På årets Boligkonference vil emnerne være "Boligændringer til psykiske funktionsnedsættelser" og "Boligændringer for borgere med svær overvægt" .
På konferencen præsenteres en række eksempler på boligindretninger i forbindelse med psykiske funktionsnedsættelser. Der sættes fokus på, hvordan en konkret boligsag er blevet løst samt hvilke specifikke metoder og viden, der er anvendt i forløbet.
Derudover introduceres forskellige anbefalinger til nødvendig plads, indretning samt konstruktioner til håndtering af svært overvægtige personer i boligen. Ambitionen er at give deltagerne en idé om de forhold, der skal tages i betragtning ved håndtering af svært overvægtige borgere i hjemmet.
Nærmere info følger med hensyn til program, tilmelding og sted.
Deltog du ikke på Boligkonferencen 2011, kan du læse om den på hmi.dk under kurser og konferencer (åbner nyt vindue).