Hjælpemidler ved høretab
Døve og personer med høretab kan varetage en lang række job på arbejdsmarkedet, men oplever et kommunikationsproblem i kontakten med hørende. Høretabet er en begrænsning i almindelige hverdagssituationer, men der kan være specielle risici fx med sikkerheden på arbejdspladsen. Udfordringen er, at finde de mest egnede hjælpemidler og metoder til at forbedre kommunikationen mellem den hørehæmmede og omgivelserne.
Hjælpemidlerne kan kompensere for mange barrierer og kan med korrekt oplæring være meget effektive, så man som hørehæmmet kan deltage i møder og andre aktiviteter på lige fod med andre.
Hjælpemiddeltyper
FM-systemer
FM-systemer fungerer sammen med et høreapparat. Et FM-anlæg består af en sender og en modtager.
Udstyret kan bl.a. bruges i undervisnings- eller foredragssituationer, hvor lærer/foredragsholder bærer en sender med indbygget mikrofon, og eleven bærer en modtager, som opfanger signalet og overfører det til høreapparatet.
Mikrofonen er retningsbestemt, så den fokuserer på den talende og lukker af for omkringværende støj.
Moderne høreapparater kan have en lille FM-modtager indbygget, så man trådløst kan modtage signaler fra fx en håndmikrofon.
Moderne høreapparater kan have en lille FM-modtager indbygget, så man trådløst kan modtage signaler fra fx en håndmikrofon.
FM-systemet er et lille anlæg, der kan medbringes og anvendes efter behov.
IR-systemer
IR-systemer benyttes til at overføre lyd ved hjælp af Infrarødt lys til brugeren, som skal bære en form for lydmodtager. Benyttes primært til at overføre lyd fra tv, radio eller lignende til brugeren. Kan anvendes med eller uden høreapparat.
Alarmanlæg
Mange hørehæmmede og døve har ikke mulighed for at høre de almindelige alarmer som fx brandalarm, tyverialarm og babyalarm. Det kan derfor være nødvendigt med specielle udgaver af disse, som kan kobles til vibratorvækkeur, lyskaldeanlæg m.v.
Som hørehæmmet bør man altid gøre naboer o. lign. opmærksom på, at man skal alarmeres specielt i tilfælde af brand og ulykker m.v.
• Lysindikator med pulserende lyssignal (kan kobles til telefon eller anvendes sammen med babyvagt.
• Vækkeur med vibratorkald
• Døralarm med lysblink (eller koblet til teleslynge)
Høreapparater
(mangler tekst)
Kropsbårne høreapparater
(mangler tekst)
Mobiltelefoner
Nogle mobiltelefoner kan fås med teleslynge som ekstraudstyr, i andre tilfælde kan man benytte en separat forstærker (se Induktive telefonaflytningshjælpemidler).
Mobiltelefoner kan også benyttes til kommunikation ved hjælp af sms-beskeder, og det er muligt at læse e-mail på mobiltelefonen, og dette benytter mange hørehæmmede og døvblevne.
En mobiltelefon anses som et almindeligt forbrugsgode - det betyder, at brugeren selv skal betale en del af anskaffelsesomkostningerne. Derfor kan man ikke forvente at få bevilget en mobiltelefon som et hjælpemiddel, medmindre der er specielle og tungtvejende grunde til det.
Anderledes stiller det sig med en teleslynge til en mobiltelefon - fordi en sådan er et hjælpemiddel fremstillet specielt med henblik på, at personer med høreapparat kan bruge en mobiltelefon.(Hvis en høreapparat-bruger ikke benytter teleslynge sammen med en mobiltelefon, vil der ofte være så meget brummen i høreapparatet, at brugeren ikke kan høre, hvad der bliver sagt i mobiltelefonen).
Teleslynge(anlæg)
Teleslynger anvendes af personer, der har høreapparat. Et teleslyngeanlæg består af en mikrofon, en forstærker og en ledning (en antenne), der er lagt ud i et lokale. Indenfor ledningens område dannes et ”kraftfelt”, der trådløst sender lyden fra mikrofonen til høreapparatets telespole. På denne måde elimineres afstanden til lydkilden, og lyden modtages direkte. Teleslyngeanlæg benyttes mest i kirker, konferencelokaler og lignende steder.
For at man kan benytte en teleslynge, skal man på høreapparatet kunne vælge et teleslyngeposition.
En halsslynge er et transportabelt hjælpemiddel til aflytning af radio og TV. Slyngen bæres rundt om halsen så man får overført signalerne fra slyngen til høreapparatet. En halsslynge er ikke kraftig nok til større høretab.
En pudeslynge består af en forstærker, hvis signal sendes gennem en ledning i en pude, så denne virker som teleslynge. Signalet opfanges kun i nærheden af puden og er derfor velegnet på steder, hvor mange høreapparatbrugere bor tæt, fx plejehjem.
Kommunikationsforstærkere
De fleste stemmeforstærkere er udviklet til personer med svag stemme, som har behov for hjælp til at ”tale højere”. Der findes også stemmeforstærkere (kaldet kommunikationsforstærkere) til brug for hørehæmmede, hvor samtalepartnerens stemme bliver forstærket. Disse kommunikations-forstærkere kan bruges med eller uden høreapparat og er velegnet til brug i forbindelse med samtaler, møder, aflytning af radio, cd-afspiller ol.
Billed- og videotelefoner
Billedtelefoner og videotelefoner giver døve mulighed for at kommunikere ved hjælp af tegnsprog og mundaflæsning. Båndbredden har afgørende betydning for kommunikationens kvalitet.
Der er stadig kun få produkter på markedet, men det er et område, der er i udvikling.
Web-kamera
Et web-kamera kan benyttes sammen med Internettelefoni og giver omtrent de samme muligheder som ved brug af en billedtelefon eller videotelefon. Kameraerne kan købes i almindelig handel og via internet.
Videokonferencesystem
Et videokonferencesystem kan benyttes som et alternativ til traditionelle telefonmøder, hvis nogle af mødedeltagerne er døve eller hørehæmmede.
Systemerne kan købes i almindelig handel og via internet.
Computer og internetkommunikation
Computeren og Internettet er for mange hørehæmmede helt uundværlige hjælpemidler. Der er som udgangspunkt ikke behov for særlige tilpasninger udover de personlige tilpasninger, som alle computerbrugere kan have gavn af, fx indstilling af skriftstørrelse ol.
En bærbar computer med trådløst netværk giver den hørehæmmede mulighed for at kunne kommunikere i flere sammenhænge, end det er tilfældet med en stationær computer.
Computere med internetkommunikation kan købes i almindelig handel og via internet.
Webtekst og teksttelefoni
Personer med svære høretab og døve kan få bevilget en teksttelefon (skrivetelefon). Skrivetelefonen er enten en selvstændig telefon med et tastatur, eller en computer med et særligt skrivetelefon-program. Fra skrivetelefonen kan man ringe til andre skrivetelefoner, eller man kan kommunikere med hørende via Formidlingscentralen (se Teletjenester), hvor samtalen bliver læst op for den hørende og skrevet til skrivetelefonen af en telefonist. Man kan på den måde kommunikere med en skrivetelefon fra en almindelig telefon.
Efterhånden har computeren og internettet for mange erstattet teksttelefonen.
Telefonforstærker
En forstærkertelefon er en almindelig telefon, hvor der er indbygget en ekstra kraftig forstærker, så lyden kan blive ekstra kraftig. Telefonen kan desuden have indbygget teleslynge - så man kan lytte til telefonsamtalen med høreapparatet sat på teleslyngeprogram.
Der kan også fås en ekstern telefonforstærker. Dette er en lille enhed, som sættes over højttaleren på telefonrøret - og som overfører signalet til høreapparatets telespole, så brugeren kan høre samtalen vha. telespolen på høreapparatet. Normalt er det muligt selv at regulere styrken og dermed indstille til et behageligt niveau.
Den Sociale Ankestyrelse har fastslået, at en forstærkertelefon med indbygget teleslynge er et hjælpemiddel til hørehæmmede og kan bevilges som et sådant.
Tilbehør til mobiltelefoner
Anderledes stiller det sig måske med en teleslynge til en mobiltelefon - fordi en sådan ifølge Ankestyrelsen er et hjælpemiddel lavet specielt med henblik på, at personer med høreapparat kan bruge en mobiltelefon.
Hvis en høreapparat-bruger ikke benytter teleslynge sammen med en mobiltelefon, vil der som regel være så meget brummen i høreapparatet, at den hørehæmmede ikke kan høre, hvad der bliver sagt i mobiltelefonen.
Hvis en høreapparat-bruger ikke benytter teleslynge sammen med en mobiltelefon, vil der som regel være så meget brummen i høreapparatet, at den hørehæmmede ikke kan høre, hvad der bliver sagt i mobiltelefonen.
Tilbehør til computer og internetkommunikation
(mangler tekst)
Cochlear Implant (CI)
Cochlear Implant er et avanceret høreapparat, der giver svært hørehæmmede og døve mulighed for at opfatte lyd. Det består af en udvendig og en indvendig del, og navnet kan forkortes til CI.
Den udvendige del omfatter:
- En mikrofon
- En lille computer (taleprocessor)
- En sender
Når lyd opfanges af mikrofonen omdannes det af taleprocessoren til digitale signaler, der overføres til senderen. Via senderen videreføres lyden til den indvendige (indopererede) del.
Den indvendige del består af:
- En modtager, som lægges under huden bag øret
- En elektrode, som er indopereret i øresneglen.
Via elektroden i sneglen sendes impulser til hørenerven, som i hjernens hørecenter fortolkes som lyd.
Senderen placeres bag øret ud for det sted, hvor modtageren er lagt ind under huden. Sender og modtager er forbundet ved hjælp af en lille magnet, og signalerne sendes trådløst gennem huden.
CI-forløbet i trin
Et CI-forløb består almindeligvis af:
1. Information om CI
2. Forundersøgelse
3. Operation
4. Tilslutning og tilpasning af CI
5. Pædagogisk opfølgning - genoptræning
Forventninger til CI
Mange, der skal CI-opereres, har høje forventninger til resultatet. Man risikerer dog at blive skuffet, hvis resultatet ikke bliver så godt som ventet, eller hvis der går lang tid, før resultatet bliver godt. Men det modsatte sker også - at CI-opererede bliver positivt overraskede over resultatet, fordi det bliver bedre, end de havde forventet.
Under samtalerne forud for operationen bliver man grundigt orienteret om, at effekten af CI kan variere meget, ligesom man bliver orienteret om de faktorer, der kan spille ind på effekten.
Det er godt at bruge god tid under forberedelserne og sørge for tolkning under hele forløbet, så man er sikker på at få de rigtige informationer.
Det er godt at bruge god tid under forberedelserne og sørge for tolkning under hele forløbet, så man er sikker på at få de rigtige informationer.
Hvem kan få CI?
Målgruppen for CI er personer med svær hørenedsættelse, hvor udbyttet af almindelige høreapparater er begrænset. Det kan være børn, unge og voksne, der har mistet hørelsen (døvblevne), døvfødte børn eller børn, der har mistet hørelsen, inden sprogtilegnelsen er helt på plads.
For at komme i betragtning til CI skal man kunne tåle narkose. Man skal desuden være indstillet på selv at arbejde aktivt med genoptræning af den ny hørelse.
CI-operationer for voksne foregår i Odense, Århus og Gentofte.
Særligt for børn
Det anbefales, at børn bliver implanteret så tidligt som muligt. Fra barnet er seks år, falder chancen for et godt udbytte. Det skyldes, at hjernens hørecenter efter seksårsalderen gradvist bliver udnyttet til noget andet. Men også efter seksårsalderen kan man få et godt udbytte at CI.
CI-operationer for børn foregår i Århus og Gentofte.
Andre hjælpemidler
Kommunikator - er en lille mikrofon med forstærker. Kommunikatoren forstærker lydene i omgivelserne - og når man holder kommunikatoren op til øret forbedrer man sine muligheder for at høre.
En kommunikator er et praktisk hjælpemiddel, hvis man endnu ikke har fået høreapparat eller ikke kan/vil bruge høreapparat.
Det kræver ingen specielle forudsætninger for at anvende en kommunikator. Den kan derfor anbefales på steder, hvor man af og til har brug for 'hørehjælp' - som fx på hospitaler, plejehjem og andre steder, hvor man kan have brug for at kommunikere med mennesker med hørenedsættelse.
Lightwriter - er et lille transportabelt tastatur, som den talende kan skrive på. Den døvblevne eller svært hørehæmmede kan så læse teksten på et display.
Hovedtelefoner - gør det muligt at lytte til f.eks. musik med meget høj styrke uden at genere andre.
Hovedtelefoner kan være en fordel, idet man ikke nødvendigvis skal bruge høreapparat for at lytte til musikken. Til gengæld kan man have svært ved at høre, hvad andre siger, når man har hovedtelefoner på.
Til brug ved musik, radio og tv mv. findes specielle infra-røde anlæg beregnet til hørehæmmede, hvor lyden transmitteres trådløst fra en senderenhed til hovedtelefonerne.
Se også
Socialstyrelsen - Telefon: +45 72 42 41 00 - Email: ViHS@Socialstyrelsen.dk