nødvendig for en kørestolsbruger, der skal ind i en bil ved hjælp af en lift, og som derfor ikke selv kan åbne og lukke døren.
Eksempel på en døråbner i en bagagerumsklap.
En døråbner kan være med fjernbetjening. Foto: Langhøj
Ekstra håndtag på bagagerumsklap
Ekstra håndtag på bagagerumsklap
Hvis det volder besvær at åbne og lukke bilens bagagerumsklap, kan et ekstra håndtag monteret på klappen være løsningen. Der kan også være behov for en strop monteret på indersiden af klappen, hvis den er for tung.
Kørestol med i bilen
Hvis en bruger er afhængig af en kørestol – manuel eller elektrisk – og skal ud at køre i bil, melder spørgsmålet sig: Hvordan kan kørestolen komme med i bilen?
Valget af bilmærke vil være afgørende for at kunne medbringe en kørestol i bilen – der skal være plads nok til, at den kan løftes ind og være inde i bilen. Herunder præsenteres en række forskellige måder, kørestolen vil kunne komme ind i bilen på, hvis bilen er stor nok.
Bagagerumslift til manuel kørestol
Bagagerumslift til manuel kørestol
Hvis brugeren, der skal medbringe en manuel kørestol i en bil, er i stand til at gå fra bilens bagagerum og hen til førersædet eller skal være passager i en bil, som en anden kører, kan en elektrisk bagagerumslift hjælpe til med at få kørestolen løftet ind i bagagerummet.
Eksempel på en lift til manuel kørestol.
Sådan fylder liften i bagagerummet, når den ikke er i brug.
Bagagerumslift til elektrisk kørestol (m. fjernbetjening)
Bagagerumslift til elektrisk kørestol (m. fjernbetjening)
Hvis bilens bagagerum er passende stort, kan der monteres en lift, beregnet til elektrisk at løfte en el-kørestol ind i bilen – brugeren, som ejer kørestolen, er allerede placeret i et sæde i bilen.
El-kørestol på vej ind i en bil.
El-kørestolen kan lige akkurat være i bilen.
Sidedørslift
Sidedørslift
En sidedørslift trækker den manuelle, sammenklappede kørestol ind ad sidedøren, og placerer den bag førersædet. Kørestolsbrugeren – som allerede sidder i førersædet – skal dog være i stand til at styre stolen ind bag førersædet og hægte kørestolen på liften, når den skal ud igen. Kørestolens placering optager to passagersæder bag førersædet.
Eksempel på en sidedørslift. Foto: Handimobil.
Taglift
En taglift kan løfte en manuel, sammenklappelig kørestol op fra jorden og placere den i en boks på taget af bilen. Ved montering af taglift vær opmærksom på bilens tilladte taglast og frihøjden i garagen.
Tagliften monteres på kørestolen.
Kørestolen på vej op i boksen på taget af bilen.
Kørestolen er næsten på plads i tagliften.
Boksen er næsten helt lukket, og bilen er klar til afgang.
Fastspænding af kørestol og passager
For detaljeret beskrivelse af fastspænding af kørestolsbrugere i bilen, se "Fastspænding af kørestol i biler."
Hvis en kørestol bliver brugt til at transportere en person i en bil, er den at betragte som et bilsæde. Derfor gælder de samme regler som for et bilsæde. Bilen skal være forsynet med beslag til at fastholde kørestolen, og kørestolen skal være solidt fastgjort til bilens kørestolsbeslag. I biler, der er nyere end fra 2004, skal kørestolen spændes fast med bespændinger, som er ISO mærkede.
Køretøjer indregistreret første gang 13. februar 2004 eller senere skal have ISO 10542-mærkede trepunktsseler ved alle kørestolspladser til fastspænding af kørestolsbrugeren.
Bemærk, at en sele, der er indbygget i kørestolen, men som ikke er fastgjort til bilens faste dele, ikke er en sikkerhedssele, idet den ikke har den fornødne styrke til at yde beskyttelse ved en kollision. Der kan dog være undtagelser, fx hvor en sele indbygget i en el-kørestol er testet og godkendt som sikkerhedssele.
I minibusser vil det være nødvendigt at forsyne bilen med skinner eller enkelt fastspændinger i en fast kørestolsbund – kørestolsbeslag – beregnet til at spænde en kørestol fast i, og til at brugeren af kørestolen kan fastspændes i en tre-punkts bespænding.
Eksempel på et kørestolsbeslag. Foto: Langhøj.
Fastspænding af manuel kørestol med passager
Kørestolen skal spændes fast fire steder i kørestolsbeslaget – to steder foran og to steder bagpå kørestolen.
Det er ikke altid lige nemt at finde gode steder at fastgøre bespændingerne på kørestolen. Nogle kørestolsproducenter har valgt at få deres kørestole godkendt i henhold til ISO-standard 7176-19. Det sikrer dels, at der er steder, hvor bespændingerne kan fastgøres (tydeligt afmærket som på billederne), men nok så vigtigt, at kørestolen har styrke til at kunne modstå en kollision af en vis voldsomhed.
Det er ikke altid lige nemt at finde gode steder at fastgøre bespændingerne på kørestolen. Nogle kørestolsproducenter har valgt at få deres kørestole godkendt i henhold til ISO-standard 7176-19. Det sikrer dels, at der er steder, hvor bespændingerne kan fastgøres (tydeligt afmærket som på billederne), men nok så vigtigt, at kørestolen har styrke til at kunne modstå en kollision af en vis voldsomhed.
Eksempel på en anordning til at fastspænde en kørestol.
Et mærke der viser, hvor fastspændingen skal sidde på kørestolen.
Fastspænding af elektrisk kørestol med og uden passager
Fastspænding af elektrisk kørestol med og uden passager
Elektriske kørestole er normalt tungere end manuelle kørestole. De skal også spændes fast fire steder, to foran og to bagpå stolen. Vær opmærksom på, at ISO stropper kun skal være testet til en kørestolsvægt på 85 kg + bruger.
Til nogle elektriske kørestole findes der såkaldte ”docking” stationer til fastgørelse af el-kørestolen i bilen. De er ofte ikke ISO klassificerede men tillades af Færdselsstyrelsen, hvis en visuel kontrol fra synsmyndighederne sandsynliggør, at styrkekravene er opfyldt. I så fald er det nemlig en mere sikker løsning end at benytte ISO-bespændinger beregnet til manuelle kørestole. Udviklingen går dog i retning af, at producenter af elektriske kørestole får testet deres stole sammen med et dockingsystem, så de opfylder ISO kravene.
El-kørestol med kørestolsfastspænding foran.
Eksempel på en dockingstation til en el-kørestol.
Fastspænding af manuel kørestol uden passager
Fastspænding af manuel kørestol uden passager
En manuel kørestol som medbringes i en bil i sammenklappet stand, bør fastspændes for at undgå, at den rutscher rundt i bilen under opbremsning. Her ses et eksempel på en specialtilpasning, hvor der er plads til fastspænding af en manuel, sammenklappet kørestol i en minibus.
Plads til at spænde en sammenklappet kørestol fast under kørslen.
Fastspænding af bruger i bil og kørestol
Fastspænding af bruger i bil og kørestol
På samme måde som en passager skal anvende sikkerhedssele ved bilkørsel, skal en kørestolsbruger også være fastspændt under bilkørsel med en tre-punkts sikkerhedssele og have ansigtet i kørselsretningen.
Se en detaljeret beskrivelse af fastspænding af kørestolsbrugere i bilen her.
Se en detaljeret beskrivelse af fastspænding af kørestolsbrugere i bilen her.
Her ses eksempler på, hvordan sikkerhedsseler er monteret i en bus på en måde, så de kan tilpasses til at sidde hensigtsmæssigt på kørestolsbrugeren – også hvis denne er et barn.
Sikkerhedssele til kørestolsbruger monteret i en minibus.
Nærbillede af monteringen i siden af minibussen – det kan reguleres, hvor sikkerhedsselen skal sidde fast.
Eksempel på et bilsæde med integreret sikkerhedssele, der kan indstilles både til en voksen og til et barn.
Sikkerhedsselen indstillet til fx et barn.
Hjælpemidler til at løfte en person siddende i kørestol ind i bilen
I en nedstolet bus – en minibus – der er indrettet til befordring af højst ni personer inklusiv føreren, kan det lade sig gøre at få plads til at montere en lift til at løfte en kørestolsbruger ind og ud af bilen siddende i kørestolen.
Der findes bagudvendte og sidevendte lifte. Hvis en lift er forsynet med et stop for afkørsel fra liften, giver det ekstra sikkerhed for at undgå at rulle ud over platformskanten.
Bagudvendt lift
Bagudvendt lift
I en nedstolet bus kan der monteres en bagudvendt lift, som kan løfte en bruger i en elektrisk eller en manuel kørestol ind og ud af bilen. Liften kan enten være monteret udenpå eller inde i bilen.
Liften kan betjenes elektrisk via en fjernbetjening, der også bruges til at lukke bagklappen eller bagdøren(e), hvis brugeren skal være selvhjulpen. Hvis der er en hjælper tilknyttet, sker dørlukningen ofte manuelt.
Når brugeren er kommet ind i bilen, køres den elektriske kørestol ideelt set frem til en dockingstation, hvor den bliver spændt fast. Herefter kan kørestolen bruges som bilsæde, alternativt kan brugeren forflytte sig over på enten fører- eller passagersæde. Sidder brugeren i en manuel kørestol, anbefales det, at der sker en forflytning inde i bilen over på et bilsæde – det kan lade sig gøre på et sæde monteret med en drejekonsol.
En bagudvendt lift tager plads op bag ved bilen, når brugeren skal ind og ud af bilen, hvilket kan give begrænsede muligheder for parkering.
Bagudvendt lift.
Liften er på plads inde i bilen.
Sidelift
Sidelift
I en nedstolet bus kan der monteres en sidevendt lift, som kan løfte en bruger i en elektrisk eller en manuel kørestol ind og ud af bilen. Liften kan enten være monteret inde i bilen eller under bilen.
Liften betjenes elektrisk via en fjernbetjening, der også bruges til at lukke bildøren.
Når brugeren er kommet ind i bilen, køres den elektriske kørestol ideelt set frem til en dockingstation hvor den bliver spændt fast. Herefter kan kørestolen bruges som bilsæde, eller brugeren kan forflytte sig over på enten fører- eller passagersæde.
En sidevendt lift tager plads op ved siden af bilen, hvilket kan give begrænsede muligheder for parkering.
Sidevendt lift klar til brug.
Kørestolen er på vej ind i bilen.
Kørestolen er inde i bilen.
Bilsæder
Når en kørestolsbruger skal ud at køre i en minibus enten som fører eller som passager, er det sikkerhedsmæssigt mest forsvarligt at vedkommende kommer over at sidde i et bilsæde under kørslen. At bruge en elektrisk kørestol som førersæde eller passagersæde er dog sikkerhedsmæssigt bedre end en komfortkørestol, som dog er bedre end en manuel kørestol. Der findes bilsæder, som kan monteres som sæde på en elektrisk kørestol.
Når en bruger med funktionsnedsættelser skal ud at køre bil, er det meget vigtigt, at bilsædet passer til vedkommende. Sædet skal støtte brugeren sådan, at vedkommende ikke skal bruge kræfter på at opretholde stabiliteten i den siddende stilling, men kan bruge alle kræfter på at køre bilen, så han er en sikker bilist i trafikken
Et almindeligt bilsæde kan i visse tilfælde justeres i siddestillingen hos en autosadelmager, eller der kan blive tale om at udskifte det normale sæde med et specialsæde.
Der findes en række bilsæder på markedet, som er født med forskellige tilpasninger fx bredere og højere ryg end normalt, større lændestøtte end normalt, større mulighed for regulering af lændestøtte og nakkestøtte og affjedring i sædet. Der findes også bilsæder i handelen, der i tæt samarbejde med forhandleren kan tilpasses præcist til den enkeltes behov.
Betjeningshjælpemidler
Afhængig af graden af funktionsnedsættelse kan der være brug for forskellige tilpasninger af en bil, for at en person kan komme ud at køre. Politiet kan kræve, at ansøgeren aflægger en vejledende, helbredsmæssig køretest til bedømmelse af, om kørekort skal udstedes på særlige vilkår, dvs. med en eller flere påtegninger i kørekortet.
Ved behov påtegnes kørekortet af politiets kørekortkontor og en påtegning bevirker, at en chauffør ikke må køre en bil uden de indretninger, som påtegningen beskriver. Det kan dreje sig om forskellige tilpasninger af bilen, fx forstærket bremse, eller håndbetjent bremse og speeder. Der kan også være behov for en anden størrelse rat eller et tilpasset førersæde.
I Bekendtgørelse om kørekort kan man se "Bestemmelser om vilkår og begrænsninger i kørekort" (åbner nyt vindue) i bilag 8 – Koder og underkoder. En bestemt kode påtegnet kørekortet modsvarer fx en bestemt indretning af bilen.
Herunder kan du se eksempler på tilpasninger af en bil. Nogle tilpasninger bliver udført, fordi de står påtegnet i kørekortet, andre fordi det viser sig ved afprøvninger, at brugeren kun kan køre bil på betryggende vis med tilpasningerne.
Betjening af speeder, bremse og parkeringsbremse
Betjening af speeder, bremse og parkeringsbremse
Hvis en bruger har nedsat kraft i højre fod og ben, er det muligt at måle hvor mange kræfter, der er tilbage, og derpå få bilens bremse forstærket så tilpas meget, at den kan betjenes på forsvarlig vis.
Når en bruger ikke kan bruge højre fod til at betjene speeder og bremse i bilen, kan funktionen føres over til venstre ben. Hvis hverken højre eller venstre fod kan bruges, kan der monteres en anordning, der kan bruges til håndbetjening af speeder og bremse. Den kan være udformet på forskellige måder og være placeret forskelligt i bilen. Fælles for de fleste produkter er, at hvis man trækker i håndtaget, speeder bilen op, og hvis man skubber håndtaget væk fra sig, bremser man. Nogle håndbetjeninger har to greb, ét for speeder og ét for bremse. Med håndbetjening af speeder og bremse kan man køre en bil med automatisk transmission helt uden at bruge benene.
Eksempel på håndbetjent speeder og bremse i to greb. Foto Sahva.
Eksempel på håndbetjent speeder og bremse i 1-greb. Foto: Sahva.
Eksempel på 1-grebs håndbetjening. Foto: Langhøj.
Eksempel på elektronisk håndbetjent speeder og bremse. Foto:Langhøj.
Hvis føreren af bilen har nedsat funktion i sit greb, kan det være nødvendigt at udforme et specielt greb til håndbetjeningen af speeder og bremse og måske et specielt armlæn til at stabilisere en svag arm på. Det er vigtigt, at man sidder behageligt og afslappet med den arm, der betjener håndbetjeningen, når man skal køre langt.
Sammen med indretningen af en bil med håndbetjening vil der ofte være behov for også at udstyre bilen med en ratknop – der kræves dog som hovedregel påtegning i kørekortet for, at føreren af en bil må bruge ratknop.
Hvis føreren af bilen har en halvsidig lammelse i højre side, kan en speeder til venstre fod – eventuelt kombineret med ratknop og ratkontakter – bevirke, at føreren kan køre bil med én arm og én fod. Den venstrefodsbetjente speeder kombineres med enten automatisk transmission eller elektronisk gear. Bremsepedalen betjenes også med venstre fod.
Fartpilot
Fartpilot
En automatisk fartholder aflaster føreren og forøger sikkerheden på længere ture. Ved at aktivere fartpiloten holder bilen selv farten ud ad landevejen.
Betjening af rat
Betjening af rat
Det kan være nødvendigt at lette servostyringen, hvis føreren af en bil har let nedsat kraft i armene. Det kan gøres efter, at den resterende kraft i armene er udmålt, så lettelsen passer præcist til de kræfter, der er tilbage i armene.
For en person med meget nedsat kraft eller bevægelighed i armene, som ikke har kræfter eller rækkevidde til at betjene et almindeligt rat, kan det være nødvendigt at tilpasse bilens rat.
Ratstammen kan tilpasses eller ændres, så rattet kommer til at sidde i den rigtige højde og vinkel – i nogle biler er det en specialtilpasning, andre biler er skabt med den mulighed.
Det kan også dreje sig om, at udstyre bilen med et rat med mindre diameter eller et større, tykkere rat. Eller der kan på rattet monteres en ratknop, der gør det lettere at betjene rattet – ratknoppen kan udstyres med C-greb, U-greb eller 3-pinsgreb. En ratknop må man som hovedregel kun køre med, hvis man har en påtegning i sit kørekort.
Eksempel på en ratknop. Foto: Langhøj.
Eksempel på en gasring. Foto: Sahva.
En gasring sidder som en krans hele vejen rundt under rattet og aflaster arme og skuldre.
Endelig kan rattet erstattes af et joystick, som bruges til at styre bilen med.
Det kan også lade sig gøre at indrette en bil med et 4-vejs joystick, der både bruges til at styre bilen og til bremsen og speederen.
Betjening af bilens sekundærfunktioner
Betjening af bilens sekundærfunktioner
Hvis en bruger har nedsat kraft i hænder og arme, kan bilens såkaldte sekundærfunktioner betjenes alternativt, fx ved hjælp af en berøringsfølsom skærm eller på en fjernbetjening med kontakter. Ved at trykke på kontakterne eller på skærmen kan man styre fx nær- og fjernlys, vinduesvisker og –vasker, blinklys og horn uden at flytte hænderne fra rattet.
To eksempler på en ratknop med tilhørende kontakter til betjening af bilens sekundærfunktioner – monteret på ét rat.
Eksempel på en skærm, hvor man ved berøring kan betjene bilens sekundærfunktioner. Foto: Handimobil.
Motor- og kabinevarmer
Motor- og kabinevarmer
Med en motor og kabinevarmer kan brugere, der ikke har mulighed for at nå op til forruden på bilen, let afise ruderne. Der kan være brugere, som ofte får urinvejsinfektioner eller får spasmer, når det er koldt, og som derfor har behov for en opvarmet bil.
Motor- og kabinevarmeren opvarmer bilens motor og herefter kabinen, hvorefter isen fra ruderne smelter. Ofte vil der så være behov for ekstra strømkapacitet, for at bilens batteri ikke skal tappes for strøm.
Skitse af hvordan en motor- kabinevarmer fungerer. Foto: Handimobil.
Udsyn
Udsyn
Ved nedsat bevægelighed i nakke og overkrop, kan det være nødvendigt at forsyne bilen med ekstra spejle eller kameraer for at føreren kan holde sig orienteret i trafikken.
Fx kan der monteres et ekstra stort bakspejl inde i bilen, som giver føreren mulighed for at have et godt udsyn, uden at han skal dreje hovedet ret meget.
Et ekstra stort bakspejl er monteret i denne bil.
Der kan også monteres små kameraer på bilens sidespejl eller på bilens køler, som giver føreren udsyn via små skærme inde i bilen.
Kameraer monteret på et sidespejl bagud og til siden.
Ved hjælp af skærmene kan føreren orientere sig til siden og bagud.
Greb
Greb
I nogle tilfælde kan der være behov for at forstørre grebene på bilens kontakter, så personer med nedsat kraft i fingrene på grund af fx gigt alligevel kan betjene dem.
Eksempel på forstørrede greb.
Vedligehold, eftersyn og reparation
Når en bruger har anskaffet sig en bil, er han – ligesom alle andre – ejer af sin bil. Den eneste forskel fra andre er, at vedkommende har fået støtte fra det offentlige til at anskaffe sig bilen. Det er derfor hans egen forpligtelse at vedligeholde og reparere sin bil ligesom andre bilejere og selv betale for det.
Har man som bruger fået bevilget det, der i loven hedder ”nødvendig indretning” fx et drejesæde, en lift eller en håndbetjening, har man dog ret til at få hjælp fra kommunen til reparation af indretningen, når den går i stykker. Det er ud fra princippet om, at en bruger med funktionsnedsættelser skal kompenseres, så vedkommende ikke har flere udgifter end andre på at reparere sin bil, og da det er specielt for vedkommende at have behov for en speciel indretning, er det denne del af reparationen, der bevilges hjælp til.
I praksis kan det være problematisk, at en bruger skal have en bevilling fra kommunen, før end vedkommende kan sætte gang i reparationen af den særlige indretning. Det kan betyde, at brugeren er uden bil i forholdsvis lang tid, hvis en særlig indretning går i stykker. Ved bevillingen af bilen bør kommune og bruger derfor blive enige om en tilpas hurtig fremgangsmåde, når der bliver brug for reparation af den særlige indretning.
Opfølgning og evaluering
Ifølge adskillige undersøgelser er hjælpemiddelbrugere utilfredse med, at der sjældent foretages opfølgning på tildeling af hjælpemidler. De undrer sig over, at den bevilgende myndighed ikke er interesseret i at sikre, at hjælpemidlet – her bilen – fungerer efter hensigten.
Hjælpemiddelinstituttet foretog i januar 2007 lige efter strukturreformen en rundringning til de 17 største kommuner, hvor bilsagsbehandlerne blev spurgt, om de havde opfølgning og evaluering som en del af deres sagsbehandling. Nogle få kommuner svarede, at de ikke foretog opfølgning. En del svarede, at de ikke fulgte op, men hvis brugeren efterfølgende henvendte sig for at informere om, at en eller flere ting ved den bevilgede bil ikke fungerede, var kommunen behjælpelig med at sørge for, at tingene kom til at fungere.
Nogle kommuner fulgte op ved at kontrollere, om det, der var aftalt skulle monteres i bilen, også var blevet monteret. Men flere kommuner svarede også, at de var i gang med en omstruktureringsproces, og at deres planer var, at de på sigt ville udføre systematiske evalueringer fx et halvt eller et helt år efter at bilen var bevilget for at se, om bilen fungerede efter hensigten.
På Center for Kommunikation og Hjælpemidler i det tidligere Vejle amt og på Hjælpemiddelcentralen i det tidligere Viborg amt har der været udført systematiske evalueringer af, om den rådgivning de enkelte institutioner havde givet, havde bevirket, at brugernes biler var kommet til at fungere for dem. Formålet var dels at tjekke brugerens tilfredshed med bilen og dels at lære af brugernes problemer.
Det viste sig i flere tilfælde, at den tekniske side af sagen ikke var i orden. De løsninger, som bruger eller kommune havde betalt for, fungerede ikke rent teknisk. Et andet resultat i Vejle var, at det blev klart, at brugerne ofte ikke fik tilstrækkelig instruktion i brugen af deres nye bil. Efter henvendelse til de lokale forhandlere og bilopbyggere blev der rettet op på praksis, så brugerne nu får en grundig instruktion i brug af bilen ved afleveringsforretningen.
Ved en evaluering kan man som kommune få den gevinst, at kendskabet til produkter på markedet bliver bedre – både med hensyn til holdbarhed, men især i forhold til funktionen i praksis.
Et eksempel: Da et drejesæde, der kan skydes ud og sænkes ned, kom på markedet var både terapeuter og brugere meget begejstrede. Sikken hjælp til selvhjælp det ville være især for mange af de handicappede børn.
Et eksempel: Da et drejesæde, der kan skydes ud og sænkes ned, kom på markedet var både terapeuter og brugere meget begejstrede. Sikken hjælp til selvhjælp det ville være især for mange af de handicappede børn.
Opfølgning lige netop på dette punkt har vist at en del har haft rigtig megen glæde af sædet. Det har givet barnet den forventede frihed og selvstændighed. I en del tilfælde har det dog vist sig, at hæve-/sænkefunktionen godt kunne have været sparet. Almindelig travlhed i familien, regnvejr, utålmodighed kunne være årsager til, at forældre griber til den ”nemme” og hurtige løsning, hvor de kun bruger drejefunktionen, ikke hævefunktionen og i stedet løfter barnet op. Måske viser det sig at være skudt over målet, da man forventede, at barnet udviklede sig til selv at kunne udføre forflytningen – der kan være mange årsager.
Følger man op på disse erfaringer, kan man få spurgt ind til, om det er en realistisk løsning i hver enkelt sag og drage sin lære.
Faktum er, at får man ikke fulgt op på tingene, kan man fortsætte i mange år med at foreslå en forholdsvis dyr løsning, som måske er en god ide på papiret, men som i nogle tilfælde viser sig ikke at være nødvendig og brugbar i praksis. Man kan i værste fald gå i glad uvidenhed i 6-7 år, lige indtil bilen eller bussen skal udskiftes – for en overflødig indretning vil ingen borger jo klage over eller kontakte kommunen for.
Nogle kommuner evaluerer ved, at brugeren skal kontakte kommunen i tilfælde af, at der er noget ved bilen, der ikke fungerer efter hensigten. Hvis det er den slags evaluering, der skal ske, må det aftales klart, og brugeren skal forsynes med et kort eller et brev, hvor det tydeligt fremgår, hvem han eller hun skal kontakte.
Når en kommune bestemmer sig for at foretage opfølgning på bilsagerne, vil det mest naturligt ske ved, at bilen tages i øjesyn enten på kommunen eller hjemme hos brugeren, og der foretages en evaluering af resultatet. Ved evalueringen vurderes, om de opstillede mål blev opfyldt. Brugerens tilfredshed og eventuelle kommentarer til processen vil også være en relevant del af evalueringssamtalen.
Ved et opfølgningsbesøg kan der udover samtale, anvendes tjeklister og deciderede redskaber til evaluering af brugertilfredshed med bilen og til at undersøge, i hvilket omfang brugerens mobilitet og udførelse af aktiviteter er blevet forbedret. Herunder oplistes nogle mulige metoder og redskaber.
SMaRT mål
I løbet af sagsbehandlingen har kommunens sagsbehandler og brugeren i fællesskab opstillet nogle mål for, hvad bilen skal kunne, for at brugeren kan komme ud at køre i den. Hvis man har opstillet målbare mål, skal der ved en eventuel evaluering følges op på, om de opstillede mål blev opfyldt. En metode til at opstille målbare mål kaldes SMaRT mål, som står for: Specifik, Målbar, reAlistisk, Relevant og Tidsramme. Målene udarbejdes ud fra brugerens målsætning i et sprog, der er forståeligt.
Download et Word-dokument og læs mere om SMaRT mål (åbner nyt vindue)
Quest 2.0
Quest 2.0 kan anvendes til at undersøge om brugeren er tilfreds med sin bil og med tildelingsprocessen. Metoden anvendes, når brugeren har haft sin bil så længe, at vedkommende har vænnet sig til at bruge den. Quest kan både anvendes i forbindelse med opfølgning og formel kvalitetsudvikling.
I praksis anbefales det at tilføje nogle spørgsmål til Quest, som er direkte anvendelige til opfølgning i bilsager. Hvis man tilføjer spørgsmål til Quest, kaldes evalueringen Quest inspireret frem for en Quest 2.0 evaluering.
COPM (Canadian Occupational Performance Measure)
COPM er et ergoterapeutisk redskab til resultatmåling af brugerens egen vurdering af tilfredshed med udøvelsen af vigtige daglige aktiviteter. COPM er således et redskab, der fremmer og sikrer en klientcentreret praksis. COPM-vurderingen foretages sammen med klienten og former sig som to samtaler: én lige før hjælpemidlet udleveres og én efter at hjælpemidlet har fungeret i et stykke tid. COPM er baseret på ergoterapimodellen CMOP fra den Canadiske, ‘Enabling Occupation’.
COPM anvendes til at:
- identificere problemområder indenfor aktivitetsudøvelse
- vurdere hvordan brugeren prioriterer sine daglige aktiviteter
- vurdere udøvelse og tilfredshed i forhold til disse problemområder
- måle ændringer i brugerens opfattelse af egen aktivitetsudøvelse i løbet af ergoterapi-interventionen.
COPM fokuserer på brugerens egne roller og omgivelser og sikrer derved, at de identificerede problematikker er relevante for brugeren.
COPM er særdeles velegnet som grundlag for en struktureret samtale med borgeren og dennes oplevelse af egne aktivitetsproblemer.
Information
Love og regler
social.dk (Åbner nyt vindue)
Serviceloven - Bekendtgørelse af lov om social service (Åbner nyt vindue).
Bekendtgørelse om støtte til køb af bil efter servicelovens § 114 (Åbner nyt vindue)
Vejledning om hjælpemidler, biler, boligindretning mv. (Åbner nyt vindue)
Retsinformation:
Retsinfo (Åbner nyt vindue)
Vejledning om hjælpemidler, biler, boligindretning mv. (Åbner nyt vindue).
Guide om behandling af sager om bilstøtte. (Åbner nyt vindue)
Bekendtgørelse om kørekort (Åbner nyt vindue) (i bilag 8 findes koderne for påtegning i kørekortet).
Ankestyrelsen:
Færdselsstyrelsen:
Færdselssstyrelsen (Åbner nyt vindue)
Vejledning om syn af køretøjer (Åbner nyt vindue) (12: Køretøjer til særlig anvendelse, Side 43 – Bus (M2 og M3 til erhvervsmæssig personbefordring))
Detailforskrifter for køretøjer (Åbner nyt vindue) (Bl.a. side 24: Definitioner af Personbil M1, M2 og M3)
Kørestolsbeslag og sikkerhedsseler til kørestolsbrugere.
Vejledning om syn af køretøjer (Åbner nyt vindue) (12: Køretøjer til særlig anvendelse, Side 43 – Bus (M2 og M3 til erhvervsmæssig personbefordring))
Detailforskrifter for køretøjer (Åbner nyt vindue) (Bl.a. side 24: Definitioner af Personbil M1, M2 og M3)
Kørestolsbeslag og sikkerhedsseler til kørestolsbrugere.
Politiet:
Standarder
Følgende standarder gælder for bilområdet.
Opdaterede standarder kan findes her.
Kørestole
DS/EN 12183:2002 Manuelt drevne kørestole. Krav og prøvningsmetoder. Revideret europæisk udgave i 2006 blev trukket tilbage på grund af en fejl i standarden. Fejlen forventes rettet i 2009. En revision vil derefter blive igangsat.
DS/EN 12184:2006 Elektrisk drevne kørestole, scootere og deres ladere. Krav og prøvningsmetoder. Revideret europæisk udgave i 2006 blev trukket tilbage på grund af en fejl i standarden. Fejlen forventes rettet i 2009. En revision vil derefter blive igangsat.
DS/ISO 7176-19:2008 Titel dansk: Kørestole - Del 19: Mobilt udstyr på hjul til brug som sæder i motorkøretøjer. Titel engelsk: Wheelchairs - Part 19: Wheeled mobility devices for use as seats in motor vehicles.
DS/ISO 16840-4:2009 Kørestolssæder – Del 4: Sæder til brug i motorkøretøjer
Fastspændings- og sikkerhedsselesystemer til kørestole
DS/ISO 10542-1:2001 Titel dansk: Tekniske systemer og hjælpemidler til handicappede personer - Fastspændings- og sikkerhedsselesystemer til kørestole - Del 1: Krav og prøvningsmetoder til alle systemer. Titel engelsk: Technical systems and aids for disabled or handicapped persons - Wheelchair tiedown and occupant-restraint systems - Part 1: Requirements and test methods for all systems.
DS/ISO 10542-2:2001 Titel dansk: Tekniske systemer og hjælpemidler til handicappede personer - Fastspændings- og sikkerhedsselesystemer til kørestole - Del 2: 4-punkts stropsystemer. Titel engelsk: Technical systems and aids for disabled or handicapped persons - Wheelchair tiedown and occupant-restraint systems - Part 2: Four-point strap-type tiedown systems.
DS/ISO 10542-3:2005 Titel dansk: Tekniske systemer og hjælpemidler til handicappede personer - Fastspændings- og sikkerhedsselesystemer til kørestole - Del 3: Halvautomatiske fastspændingssystemer til specifikke kørestole (”docking-systemer”). Titel engelsk: Technical systems and aids for disabled or handicapped persons - Wheelchair tiedown and occupant-restraint systems - Part 3: Docking-type tiedown systems.
DS/ISO 10542-4:2005 Titel dansk: Tekniske systemer og hjælpemidler til handicappede personer - Fastspændings- og sikkerhedsselesystemer til kørestole - Del 4: Justerbart metalbøjlesystem (”Donkraftbeslag”) til fastspænding af kørestole i motorkøretøjer. Titel engelsk: Technical systems and aids for disabled or handicapped persons - Wheelchair tiedown and occupant-restraint systems - Part 4: Clamp-type tiedown systems.
DS/ISO 10542-5:2004 Titel dansk: Tekniske systemer og hjælpemidler til handicappede – Fastspænding og sikkerhedsselesystemer til kørestole - Del 5: Systemer til specifikke kørestole. Titel engelsk: Technical systems and aids for disabled or handicapped persons - Wheelchair tiedown and occupant-restraint systems - Part 5: Systems for specific wheelchairs.
Om sikkerhedsseler og sæder
EU direktiv 76/115 Om sikkerhedsselers forankring
EU direktiv 74/408 Om sæders forankring
EU direktiv 74/408 Om sæders forankring
Litteratur
Produkt- og prisoversigt: Spesialutstyr for bil og bilombygging (Åbner nyt vindue), NAV i Norge.
"Handbok hjälper funktionshindrade att välja rätt bil och anpassning" (Åbner nyt vindue) Vägverket, Sverige, 2008.
Transport af kørestolsbrugere (pdf-dokument) (Åbner nyt vindue) Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros, 2007.
Vejledning ved udarbejdelse af udbud af handicap- og specialkørsel (pdf-dokument) (Åbner nyt vindue) De Samvirkende Invalideorganisationer og Danske Busvognmænd, 2005.
Fastspænding af kørestole i biler, Else Marie Hansen, Hjælpemiddelinstituttet, 2008
Her kan også findes en opstilling af SMaRT mål.
Her kan også findes en opstilling af SMaRT mål.
Må jeg køre bil efter en hjerneskade? Selv om du har kørekort, er det ikke sikkert, du må køre bil (pdf-dokument) (Åbner nyt vindue) Videnscenter for Hjerneskade, 2006.
Metodebog i hjælpemiddelformidling (Åbner nyt vindue) Jensen EM, Jensen L, Schøtt I, Bindslev N. København. Munksgaard Danmark, 2003.
Klassifikation
I henhold til ISO 9999: Hjælpemidler til personer med funktionsnedsættelse – klassifikation og terminologi, udgave 2007. I hjælpemiddelbasen kan du indtaste nedenstående kode i søgefeltet under Søg hjælpemidler og finde den tilhørende produktgruppe (nedenstående links fører direkte til den pågældende gruppe i Hjælpemiddelbasen):
12 12 04 Tilpasninger til at betjene motoren (åbner i nyt vindue)
12 12 07 Tilpasninger til at betjene styringssystemet (åbner i nyt vindue)
12 12 08 Tilpasninger til at betjene sekundære funktioner(åbner i nyt vindue)
12 12 09 Bilbælter og bilseler (åbner i nyt vindue)
12 12 12 Bilsæder og bilpuder med specielle egenskaber (åbner i nyt vindue)
12 12 15 Personløftere til biler (ikke til personer i kørestol) (åbner i nyt vindue)
12 12 18 Personløftere til biler (til personer i kørestol) (åbner i nyt vindue)
12 12 21 Hjælpemidler til at bringe kørestole ind i/op på bil (åbner i nyt vindue)
12 12 24 Anordninger til fastgørelse af kørestole i biler (åbner i nyt vindue)
12 12 27 Karosseritilpasningsdele (åbner i nyt vindue)
12 12 89 Anordninger til ophængning af kørestole på biler (åbner i nyt vindue)
12 31 06 Drejeskiver (åbner i nyt vindue)
12 31 03 Glidebrætter (åbner i nyt vindue)
12 12 07 Tilpasninger til at betjene styringssystemet (åbner i nyt vindue)
12 12 08 Tilpasninger til at betjene sekundære funktioner(åbner i nyt vindue)
12 12 09 Bilbælter og bilseler (åbner i nyt vindue)
12 12 12 Bilsæder og bilpuder med specielle egenskaber (åbner i nyt vindue)
12 12 15 Personløftere til biler (ikke til personer i kørestol) (åbner i nyt vindue)
12 12 18 Personløftere til biler (til personer i kørestol) (åbner i nyt vindue)
12 12 21 Hjælpemidler til at bringe kørestole ind i/op på bil (åbner i nyt vindue)
12 12 24 Anordninger til fastgørelse af kørestole i biler (åbner i nyt vindue)
12 12 27 Karosseritilpasningsdele (åbner i nyt vindue)
12 12 89 Anordninger til ophængning af kørestole på biler (åbner i nyt vindue)
12 31 06 Drejeskiver (åbner i nyt vindue)
12 31 03 Glidebrætter (åbner i nyt vindue)
Nyttige adresser
Handi-Mobil (Åbner i nyt vindue)
Sahva Auto.dk (Åbner i nyt vindue)
Langhøj (Åbner i nyt vindue)
Handi Safety (Åbner i nyt vindue)
Motorbyen (Åbner i nyt vindue)
Buscenteret (Åbner i nyt vindue)
Bilnetværket (bil.hmi.dk) (Åbner i nyt vindue)
Dahl Engineering (Åbner i nyt vindue)
Tjekliste
Indsamling og analyse af data om funktionsevne og ressourcer
Denne tjekliste kan være med til at sikre, at du som sagsbehandler husker at overveje alt det, der kan være relevant i forhold til at bevilge støtte til køb af bil og til at vælge bil og indretning.
Indledende overvejelser
Denne tjekliste kan være med til at sikre, at du som sagsbehandler husker at overveje alt det, der kan være relevant i forhold til at bevilge støtte til køb af bil og til at vælge bil og indretning.
Indledende overvejelser
Er det afklaret, hvem der skal køre bilen?
Er der brug for en vejledende helbredsmæssig køretest?
Har brugeren en bil nu?
Hvilke problemer er der i nuværende bil?
Sammensætningen af familien – antal voksne og børn samt alder.
Valg af teoretisk grundlag fx lovgivningen på området, bl.a. Servicelovens § 114 – hvilke relevante principafgørelser er der? Desuden relevant sygdomslære, relevante redskaber til analyse af funktionsevne og kørselsbehov.
Funktionsevnen
Er der brug for en vejledende helbredsmæssig køretest?
Har brugeren en bil nu?
Hvilke problemer er der i nuværende bil?
Sammensætningen af familien – antal voksne og børn samt alder.
Valg af teoretisk grundlag fx lovgivningen på området, bl.a. Servicelovens § 114 – hvilke relevante principafgørelser er der? Desuden relevant sygdomslære, relevante redskaber til analyse af funktionsevne og kørselsbehov.
Funktionsevnen
Diagnose?
Beskrivelse af funktionsnedsættelsen:
Beskrivelse af funktionsnedsættelsen:
- Hvor langt kan brugeren gå?
- Hvordan er gangen?
- Bruges der stok, rollator eller andet ved gang?
- Bruges der kørestol?
- Hvilken slags kørestol?
- Manuel transportkørestol
- Manuel kørestol
- Elektrisk kørestol
- Kan brugeren forflytte sig fra kørestol og over på et bilsæde?
- Hvordan er prognosen for de næste 6 år?
Behov for bil
Hvad skal bilen bruges til?
- Erhverv?
- Uddannelse?
- Trivsel?
Hvem skal bruge bilen og hvor ofte?
Hvor er boligen placeret i forhold til transportbehov?
Job eller uddannelse:
Job eller uddannelse:
- Afstand?
- Antal timer om ugen?
Nærmeste offentlige transport:
- Afstand fra bopæl?
- Kan offentlig transport anvendes til at komme på arbejde eller på uddannelse?
- Hvor lang tid ville det tage?
Fritidsaktiviteter:
- Nævn hvilke fritidsaktiviteter, hvor ofte brugeren deltager i dem, og hvor langt væk de er.
- Kan offentlig transport anvendes til fritidsaktiviteterne?
- Hvor lang tid ville det tage?
Indkøb:
- Beskriv indkøbsmønster – hvor foretages daglige indkøb, og hvor langt væk foregår de?
- Kan offentlig transport anvendes til indkøb?
- Hvor lang tid ville det tage?
Lægebesøg:
- Hvor langt er der til lægen?
- Hvor ofte foretages lægebesøg?
- Kan offentlig transport anvendes til lægebesøg?
- Hvor lang tid ville det tage?
Besøg hos familie og venner:
- Hvor ofte besøges familie og venner?
- Kan offentlig transport bruges til besøgene?
- Hvor lang tid ville det tage?
- Skal der hjælpemidler med i bilen?
- Hvilke?
Aktiviteter i forbindelse med at anvende bil – undersøgelse af krav til bilen
Er der påtegninger i brugerens kørekort?
- Hvilke?
Hvordan kommer brugeren ind og ud af bilen? I forbindelse med afprøvning, tjek følgende punkter og beskriv krav:
- Sædehøjde og sædets placering i bilen – sidder sædet godt til brugeren?
- Pladsforhold under rattet – er der plads nok til benene?
- Indstigningskant – kan brugeren komme hen over den?
- Dørens størrelse, åbning, plads og greb – kan brugeren lukke døren?
- Sikkerhedssele – kan brugeren betjene den?
Udsyn og indretning:
- Udsyn fra førerplads – er det godt for brugeren?
- Placering af rattet – kan brugeren betjene det?
- Kontakterne på instrumentbrættet – kan brugeren nå dem og betjene dem?
- Kan brugeren åbne og lukke vinduerne?
- Kan brugeren indstille spejlene?
Bilsædet:
- Sidder brugeren godt og stabilt i sædet?
- Kan sædet indstilles, så kørestillingen kan varieres, og magter brugeren det?
- Er der behov for et drejesæde?
Bagagerum:
- Skal brugeren medbringe hjælpemidler eller andet i bagagerum?
- Kan brugeren gå fra bagagerum til førersæde?
- Kan brugeren læsse tingene ind over bagagerumskanten?
- Er læssehøjden passende?
- Er der plads nok i bagagerummet til hjælpemidlerne?
Andre relevante oplysninger
Diagnose?
Hørelse?
Syn?
Kognitiv funktion?
Hvilke ressourcer har brugeren i forhold til at anskaffe og køre bil?
Analyse og vurdering
Fundene i undersøgelsen listes op – derved fremkommer krav til bil og til indretningen.
De fundne krav vurderes, og bilmarkedet undersøges med henblik på at finde den billigst egnede bil. De nødvendige indretninger beskrives.
Forslag til løsning
Der kan være flere løsninger at vælge imellem – løsningerne prioriteres. Den endelige løsning findes ved afprøvning i praksis.
Spørgeskema til ansøger
Formålet med dette skema er at sikre, at ansøgning om støtte til køb af bil efter Servicelovens § 114 kan behandles hurtigt, og at udfaldet af sagen bliver så korrekt som muligt.
Socialstyrelsen - Telefon: +45 72 42 41 00 - Email: ViHS@Socialstyrelsen.dk