Hjælpemiddelinstituttet
Sitemap
  Se og tilmeld RSS-feeds
Du er her: Kurser & konferencer » Boligkonferencen

Nyheder


Vis nyhedsarkiv

Principafgørelser fra Ankestyrelsen har fokus på  udskiftning, reparation og bevilling af el-scooter. Læs dem her.
10. marts 2010
 
"Hoppolek" hedder legeredskabet, som Ylva Dalén i dag modtager prisen som årets kvindelige opfinder for
08. marts 2010
 
Langt flere kommuner vil ikke acceptere, at deres afgørelser om tilskud til handicappede borgere bliver omstødt.
08. marts 2010
 
Ny undersøgelse af hjælpemiddel- og kommunikationsområdets udvikling efter kommunalreformen viser, at kommunerne holder fast i gammel praksis.
08. marts 2010
 
Roskilde, Slagelse og Holstebro vil til efteråret afprøve ny type af handicaptoilet. Bag forsøget står Servicestyrelsen.
04. marts 2010
 
En succes på plejehjem for senildemente på Ærø
04. marts 2010
 
Som konsulent skal du være med til at sikre kendskab til og udbredelse af de bedst egnede nationale og internationale teknologiske løsninger på hjælpemiddelområdet i Danmark
02. marts 2010
 
Århus Kommune har brugt seks millioner kroner på sin helt nye hjemmeside, hvor tilgængelighed for handicappede er i fokus.
02. marts 2010
 

Vis alle nyheder

 


foto af fjernbetjent toilet

Boligkonferencen 2010

Hjælpemiddelinstituttet afholder Boligkonference igen 15. juni på Comwell Kolding. Nærmere information kommer her på siden.
 
Boligkonferencen 2009
Hjælpemiddelinstituttet afholdt Boligkonference 28. september 2009 på Hotel Helnan Marselis i Århus.

Nødvendigt eller hensigtsmæssigt

Inger Kirk Jordansen, konsulent på Hjælpemiddelinstituttet, indledte dette års Boligkonference. Lovgivningen og rammerne for bevilling af boligskift og boligindretning gennemsyrede dagen, og ifølge Inger Kirk Jordansen kan serviceloven godt tolkes anderledes, når der bevilges støtte til hjælpemidler, forbrugsgoder og boligindretning. Hun mener, at der skal tænkes på andet end økonomi, og at sagsbehandlerne i højere grad skal se det ud fra borgerens perspektiv, når de vurderer, hvad der er nødvendigt og væsentligt.
Nødvendighed og væsentlighed er to centrale bevillingskriterier i serviceloven, og tolkningen af disse er i høj grad bestemmende for hvilken støtte, borgere med funktionsnedsættelse får.
Inger Kirk Jordansen holder oplæg på Boligkonferencen 2009
Ifølge Inger Kirk Jordansen udnyttes de teknologiske muligheder slet ikke, og med en mere lempelig tolkning af reglerne, vil mange mennesker med funktionsnedsættelser kunne opnå en langt større selvhjulpenhed og uafhængighed i hverdagen, end det er tilfældet i dag. Forhold som medvirker til, at borgeren får en højere livskvalitet – hvilket til syvende og sidst er formålet med hjælpen efter serviceloven.

Teknologien afhjælper personalemangel

En anden central pointe ved at optrappe støtten til hjælpemidler og boligindretning og derved gøre borgerne mere selvhjulpne er, at man kan spare på den personlige og praktiske hjælp og dermed spare personaletimer. I en tid med mangel på folk i servicesektoren, er det et fokus, der er stor ræson i.
Ligeledes vil man, ved i højere grad at tilbyde tekniske løsninger til børn med funktionsnedsættelser, kunne forebygge den ”tillærte hjælpeløshed”, som mange handicappede børn udvikler. Dette vil antageligt fremme disse børns sociale integration både som børn og voksne og vil også på sigt være en god investering, når disse børn udvikler sig til at være aktive samfundsborgere.

Større livskvalitet og bedre arbejdsmiljø

Inger Kirk Jordansen har netop afsluttet et projekt, som drejer sig om velfærdsteknologi i hjemmet til voksne med fysiske og kognitive funktionsnedsættelser.Fjernbetjent toilet med skyl- og tørrefunktion
Hos fem voksne, der bor i et botilbud, er der installeret forskellige velfærdsteknologiske løsninger såsom fjernbetjente vinduer, døre, dørlåse og gardiner, toiletter med skylle- og tørrefunktion, robotstøvsuger, tilgængelige e-mail- og sms-løsninger mm.
Disse installationer, som tilsammen løb op i lidt over 400.000 kr., har i høj grad medvirket til at forbedre disse menneskers livskvalitet og gøre dem mere selvhjulpne. Servicelovens intentioner er opfyldt og samtidig sparer personalet tid og får et bedre fysisk og psykisk arbejdsmiljø.
Inger Kirk Jordansen er heller ikke bleg for at tale om medfinansiering eller selvfinansiering. I mange tilfælde er der jo tale om forbrugsgoder, som alle, der ønsker det, anskaffer sig.

Rådgivning er vital

Borgere med funktionsnedsættelser kan dog ikke efterlades helt til sig selv. De skal have mulighed for at blive rådgivet om produkter og forhandlere og få hjælp til implementeringen.
En borger kan have meget svært ved at overskue markedet og de mange muligheder der findes. Inger Kirk Jordansen vil derfor have ansvaret for denne rådgivning placeret hos kommunerne. Hjælpemiddelinstituttet har oprettet et netværk på boligområdet, som gerne skulle hjælpe kommunerne med at dele erfaringer, finde relevant litteratur og informationer og spørge hinanden og en jurist til råds.
Inger Kirk Jordansen har også forfattet bogen ”Velfærdsteknologi - selvhjulpen med ny teknologi” med beskrivelser af forskellige teknologiske løsninger. Bogen kan bruges til inspiration i valget og implementeringen af hjælpemidler.
 
Boligkonferencen fungerede som formidlingskonference for ovenfor beskrevne projekt om ny teknologi i boligen. Projektet er finansieret af Realdania, der tillige har finansieret udgivelsen Velfærdsteknologi – selvhjulpen med ny teknologi, som sendes gratis til alle deltagerne på konferencen i uge 42.
 

 

På gensyn på Boligkonferencen 2010.

Hjælpemiddelinstituttet afholdt i 2008 sin første Boligkonference.

Læs mere og hent præsentationer og oplæg fra Boligkonferencen 2008 her.

Hjælpemiddelinstituttet, Gregersensvej 3i, 2630 Taastrup, Tlf:+45 43 99 33 22 hmi@hmi.dk