Kan sociale medier gøre en forskel inden for dit arbejdsområde?

»Absolut! Personer i alle aldersgrupper med funktionsnedsættelser eller barrierer for konventionelle veje til læring, fritid og livet i det hele taget kan give sig i kast med de sociale medier med stort udbytte til følge. De kan lave videoer med sig selv og dele dem, bare for sjovs skyld eller for at give andre et indblik i deres verden, som fx In my language
(YouTube-klip med autistisk kvinde, som forklarer sine interaktioner med omgivelserne, red.), de kan søge sig frem til deres yndlingsmusikvideoer og -tegnefilm, de kan benytte videochat, bl.a. Skype og Google, til at kommunikere på trods af fysisk afstand, de kan skabe kunst eller musik, de kan dele med andre, og de kan blogge til mennesker fra hele verden. Mulighederne er uendelige.«

Er det din erfaring, at der er særlige fordele forbundet med brugen af sociale medier for personer med funktionsnedsættelser?

»Ja. Ofte er personer med funktionsnedsættelser socialt isolerede. Når de er yngre, er det måske familien, der er modvillig i forhold til at lade dem deltage i normale, sociale aktiviteter, fx at gå i ungdomsklub, besøge venner osv. Det kan dels skyldes, at familien er overbeskyttende, dels at der er fysiske forhindringer, der gør, at det er svært at tage nogen steder hen uden støtte fra en voksen. Hvis dit sociale liv defineres af, hvad voksne eller hjælpere stiller sig til rådighed for, så er der ikke for alvor tale om, at du kan vælge frit eller gøre dig uafhængig. Det kan især være svært, når man er teenager og på visse områder ønsker at gøre sig fri af sin familie. Nogle funktionsnedsættelser stopper med at have betydning, når du er online. Det at chatte med en blind er det samme som at chatte med alle mulige andre. Medmindre vedkommende vælger at fortælle dig det, er det mest sandsynligt, at du aldrig opdager det. En af mine elever fortæller mig, at når han er online, har han venner. De inkluderer og accepterer ham. Noget som ikke sker med samme lethed i dagligdagen i skolen.«

Hvordan implementerer man brugen af sociale medier til forskellige burger- og aldersgrupper - og hvor starter man?

»Min personlige holdning er, at sociale medier skal indgå i alle læringssammenhænge, fordi de er en fast bestanddel af det samfund, vi lever i nu. På samme måde som vi lærer at læse i bøger eller tale i telefon, skal vi dele online-verdenen med vores børn. I starten er det fint, hvis det er en fælles oplevelse at finde sjove YouTube-videoer, gense yndlingsprogrammer fra TV og deltage i online-udvekslinger eller -konkurrencer. Sikkerhedsaspektet bliver en del af læringsprocessen, og den hensigtsmæssige grad af frihed for den enkelte på nettet kan udmåles og tilpasses. Det er vigtigt, at brugen implementeres både i skolen og hjemmet. Det giver åbenlyst problemer, hvis der ikke er adgang i hjemmet, fordi det er det sted, hvor broderparten af udbyttet vil blive synligt.«

Er der nogle af de sociale medier, der er bedre egnet end andre til at inkludere personer med funktionsnedsættelser, og I så fald hvilke?

»YouTube synes at være en favorit for personer i alle aldre både i forhold til at skabe og dele videoer og til at gå på opdagelse og indsamle favoritter. Blogging vinder frem i øjeblikket, og der er mange eksempler på, at lærere opfordrer eleverne til at blogge, og det vil uundgåeligt føre til individuelle blogs af personer med funktionsnedsættelser eller særlige behov.

En pige i Storbritannien, som har en meget proaktiv lærer, der kører en blog for klassen, har også sin egen blog, der dokumenterer hendes kamp mod svær sygdom. Hun poster med jævne mellemrum indlæg om hospitalsbesøg, hvordan hun har det, hvad der er sket i skolen osv. Og folk fra hele verden kommenterer og sender beskeder for at bakke op. Facebook er også meget populær. Interfacet er simpelt nok til, at folk kan opbygge deres egen side, forbinde sig med venner og familie og dele fotos, video og links og chatte med dem. Det er særligt brugbart for personer på bosteder. Jeg har kendskab til et par virkelig spændende nyudviklinger, der er på vej, og jeg tror, at de kommende tre år vil byde på en eksplosion af muligheder. Der er virkelig mange gode grunde til at bruge Facebook, men der selvfølgelig også nogle forhindringer. Men de er ens for alle. Bare fordi man har en funktionsnedsættelse, ser jeg ikke den store forskel i potentialet for social interaktion i sammenligning med fx mig selv. Det er vigtigt, at mulighederne for at værne om private oplysninger forstås af alle, og Facebooks interface ændres konstant, hvilket er frustrerende, men bortset fra de barrierer, man møder som kontaktbruger - Facebook er ikke rigtig tilgængelig for kontaktbrugere - så er de positive og negative aspekter de samme for alle.«

Er der lavthængende frugter, som fagpersoner, der er interesseret i at implementere brugen af sociale medier i arbejdet med personer med funktionsnedsættelser, kan have gavn af?

»Vi fagpersoner har pligt til at engagere os i alle tænkelige sociale medier, og mens vi gør det tænke over, hvordan vi kan udnytte mulighederne,
så de kommer til at gavne de mennesker, vi arbejder med. For hvis vi ikke selv har erfaring med det, hvordan skal vi så kunne støtte vores elever? Vores egen brug af sociale medier opbygger et personligt læringsnetværk, som vi kan trække på i forhold til at finde ideer, eksempler og inspiration, vi kan støtte os til i vores arbejde. Sociale medier er mit primære redskab til at fastholde mit netværk og få nye ideer fra kolleger.

Men det, der virker for den ene, gør det måske ikke for en anden. Jeg har nogle elever, der elsker Twitters simplicitet, andre, der foretrækker Facebooks mere visuelt orienterede interface, og andre igen, der bare vil videochatte.«