Udkommet i 2008 (årgang 1)

I artiklen At finde vej kan du læse om Tonny Lau, der er senhjerneskadet. Sammen med sin kone, Julie Lindegaard, og deres to små børn, har han erfaret, at senhjerneskade er en svær, og til tider næsten uoverkommelig funktionsnedsættelse at kompensere for. »teknologi & handicap har besøgt familien på Tåsinge, hvor de fortæller om deres udfordringer i dagligdagen,
og de fortæller om, hvor svært det er at få vejledning og hjælp i systemet.

Serviceloven tillader allerede nu frit valg af hjælpemidler mod ekstra betaling, men kommunerne oplyser ikke altid om muligheden. Hvordan den kommende kvalitetsreform påvirker hjælpemiddelområdet, står ikke klart. Artiklen Hjælpemidler i orkanens øje forsøger at afdække partiers, organisationers og forskeres tanker om fremtidens hjælpemiddelformidling.

»teknologi & handicap vil løbende kigge på forskellige måder at organisere sig på inden for hjælpeformidlingen i Danmark. I Abonnement på løsninger beskriver Hanne Bech fra IKT-teamet beskriver organiseringen af specialrådgivningsopgaver i Center for Rehabilitering og Specialrådgivning i Odense. Her oplever man, at internt tværfagligt samarbejde giver lettere og bedre specialrådgivning.

Mulighed for fleksibel formidling af tegnsprogstolkning letter kommunikationen mellem døve og hørende, og gør det lettere for døve og hørehæmmede at begå sig på arbejdsmarkedet eller på en uddannelse. »teknologi & handicap har besøgt Kirstin Guttesen, der er døv, men arbejder på fuld tid som it-tekniker og webmaster. Hun fortæller i Ligeværdig tale med hænderne om sine kompenserende hjælpemidler, bevillingen af dem og det at arbejde på lige fod med hørende.

I Danmark bruger vi årligt omkring 2,8 milliarder kr. på hjælpemiddelområdet, og udgifterne stiger, så der er god grund til at standse op og kigge på, hvordan pengene kan bruges bedst for samfund og borgere.
Artiklen Viden & økonomi som fundament ser nærmere på de få effektundersøgelser og den sparsomme forskning, der er foretaget, og slår til lyd for, at der skal laves flere tilbundsgående undersøgelser og analyser af området, hvis hjælpemiddelformidlingen skal udvikles, være faglig velkvalificeret og økonomisk bæredygtig.

En ny praksisundersøgelse af kommunernes behandlinger af sager om bevilling af hjælpemidler og forbrugsgoder efter servicelovens §§112 og 113 fra Ankestyrelsen motiverer kommunerne til bedre sagsbehandling. Artiklen Hjælpemiddel eller forbrugsgode ser nærmere på praksisundersøgelsens resultater og anbefalinger.

Studiechef ved Københavns Universitet, Jakob Lange, giver i Ordblinde skal overvinde barrierer sit bud på, hvordan ordblinde, fx med it-hjælpemidler, kan overkomme de barrierer, de møder i undervisningen samt på, hvordan deres omgivelser kan inddrages, så de sættes i stand til at få den uddannelse, som deres evner berettiger dem til. Jakob Lange har selv erfaringer som ordblind studerende i folkeskolen, gymnasiet og på universitetet.

Artiklen Utrygge tryghedsalarmer sætter fokus på, hvad det betyder, at stadig flere boligforeninger og private opgange installerer IP-telefoni i stedet for analoge telefonlinjer. Det har nemlig vist sig, at borgere med tryghedsalarmer i denne installationsbølge er løbet ind i et meget stort problem. For de tryghedsalarmer, der er udviklet til analoge telefonlinjer, virker ikke optimalt på den nye bredbåndsteknologi. Og det kan få uoverskuelige følger for de borgere, der i dag er afhængige af en tryghedsalarm.

Hjælpemiddelinstituttets forskningsafdeling har i samarbejde med Odense Kommune gennemført et projekt, hvor man ved hjælp af redskabet NAME har evalueret effekten af tildelingen af rollatorer. Samtidig har arbejdet med NAME ført til forbedringer af redskabet, som nu ligger klar i en ny udgave, NAME 1.1. Læs om projektet og redskabet i Nyt syn på tildelingen af rollatorer.

I artiklen Utryg kørsel kan du læse om bestyrelsesmedlem i DHF Sven Knudsens oplevelser med for dårlig fastspænding i taxi og busser. Sven Knudsen påpeger det utilfredsstillende i, at man som kørestolsbruger ofte har valget mellem at forblive på det sted, hvor man befinder sig eller at tage chancen med en risikofyldt transport. I artiklen får du også Sven Knudsens fotografier af tvivlsomme fastspændinger, han har været vidne til.

Der er bred politisk opbakning til en reform af de komplicerede regler om handicapbiler. I slutningen af maj kommer en arbejdsgruppe under Velfærdsministeriet og Skatteministeriet med en række bud på, hvordan reglerne kan forenkles, og det forventes, at et nyt lovforslag er klar til efteråret. I artiklen Forenkling af bilregler på vej kigger vi nærmere på, hvilke forestillinger og forventninger interessenter og lovgivere har om og til de nye regler.

I artiklen Fremtidens biler kigger vi i krystalkuglen og beretter om perspektiverne for selvkørende biler. Er udviklingen længere fremme, end vi lige går og regner med?

Bodil Kolbæk har årelang erfaring med bevilling af støtte til køb af handicapbil. I interviewartiklen Støtte til bilkøb billigere end alternativet fortæller hun om fortid, nutid og fremtid på bilområdet.

Endvidere kan du i temadelen læse om Mulighederne med joystickstyring, om Manglen på samlet viden på bilområdet samt en Reportage fra PTU handicapbiler.

En miniundersøgelse viser, at fagfolk fik ret i deres skepsis angående strukturreformen. Læs om undersøgelsen i artiklen Specialviden presset.

Kommunerne køber i dag ind i store EU-udbud, men glemmer ofte at specificere krav og involvere brugerne. Læs om faremomenterne ved store fællesindkøb af hjælpemidler i artiklen Schweizerkniv eller tandstik?

Læs desuden om problemerne med de nationale test i folkeskolerne, en anmeldelse af bogudgivelsen Alle tiders boliger – Forbered din bolig til et langt liv samt en reportage fra kåringen af Årets hjælpemiddel på Health & Rehab 2008.

I artiklen Blind på nettet kan du læse om Claus Thøgersen, der som blind bruger af internettet dagligt konfronteres med de begrænsninger, som utilgængelige websites pålægger ham. Artiklen Udemokratisk e-samfund gør status over e-tilgængeligheden i Danmark og Europa, mens E-tilgængelighed i praksis giver en række bud på, hvordan man sikrer, at et website er eller bliver tilgængeligt for personer med funktionsnedsættelse.

Artiklen Offentlige websites svigter stiller skarpt på en ny undersøgelse, der viser, at offentlige websites i Danmark ikke lever op til de obligatoriske standarder for tilgængelighed på nettet. Ingen af hjemmesiderne i undersøgelsen overholder de internationale retningslinjer, og kun 6% har god tilgængelighed. Desuden kan du læse om et nyt website med tilgængeligheden i højsædet, som Århus Kommune er ved at udvikle samt læse om fælles EU-initiativer, der har til formål at øge tilgængeligheden på nettet.

I artiklen Andet og mere end indretning kan du læse om to fagpersoners erfaringer med kommunal praksis i forbindelse med boligændringssager, og i debatindlægget Sundhedsbefordrende hjælpemidler kan du høre mere om, hvorfor en sektionsleder i Thisted Kommune mener, at vi måske bør anlægge en mere nuanceret optik på hjælpemidler.

I artiklen Intelligente hjem giver livskvalitet kan du læse om, hvordan moderne teknologiske hjælpemidler giver handicappede og ældre mere livskvalitet, og om hvordan VISO vil understøtte kommunerne, så manglende viden ikke bliver en stopklods for udviklingen. I artiklen Teknologi for milliarder taler vi med finansministeren, en kommune og formanden for KL’s Social og Sundhedsudvalg om det nye store nationale projekt: Velfærdsteknologi.

Artiklen Robotterne banker på tager temperaturen på den teknologiske udvikling og præsenterer de mest spændende danske projekter på velfærdsteknologiområdet lige nu. Læs desuden om robotsælen Paros terapeutiske egenskaber og om det spændende Smart Home-projekt, som er i gang i Hammel.

I artiklen Frit valg af hjælpemiddel i Sverige viderebringes svenske erfaringer fra projektet Fritt Val og i debatindlægget Tilgængelighed til samfundet tager tilgængelighedsrevisor Peter van Hauen bladet fra munden og forlanger handling fra de politiske niveauer. Læs desuden en artikel om årets hovedtaler på HITmessen, Joanne M. Cafiero, og om hendes metoder.