Fastspænding af kørestole i biler
Af Else Marie Hansen
© Hjælpemiddelinstituttet 2008
Redaktør: Marianne Henriksen
Illustrationer og fotos: Klaus Lasvill-Mortensen
ISBN: 87-88548-59-7
Indholdsfortegnelse
Forord
Indledning
Fastspænding af kørestolen
Fastspænding af kørestolsbrugeren med sikkerhedsseler
Vedligeholdelse af fastspændingssystemer
Ved kollision
Biltyper
Kørekort
Ansvar og instruktion
Indretning af bussen
Yderligere information
Forord
Vejledningen henvender sig primært til chauffører og til det fagpersonale i kommunerne, som bevilger støtte til køb af bil. Desuden er den tænkt som en inspiration til dem, der skal indgå kørselsaftaler, hvor transport af kørestole indgår.
Undervejs i processen med opdateringen af vejledningen har forfatteren samarbejdet med forskellige faglige kapaciteter for at sikre, at vejledningen både indeholder de rigtige regler og har praksis med inde over banen.
Else Marie Hansen har samarbejdet med Boris Damsgaard fra Dansk Standards kørestolsgruppe, Claus Dahl Pedersen fra Dahl Engineering, Greta Olsson og Bruno Wolff fra Hjælpemiddelinstituttet, Niels Jørgen Jensen og Rasmus Eriksen fra Handi-Safety samt Susanne Nielsen fra Hjælpemiddelcentralen i Esbjerg kommune.
Såvel forfatter som forlag ønsker her at sige stor tak til disse samarbejdspartnere, der på hver deres måde har bidraget væsentligt til at kvalificere vejledningens indhold.
Else Marie Hansen
Ergoterapeut, MPK
Hjælpemiddelinstituttet
Indledning
Hvis personen ikke kan forflytte sig eller blive forflyttet over på et originalt bilsæde, er det nødvendigt at anskaffe en bil, der kan indrettes, så vedkommendes kørestol kan komme til at fungere som bilsæde.
Hvis man vil sikre sig, at en kørestol har den fornødne styrke til at fungere som bilsæde, skal den opfylde kravene i standarden DS/ISO 7176-19, Mobilt udstyr på hjul til brug i motorkøretøjer. Se nærmere i kapitlet "Fastspænding af kørestolen" nedenfor.
Manuel eller elkørestol
Generelt kan man sige, at en kørestol, der er valgt ud fra ønsket om, at den skal være let at køre for kørestolsbrugeren, ofte ikke er velegnet til fastspænding i en bil. For jo kraftigere en kørestols understel og sæde er, des større er chancen for, at den er velegnet som sæde i en bil. En elektrisk kørestol med nakkestøtte, der er korrekt fastspændt i bilen, vil derfor som hovedregel være et mere sikkert valg som sæde under kørsel i bil end en manuel kørestol. Men både når det drejer sig om en elektrisk kørestol eller en manuel kørestol, så bør der vælges en kørestol, der fra producentens side betegnes som egnet til at bruges som bilsæde.
Fastspænding af kørestolen
Forankringspunkt
På samme måde som en bils sæder er fastspændt i bilens bund, skal kørestolen også spændes fast til vognbunden. Ifølge Detailforskrifter for køretøjers indretning og udstyr 2007, afsnit 10, skal den bil, som bruges til at transportere en eller flere kørestolsbrugere, være forsynet med forankringspunkter til at fastholde kørestolen. Forankringspunkter er skinner eller faste punkter (kopper) i bunden af bilen. Forankringspunkterne skal minimum være forstærket til bilens bund som anbefalet i ISO 10542-1 Annex F.
Der findes forskellige typer af forankringspunkter, her skinner (venstre) og kopper (højre). (Billederne er venligst udlånt af Handi-Safety)
En kørestolsfastspænding er en anordning, der er beregnet til at spænde kørestolen fast i bilens bund. For at en kørestol kan være solidt fastgjort i forankringspunkterne, skal fastgøringen ske fire steder med kørestolsfastspændinger – to foran og to bagpå. Kørestolsfastspændingerne skal opfylde kravene i standarden DS/ISO 10542-1 og DS/ISO 10542-2 – der skal være et tydeligt mærke på hver enkelt del af dem, der fortæller dette og hvad netop den del er beregnet til. Der skal forefindes en dansk brugsanvisning til kørestolsfastspændingerne.
Der findes forskellige typer fastspændinger på markedet, fx:
- Kørestolsfastspænding med retractor – selen strammes automatisk op. Kan anvendes foran og bagpå kørestolen.
- Kørestolsfastspænding med skraldeopstramning – selen strammes op manuelt. Kan anvendes foran og bagpå kørestolen.
Hvis kørestolen er beregnet til at være sæde i en bil, og kørestolsproducenten har valgt at få kørestolen godkendt i henhold til DS/ISO-standard 7176-19, vil det være tydeligt afmærket på stolen, hvor kørestolsfastspændingerne skal fastgøres – to steder foran og to steder bagpå kørestolen. Hvert enkelt punkt skal være markeret med dette symbol.
Tydelig afmærkning
af fastspændingspunkt
på kørestolens stel.
Hvis stolen ikke er godkendt efter den nævnte standard, vælges fastspændingspunkter på kørestolens stel, der er så solide som muligt og placeret så højt over gulvet som muligt.
.jpg)
Vinklerne, de grønne felter, angivet på illustrationerne er angivet i DS/ISO 10542-2.
- Vinklerne for de forreste fastspændingsstropper skal være 40°-60° fra vandret (set fra siden).
- Fastspændingsstroppernebør danne en vinkel udad for at give kørestolen sidestabilitet.
- Til siderne bør vinklerne for de forreste kørestolsfastspændinger i forhold til gulvet mindst være 65° til begge sider (set forfra).
- Vinklerne for de bageste kørestolsfastspændinger skal være 30°,-40° fra vandret (set fra siden).
- Kørestolsfastspændingerne bør danne en vinkel udad for at give kørestolen sidestabilitet.
- Til siderne bør vinklerne i forhold til gulvet være mindst 80° til begge sider (set bagfra).
De korrekte vinkler på fastgøringen af stropperne sikrer kørestolen og kørestolsbrugeren optimalt under forskellige uheldsscenarier, fx hvis bilen ligger på taget, og sikrer stabilitet under sidekollision. Når kørestolsfastspændingerne anbringes i de anbefalede vinkler, opfylder de desuden standardens krav med hensyn til styrke.
Krogene til fastspænding kan se forskellige ud og have forskellige egenskaber, fx fastspændingskrog, fastspændingskrog med retractor eller fastspændingskarabin med retractor.
Arbejdsgang under fastspændingen af kørestolen:
- Centrer kørestolen over forankringspunkterne
- Brems kørestolen
- Fastgør de forreste kørestolsfastspændinger til bilens forankringspunkter
- Fastgør herefter de forreste stropper til kørestolen på de anviste punkter på kørestolen eller så højt over gulv og så solidt som muligt. Kørestolsfastspændingerne indstilles, så vinklen i forhold til gulvet bliver som angivet på instruktionstegningerne.
- Stram stropperne op
- Anbring herefter de bageste kørestolsfastspændinger i bilens forankringspunkter
- Fastgør de bageste kørestolsfastspændinger til kørestolen på de anviste punkter på kørestolen eller så højt over gulv og så solidt som muligt. Kørestolsfastspændingerne indstilles, så vinklen i forhold til gulvet bliver som angivet på instruktionstegningerne
- Stram stropperne op
Donkraftbeslag
Den gældende standard for donkraftbeslag er ISO 10542-4, og der stilles samme styrkemæssige krav til testen af donkrafte, som til alle andre kørestolsfastspændinger. Der findes angiveligt ingen donkrafte i øjeblikket på det danske marked, der opfylder kravene i standarden.
Docking-system.
En kørestol kan ved hjælp af et docking-system fastspændes elektrisk til en bil, hvor kørestolsbrugeren er enten fører eller passager – det er typisk elektriske kørestole, der fastspændes med docking-systemer. Der findes både systemer, der er specialtilpassede til den enkelte elektriske kørestol og nogle systemer, der passer til flere forskellige el-kørestole. Elektrisk fastspænding fungerer ved, at et fastspændingsbeslag monteres under kørestolen og et andet i bilens bund. Kørestolen køres hen over beslaget i bilens bund, og når den når til et bestemt punkt, aktiveres fastspændingen.
Det er vigtigt at være opmærksom på, om både den del, der er monteret på el-kørestolen og den del, der er monteret i bilens bund, er forsvarligt fastgjort – tjek producentens brugsanvisning. Udstyret bør opfylde kravene i DS/ISO 10542-1 fra 2001 og DS/ISO 10542-3 eller DS/ISO 10542-5 fra 2005.
Docking-systemer skal ifølge standarden prøves med en kørestolsvægt på 85 kg og en personvægt på 75 kg. ISO-mærkningen kan således være en falsk tryghed, hvis kørestolen er tungere end 85 kg eller brugeren tungere end 76 kg.
Et docking-system, der er testet sammen med den kørestol, der skal fastspændes, er det mest sikre.
Nakkestøtte på kørestolen.
Der er ikke krav om, at en kørestol, der anvendes som sæde i en bil, skal være forsynet med en nakkestøtte. De fleste nakkestøtter monteret på manuelle kørestole har ikke den fornødne styrke eller den korrekte konstruktion i tilfælde af hård opbremsning eller kollision. Derfor er det altid bedst at rådføre sig med producenten eller forhandleren af den kørestol, der skal bruges som bilsæde med hensyn til, om den er beregnet til at fungere som bilsæde, når der er monteret nakkestøtte på den.
Kørestolstilbehør
Tilbehør til kørestolen, som ikke er fastmonteret, skal placeres eller fastspændes, så det ligger fast under kørslen jf. Færdselslovens § 82 stk. 3. Løse genstande udgør en reel fare under en kollision.
Fastspænding af kørestolsbrugeren med sikkerhedsseler
Sikkerhedssele til kørestolsbrugere
Der blev indført krav om sikkerhedsseler ved plads for kørestol pr. 1. april 2001. Det er ikke et krav, at et køretøj, der er indregistreret første gang inden 1. april 2001, er udstyret med sikkerhedsseler ved en kørestolsplads.
Køretøjer indregistreret første gang fra 1. april 2001 til 13. februar 2004 skal ved kørestolspladser have sikkerhedsseler af samme type, som kræves på tilsvarende almindelige siddepladser i det pågældende køretøj. Det vil sige, yderpladser skal være forsynet med trepunktsseler, og midterpladser skal være forsynet med enten hofteseler eller trepunktsseler. I bybusser, hvor der ikke er krav om sikkerhedsseler ved almindelig siddeplads, er der heller ikke krav om sikkerhedsseler ved en kørestolsplads
Køretøjer (undtagen bybusser) indregistreret første gang 13. februar 2004 eller senere skal have ISO 10542-mærkede trepunktsseler ved alle kørestolspladser. Når kørestolen benyttes som bilsæde, er der jf. Færdselslovens §80 krav om, at sikkerhedsselen benyttes.
Sikkerhedsselen skal være mærket og godkendt i henhold til reglerne i Detailforskrift for køretøjer, og skal fastgøres i bilens forankringspunkter. Disse skal være anbragt sådan, at sikkerhedsselen kan anbringes hensigtsmæssigt på kørestolsbrugerens krop, og de skal være solidt fastgjort til køretøjet – se Detailforskrift for køretøjer afsnit 10.02.002
Trepunktsselen kan bestå af to separate seler, dvs. en skuldersele og en hoftesele eller det kan være et hele – en trepunktssele.
Tegningen viser foretrukne vinkler, de grønne felter, for placering af hoftesele og skuldersele. Alternative vinkler er angivet i parentes
- Hofteselen skal anbringes lavt over forsiden af bækkenet, så den ligger over bækkenets knoglestruktur (hoftekammen). Hofteselen skal have fuld kontakt med forsiden af kroppen i området, hvor bækken og lårben mødes.
- Selen må aldrig placeres over personens mave/bløddele.
- Selen må ikke føres hen over kørestolens armlæn eller andre dele, så den ikke har fuld kontakt med personen, heller ikke hen over fx et beslag med skarpe kanter.
- Selestik må ikke komme i berøring med kørestolens stel.
- Skulderselen skal hvile midt på personens skulder, når den er strammet op.
- Skulderselens forankringspunkt i bilen må aldrig være lavere end personens skulder.
- Følg i øvrigt altid anvisningerne fra leverandøren af fastspændingssystemet
Det anbefales, at skulderselens øvre forankringspunkt placeres således, at selen ligger hen over skulderens midterpunkt.
For god ordens skyld skal det bemærkes, at en sele, der er indbygget i kørestolen, men som ikke er fastgjort til bilens faste dele, som hovedregel ikke er en sikkerhedssele, idet den ikke har den fornødne styrke til at yde beskyttelse ved en kollision.
Der findes dog få undtagelser, hvor en kørestol er testet og godkendt med en integreret sikkerhedssele.
Vær opmærksom på, at glideunderlag eller løftesejl er glatte. Hvis kørestolsbrugeren sidder på sådan et underlag, kan det bevirke, at sikkerhedsselen ved en opbremsning eller en kollision ikke kan fastholde personen effektivt i kørestolen og underlaget bør derfor fjernes. Hvis personen sidder på en løs kørestolspude, kan denne have samme effekt. Sørg derfor for, at kørestolen, der skal fungere som bilsæde, er forsynet med en fast kørestolspude.
Frizoner
Selv om der anvendes sikkerhedsseler, skal der alligevel være en sikkerhedsafstand, dvs. en frizone mellem personen i kørestolen og bilens konstruktionsdele eller andre kørestole, for at personen ved opbremsninger eller ulykker ikke skal slynges mod faste dele i bilen, fx passagersædet foran.
Anbefalinger til Frizoner. De vistefrizoner er defineret i standarden DS/EN 10542-1.
Hvis der er faste konstruktionsdele indenfor frizonen, skal de være dækket med en stødabsorberende belægning. Belægningen skal have en eftergivenhed, der opfylder kravene i en af følgende standarder:
- FMVSS 201 FMVSS: Occupant Protection in Interior Impact
- EC 74/60: The interior fittings of motor vehicles
- UN/ECE 21: UNECE Working Party on the Transport of Dangerous Goods
- 74/408/EØF: Rådets direktiv 74/408/EØF om motorkøretøjer for så vidt angår sæder, disses forankringer og nakkestøtter
- 96/37/EF: Lovgivning vedrørende obligatorisk anvendelse af sikkerhedsseler i køretøjer på under 3,5 tons
Ansvar for fastspænding
Ifølge Færdselslovens §80 fremgår det, at føreren af bilen i de fleste tilfælde har ansvaret for, at personer under 15 år bruger sikkerhedssele, mens personer over 15 år selv er forpligtet til at anvende sikkerhedssele. Færdselsloven tager ikke stilling til fastspænding af personer over 15 år, der ikke kan tage vare på sig selv.
Det kan anbefales, at aftaler om fastspænding af kørestolsbrugere medtages ved udbud af handicap- og specialkørsel. På det seneste er det set, at udbydere af handicapkørsel er blevet idømt en bod, hvis det opdages, at en kørestolsbruger ikke er korrekt fastspændt under kørslen som forudsat i den indgåede aftale.
Personer kan ved en lægeattest blive fritaget for pligten til at bruge sikkerhedsseler i visse tilfælde.
Vedligeholdelse af fastspændingssystemer
Leverandørens brugsanvisning skal fortælle, hvordan man efterser, vedligeholder og rengør seler, stropper og skinner. Fælles for seler og stropper er, at de ikke må udsættes for:
- Olier eller kemikalier
- Batterisyre
- Skarpe kanter
Det anbefales at udskifte seler og stropper, der viser tegn på slid eller deformation eller har været i brug ved en ulykke.
Skinner skal holdes fri for snavs, så sæder og stropper altid kan spændes forsvarligt fast.
Det bør være klart aftalt, hvem der har ansvaret for eftersyn og vedligeholdelse, ligesom der bør være en fast termin for, hvor ofte fastspændingssystemerne bliver efterset, hvem der gør det, og hvordan det skal gøres. Udarbejd eventuelt et skema til formålet.
Det er vigtigt, at stropper og seler opbevares på en sådan måde, at de ikke udsættes for beskadigelse. Selerne bør være anbragt eller ophængt på faste pladser, når de ikke anvendes. Løse kørestolsfastspændinger er en potentiel fare ved kollision.
Ved kollision
Ved et sammenstød, hvor bilen ikke vælter eller skrider ud, men kører frontalt mod en forhindring, vil personen, der er fastspændt efter anvisningerne, blive udsat for følgende påvirkninger:
- Personen vil blive presset frem mod sikkerhedsselen samtidig med, at vedkommende bliver skubbet kraftigt ned i sædet og nærmest glider et stykke ned ad. Hovedet slynges samtidig fremover. Alt det foregår indenfor brøkdele af et sekund, idet køretøjets hastighed nedbremses til 0 km i timen.
- Personen vil herefter blive slynget tilbage også med meget stor kraft med retning mod sædets ryg. Hovedet slynges nu kraftigt tilbage. Dette kan give svære skader, hvis hovedet ikke stoppes af en nakkestøtte.
Ved disse påvirkninger vil en kørestol, der ikke har den tilstrækkelige styrke, bryde sammen og de brudte konstruktionsdele kan skade personen.
Kraftpåvirkning på personen
I den test, som udstyret prøves efter, anvendes en hastighed på 48 km i timen. Ved nedbremsning til en hastighed på 0 km i timen indenfor 75 millisekunder udsættes den person, der er fastspændt, for en kraftpåvirkning på 20 G. 1 G kan forklares som den kraft, vi alle altid er udsat for, nemlig jordens tiltrækningskraft.
Hvis man forestiller sig, at en bil bliver hængt op i den bageste kofanger med køleren pegende ned mod vejbanen, vil personen i bilen hænge i sin sikkerhedssele og blive presset mod den i bilens normale kørselsretning med 1 G.
Ved en kollision i en bil, der kører ca. 50 km i timen vil en person altså blive presset frem mod sikkerhedsselen med en kraft, der er 20 gange større. Det skal her bemærkes, at en person med god fysisk form måske ikke kan overleve en påvirkning på 20 G.
Biltyper
Ifølge Detailforskrift for køretøjer afsnit 1.03 findes der følgende biltyper:
- Personbil M1: Bil, der er indrettet til at benyttes til befordring af højst ni personer føreren medregnet.
- Personbil M2: Bil, der er indrettet til at benyttes til befordring af mere end ni personer føreren medregnet, og som har en tilladt totalvægt på ikke over 5.000 kg.
- Personbil M3: Bil, der er indrettet til at benyttes til befordring af mere end ni personer føreren medregnet, og som har en tilladt totalvægt på mere end 5.000 kg. Herunder ledbus, hvorved forstås en bil, der består af to dele. Den forreste og den bageste del er forbundet via en ledsektion, som giver passagererne fri passage mellem de to dele.
Kørekort
Kørekort til kategori B (almindelig bil) giver ret til at føre en personbil med højst otte siddepladser foruden førerens plads og en tilladt totalvægt på ikke over 3.500 kg. I forbindelse med transport af kørestolsbrugere vil der ofte være tale om en bus, der har fået fjernet sæder – den er blevet nedstolet, så den i stedet for de mere end 9 oprindelige sæder har højst 8 sæder foruden førerens plads. Bussen betegnes så som en personbil M1.
Kørekort til kategori D (stor personbil) giver ret til at føre en personbil med over otte siddepladser foruden førerens plads eller med en tilladt totalvægt på over 3.500 kg. Bussen betegnes så som en stor personbil M2.
I denne forbindelse regnes en kørestol som et sæde.
Hvis en stor personbil er godkendt til at kunne indrettes på flere måder, så der fx kan køres med 8 personer en dag og 16 en anden dag, er det antallet af siddepladser ved den aktuelle kørsel, der er afgørende for, hvilket kørekort der kræves.
Vejledende helbredsmæssig køretest
Politiet kan i forbindelse med erhvervelse og fornyelse af kørekort kræve, at ansøgeren aflægger en vejledende helbredsmæssig køretest. Her skal bedømmes, om kørekortet kan udstedes umiddelbart eller eventuelt skal udstedes på særlige vilkår. Særlige vilkår vil sige, at en påtegning i kørekortet stiller visse betingelser, for at føreren må køre bil, fx at bremse og speeder skal være håndbetjent – se koderne i Bilag 8 i Bekendtgørelse om kørekort. Kørekortansøgeren har pligt til at medvirke til at få foretaget nødvendige lægeundersøgelser eller indhentet nødvendige speciallægeerklæringer.
Politiet kan forlange, at ansøgeren eller kørekortindehaveren stiller et køretøj, der er godkendt til øvelseskørsel, til rådighed. I praksis sker der en oplæring i et køretøj, specielt indrettet til den pågældende fører af bilen, evt. med et påmonteret sæt skolepedaler og skolespejle.
Ansvar og instruktion
Det er en vigtig forudsætning for korrekt fastspænding, at chaufføren har gode arbejdsforhold, og det er arbejdsgiverens ansvar, at chaufføren kan arbejde sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Arbejdsgiveren kan, når det gælder fastspænding af kørestol i en bil, enten være den handicappede selv, en vognmand, en institution eller kommunen.
Alle ansatte, der bruger bilen, skal instrueres grundigt i brug af fastspændingsudstyret. Dette skal foregå både ved en praktisk oplæring, ved hjælp af en instruktionsbog og en letforståelig dansk brugsanvisning, der skal findes i køretøjet.
Dårlige pladsforhold er en af hovedårsagerne til belastende arbejdsstillinger i bussen. Derfor er det vigtigt, at der ikke medtages flere passagerer, end at der stadig er plads til, at chaufføren kan udføre en forsvarlig fastspænding uden arbejdsmiljømæssige gener. Det bør derfor fra arbejdsgiverens side gives helt klare instrukser for, hvor mange kørestolsbrugere der kan transporteres samtidig – hvis anbefalingerne om frizoner følges, er der som regel ikke de store problemer.
Belysningen skal være så god, at det er muligt at arbejde med fastspændingssystemerne helt nede ved vognbunden. Desuden anbefales fuld ståhøjde på 1,80 m.
Indretning af bussen
I nogle busser er det muligt at fjerne eller flytte sæder, så pladsen kan udnyttes bedst muligt alt efter, hvor mange sæder og kørestolspladser der er brug for. Chaufføren skal – evt. ved hjælp af en brugsanvisning – være instrueret i, hvordan sæder monteres og afmonteres.
For at kunne betjene fastspændingsudstyret i gode arbejdsstillinger, bør der være mindst 45-50 cm frirum omkring kørestolen enten foran og bagved eller på begge sider af kørestolen.
Det vil i de fleste tilfælde være bedst at placere kørestole bag i bussen, da de skal ud af bussens bagdør – herved blokeres sidedøren ikke. Ifølge Detailforskrifter for køretøjer, afsnit 10.01.022, skal sæderne nemlig være således indrettet og anbragt, at passagererne uden vanskelighed kan komme ud af bilen, eller sæderne skal kunne bortklappes – dette gælder for M2 og M3 køretøjer.
I øvrigt kan der læses mere i "BST-vejledning om indretning af bus til transport af kørestolsbrugere", som henvender sig til sikkerhedsgrupper eller ledere på arbejdspladser, der skal indkøbe eller er ejere af busser til transport af kørestolsbrugere, og hvor de ansatte på arbejdspladsen selv er førere af bussen.
Der kan også søges oplysninger om udbud af handicapkørsel i "Vejledning ved udarbejdelse af udbud af handicap- og specialkørsel" udarbejdet af DSI og Danske Busvognmænd. Den er primært henvendt til offentlige myndigheder og institutioner, der organiserer og udbyder handicap- og specialkørsel.
Endelig findes mange informationer om transport af kørestolsbrugere i BRANCHEVEJLEDNING "Transport af kørestolsbrugere" fra Branchearbejdsmiljørådet for transport og en gros. Denne branchevejledning henvender sig til alle chauffører, der udfører erhvervsmæssig transport af kørestolsbrugere og andre bevægelseshæmmede
Yderligere information
- Færdselsstyrelsens hjemmeside (åbner nyt vindue)
- Vejledning om syn af køretøjer, kapitel 10 (pdf) (åbner i nyt vindue)
- Detailforskrift for køretøjer 2010 i Retsinfo - gå til afsnit 10. Indre indretning, udsyn, særligt udstyr m.v. (åbner nyt vindue)
- Færdselsloven i Retsinfo (åbner nyt vindue)
Standarder:
- Kørestole
DS/ISO 7176-19:2002
Titel dansk Kørestole - Del 19: Mobilt udstyr på hjul til brug i motorkøretøjer
Titel engelsk Wheelchairs - Part 19: Wheeled mobility devices for use in motor vehicles
- Fastspændings- og sikkerhedsselesystemer til kørestole:
DS/ISO 10542-1:2001
Titel dansk Tekniske systemer og hjælpemidler til handicappede personer - Fastspændings- og sikkerhedsselesystemer til kørestole - Del 1: Krav og prøvningsmetoder til alle systemer
Titel engelsk Technical systems and aids for disabled or handicapped persons - Wheelchair tiedown and occupant-restraint systems - Part 1: Requirements and test methods for all systems
DS/ISO 10542-2:2001
Titel dansk Tekniske systemer og hjælpemidler til handicappede personer - Fastspændings- og sikkerhedsselesystemer til kørestole - Del 2: 4-punkts stropsystemer
Titel engelsk Technical systems and aids for disabled or handicapped persons - Wheelchair tiedown and occupant-restraint systems - Part 2: Four-point strap-type tiedown systems
DS/ISO 10542-3:2005
Titel dansk Tekniske systemer og hjælpemidler til handicappede personer - Fastspændings- og sikkerhedsselesystemer til kørestole - Del 3: Halvautomatiske fastspændingssystemer til specifikke kørestole ("docking-systemer")
Titel engelsk Technical systems and aids for disabled or handicapped persons - Wheelchair tiedown and occupant-restraint systems - Part 3: Docking-type tiedown systems
DS/ISO 10542-4:2005
Titel dansk Tekniske systemer og hjælpemidler til handicappede personer - Fastspændings- og sikkerhedsselesystemer til kørestole - Del 4: Justerbart metalbøjlesystem ("Donkraftbeslag") til fastspænding af kørestole i motorkøretøjer
Titel engelsk Technical systems and aids for disabled or handicapped persons - Wheelchair tiedown and occupant-restraint systems - Part 4: Clamp-type tiedown systems
DS/ISO 10542-5:2004
Titel dansk Tekniske systemer og hjælpemidler til handicappede – Fastspænding og sikkerhedsselesystemer til kørestole - Del 5: Systemer til specifikke kørestole
Titel engelsk Technical systems and aids for disabled or handicapped persons - Wheelchair tiedown and occupant-restraint systems - Part 5: Systems for specific wheelchairs
- Belægning i frizoner:
FMVSS Standards related to Crash Testing: FMVSS 201 - Occupant Protection in Interior Impact
Vejledninger, love og bekendtgørelser:
- Børn i bilen (åbner nyt vindue)
- Bekendtgørelse om brug af sikkerhedsseler (åbner nyt vindue)
- Vejledning ved udarbejdelse af udbud af handicap- og specialkørsel (åbner nyt vindue)
- Bekendtgørelse om kørekort (åbner nyt vindue)
- BRANCHEVEJLEDNING "Transport af kørestolsbrugere" fra Branchearbejdsmiljørådet for transport og en gros (åbner nyt vindue)
Forhandlere og bilopbyggere:
Biltilpasninger findes under ISO nummer 12 12, herunder findes 12 12 09 Bilbælter og bilseler, under 12 12 12 Bilsæder og bilpuder med specielle egenskaber og endelig under 12 12 24 Anordninger til fastgørelser af kørestole i biler. Ovenstående liste over forhandlere er fundet under disse tre ISO numre.
Ressourcesteder
Danske love og bekendtgørelser
www.retsinformation.dk (åbner nyt vindue)
Trafikstyrelsen (tidligere Færdselsstyrelsen)
www.trafikstyrelsen.dk (åbner nyt vindue)
tlf. +45 33 92 91 00
Hjælpemiddelinstituttet
www.hmi.dk (åbner nyt vindue)
Region Syddanmark
Center for Kommunikation og Hjælpemidler Vejle (åbner nyt vindue)
Vestre Engvej 56
7100 Vejle
Tlf.: 7943 6060
Fax: 7943 6000
Teksttelefon: 7943 6016
Email: kommunikationoghjaelpemidler.vejle@soc.regionsyddanmark.dk
Region Syddanmark
Center for Rehabilitering og Specialrådgivning Odense (åbner nyt vindue)
Heden 7
5000 Odense C
Tlf.: 6611 0233
Fax: 6598 5896
Email: rehabilitering.fyn@soc.regionsyddanmark.dk
Esbjerg Kommune
Hjælpemiddelcentralen (åbner nyt vindue)
Høgevej 11
6705 Esbjerg Ø
Tlf. 7514 2511
E-mail: hjaelpemiddelcentral@esbjergkommune.dk
Bjerggade 4 B
6200 Aabenraa
Tlf.: 7363 1800
Fax: 7363 1812
Teksttlf.: 7363 1810
Email: chk.chk@aabenraa.dk
Holbæk Kommune
Rosenvænget 13
4300 Holbæk
Tlf.: 5941 1500
Fax: 5944 4101
Hjælpemiddelcentret (åbner nyt vindue)
Ndr. Fasanvej 57, vej 8, indgang 13 (Frederiksberg Hospitals område)
2000 Frederiksberg
Tlf.: 3821 3224
Email: hjaelpemiddelcentret@frederiksberg.dk
Bornholms Regionskommune
Hjælpemidler og Genoptræning (åbner nyt vindue)
Ullasvej 43, depot
Ullasvej 17, sagsbehandling
3700 Rønne
Tlf: 5692 5400
Fax: 5692 5404
E-mail: hjaelpemidleroggenoptraening@brk.dk
Privat aktør
Falck Hjælpemidler A/S (åbner nyt vindue)
Gydevang 2 D
3450 Allerød
Tlf.: 4817 1355
Fax: 4817 2655
Email: info@falckhm.dk
Privat aktør
PTU Handicapbiler og Køreskole (åbner nyt vindue)
Fjeldhammervej 8
2610 Rødovre
Tlf. 36 73 90 30
Email: buj@ptu.dk
PTU Handicapbiler varetager opgaver for kommunerne omkring: Vurdering af kørefærdigheder, behov for specialindretning i forhold til at kunne køre bil samt valg og indretning af billigst egnede bil.