
8.45-9.30 Registrering og morgenmad
9.30 Velkomst
v/ Niels-Erik Mathiassen, direktør, Hjælpemiddelinstituttet
9.45 Hjælpemiddelområdets fremtid
v/ Ole Pass, landsformand, Foreningen af kommunale social- sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark
Nulvækst og stigende udgifter, ikke mindst til handicapkompenserende aktiviteter, er en kæmpeudfordring nu og i de kommende år. FN's Handicapkonvention vil med dens klare fremhævelse af kompensationsprincippet givetvis accelerere denne udvikling. Desuden forventes der snarlig mangel på arbejdskraft, hvilket vil give yderligere motivation til udvikling af velfærdsteknologien. Socialchefernes formand, Ole Pass, sætter udviklingen i perspektiv og debatterer hjælpemiddelområdets fremtid.
10.45 Pause
11.00 Økonomi og udgiftsstyrings betydning for organiseringen af kommunal forvaltning
v/ Matilde Høybye-Mortensen, forsker, Anvendt KommunalForskning
Kommunernes fokus på økonomi og udgiftsstyring har betydning for organiseringen i de kommunale forvaltninger. Der fokuseres på at adskille bestilling og udførsel og på at fastsætte standarder for serviceniveauet i kommunerne. Blandt konsekvenserne er hyppigere brug af standardiserede borgertilbud og mere fokus på vurdering og kategorisering af borgere. Oplægget præsenterer forskellige vinkler på, hvad en faglig vurdering består af i denne kommunale kontekst, hvilke forskellige faglige kompetencer det kræver af henholdsvis udfører og bestiller, samt hvilken betydning ansvarsfordelingen mellem den enkelte sagsbehandler og ledelsen har.
11.45 Kommunale erfaringer med implementering af ny teknologi
v/ René Lorenz, administrationschef, Sundhed, Odense Kommune, og Ivan Kjær Lauridsen, velfærdsteknologichef, Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune
To kommuner præsenterer erfaringer med implementering af ny teknologi og tager imod spørgsmål.
12.30 Frokost
13.30 Budgetlægning på hjælpemiddelområdet
v/ Kjeld Møller Pedersen, professor, sundhedsøkonomi, Syddansk Universitetscenter
Er de kommunale budgetter på hjælpemiddelområdet udtryk for ønsketænkning, der i realiteten modsiges af erfaringerne fra tidligere år? Forudsigeligheden er ikke så stor i mindre kommuner som i større, og derfor er budgetteringsbetingelser forskellige fra kommune til kommune. Hjælpemidler er lig med udgifter, men endnu vigtigere er det, at de har betydning for borgerne og deres funktionsevne. I en række situationer kan langsigtede hjælpemiddelløsninger føre til besparelser. Kommunerne befinder sig i spændingsfeltet mellem stadigt flere og dyrere løsninger og meget stramme budgetter. Oplægget undersøger, om der findes en gylden middelvej, hvor der er plads til at økonomisere og samtidig i rimelig grad opfylde borgernes ønsker og forventninger.
14.30 Pause
15.00 Mennesket i organisationen
v/ Sejr Meldgaard, mag.art. og exam. art., Konsulentvirksomheden Meldgaard
I dagligdagen er sagsbehandlerne ofte ’privatpraktiserende’ og skal både skabe kontakt til brugeren, udvise forståelse og indføling, analysere situationen, identificere den relevante løsningsmodel – og overholde lovgivning og budget. En dagligdag, som både kan begejstre og belaste. Sejr Meldgaard diskuterer i sit oplæg, hvad jobbet kalder på fagligt og personligt, og hvilke vilkår og værdier, som understøtter den enkelte og afdelingen. Oplægget kommer med ideer til og reflekterer over, hvordan vi bevarer energien og lysten til at håndtere krydspres på en konstruktiv måde – og hvordan vi sikrer en kultur og en omgangstone, så det at gå på arbejde er meningsfuldt og inspirerende.
16.10-16.15 Afslutning
v/ Anne Christensen, konsulent, Hjælpemiddelinstituttet