Nyheder om kompenserende teknologi og hjælpemidler – udgives af Hjælpemiddelinstituttet
Del
|
RSS
Portrætfoto af Maja Müller, udendørs

Nyhedsbrev

Abbonér på Socialstyrelsens nyhedsbrev, hvis du fortsat ønsker at blive opdateret med nyheder samt kurser/konferencer inden for hjælpemiddelområdet.
Der arbejdes på en løsning, hvor du særskilt kan abbonere på nyheder om hjælpemidler. Indtil videre skal du vælge områderne 'Ældre' og 'Handicap'.
 

Faglige online-netværk får ny webredaktør

Maja Müller overtager det spændende arbejde som webredaktør for Hjælpemiddelinstituttets fem online-netværk, når netværkenes nuværende redaktør, Pernille Bonne Rasmussen, går på barsel 1. februar.
Af: Torsten Breuerbach Larsen
Dato: 31-01-2012

Maja Müller vil som netværksredaktør sørge for at holde netværkene opdateret med nyheder, arrangementer og historier om den faglige hverdag inden for netværkenes områder – til inspiration for de øvrige deltagere.

Maja Müller kommer fra en stilling som kommunikationskonsulent i Socialstyrelsens koncernkommunikation. Hun glæder sig til arbejdet med netværkene.

”Jeg ser netværket som et centralt fagligt forum, det skal være nemt og bekvemt for deltagerne at bidrage til. Det bliver rigtig spændende at komme tættere på fagpersonerne og få endnu mere kendskab til, hvilke emner der fylder i deres hverdag,” siger Maja Müller.

Dialog og netværksmøder

Udover at fungere som redaktør på bil.hmi.dk, kommunikation.hmi.dk, bolig.hmi.dk, tekst.hmi.dk og det helt nye netværk på positioneringsområdet, SidLigGodt.hmi.dk, vil Maja Müller også koordinere de årlige netværksmøder – i samarbejde med Hjælpemiddelinstituttets fagkonsulenter på de specifikke fagområder.

”Jeg ser frem til at møde netværksdeltagerne – både på nettet og til vores årlige netværksmøder. De fysiske møder er vigtige, da de kan give mig en endnu bedre fornemmelse af, hvad der rører sig. Når jeg ved, hvad der er vigtigt, er det også lettere for mig at understøtte disse behov online. Derudover er det ofte lettere at skabe en dialog, når man har mødt hinanden fysisk,” siger Maja Müller.

Maja Müller ønsker en løbende og åben dialog med netværkets deltagere.

”Hvis deltagerne har ideer, spørgsmål, forslag eller bare noget på hjerte, som de har lyst til at dele med mig og de øvrige deltagere, er de altid velkomne til at ringe eller skrive til mig,” siger hun.

Du kan kontakte Maja Müller på telefon: + 45 41 95 14 72 eller email: mmu@hmi.dk

 

 

 

Lignende nyheder

Socialstyrelsen - Telefon: +45 72 42 41 00 - Email: ViHS@Socialstyrelsen.dk