For at blive omfattet af en række af servicelovens bestemmelser kan det være et krav, at ansøgerens fysiske eller psykiske funktionsevne er varigt nedsat. Det gælder f.eks. hjemmetræning, hjælp efter merudgiftsbestemmelserne til børn og til voksne og bestemmelsen om socialpædagogisk støtte.
Hos Den uvildige konsulentordning på handicapområdet får de jævnligt opringninger fra borgere, der ’jagter’ en diagnose, for at kommunen vil bevilge den ansøgte hjælp. Det kan være meget problematisk for borgere, der oplever et stort behov for hjælp fra kommunen, og som f.eks. oplever, at der er lang ventetid på udredning og diagnosticering af f.eks. autisme og ADHD.
Serviceloven taler om nedsat funktionsevne, ikke diagnoser.
Serviceloven tager udgangspunkt i begrebet nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, ikke diagnoser.
I servicelovens § 1 fremgår det, at formålet med loven bl.a. er at tilgodese behov, der følger af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Der skal lægges vægt på at kompensere borgeren for den nedsatte funktionsevne, uanset årsagen.
Alligevel kan det være svært at få bevilget en ydelse, før der foreligger en samlet udredning og beskrivelse af den nedsatte funktionsevne - f.eks. en samlet børnepsykiatrisk vurdering. Det fremgår f.eks. af en principafgørelse hvor Ankestyrelsen vurderede, at en dreng på 5 år med betydelige adfærds- og udviklingsforstyrrelser var omfattet af personkredsen for dækning af merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste ved forsørgelse af børn. Der var tale om en dreng, der tidligt viste tegn på adfærdsforstyrrelser.
Selv om en diagnose ikke er et absolut krav, viser afgørelsen, at det er svært at få bevilget en ydelse, før der foreligger en samlet udredning og beskrivelse, som dokumenterer, at lidelsen er varig.
Læs hele artiklen i Praksisnyt fra DUKH: nr. 14 - april 2012 (åbner nyt vindue)
