
HITmessens faglige spor
HITmessens faglige program er inddelt i følgende fem spor: kommunikation, specialundervisning, syn, hørelse og hverdagsteknologi. Inden for hvert spor afholdes et hovedforedrag, to til fem seminarer og en række produktpræsentationer.
Kommunikation
Dette spor sætter fokus på ikt-hjælpemidler til alternativ og supplerende kommunikation for børn, unge og voksne med lettere til komplekse kommunikationsproblemer (fx på grund af afasi, CP, multiple handicap, sclerose, ALS, autisme). Emnerne omfatter, men er ikke begrænset til:
Behovsvurdering
Erfaringer fra daglig praksis eller projekter om kommunikationshjælpemidler herunder alle de aspekter, der har betydning for at brugeren kan opnå en funktionel og succesfuld brug af sit kommunikationshjælpemiddel (fx valg af kommunikationshjælpemiddel, valg af ordforråd, undervisning og træning i brug mv.).
Alternativ betjening og adgang til computer (fx talegenkendelse, øjenstyring, kontakter, joystick, skanning)
Nye teknologiske løsninger til mennesker, der bruger kommunikationshjælpemidler
Målgrupper: Botilbud, kommunikationscentre, tale-/høreinstitutter, specialvuggestuer/-børnehaver/-skoler, specialklasser, lærere og støttepersoner til personer der benytter kommunikationshjælpemiddel.
Specialundervisning
Dette spor sætter fokus på ikt-hjælpemidler og -undervisningsredskaber til brug i forbindelse med den tidlige indsats rettet mod småbørn i specialvuggestuer og specialbørnehaver til indskoling, grundskole, gymnasiale uddannelser, STU og voksenspecialundervisning. Emnerne omfatter, men er ikke begrænset til:
Erfaringer fra daglig praksis eller projekter med inddragelse af teknologi i specialundervisningen (tidligere benævnt den vidtgående specialundervisning, § 20 stk 2)
Valg af undervisningsprogrammer (software)
Tidlig indsats, kognitiv udvikling, træning af basale færdigheder
Tilrettelæggelse af undervisning med inddragelse af ikt
Målgruppe: Legeteker, specialvuggestuer/-børnehaver/-skoler, specialklasser, lærere og støttepersoner til enkeltintegrerede elever, STU, voksenskoler, AOF.
Syn
Dette spor sætter fokus på ikt-hjælpemidler til personer med nedsat syn eller blinde i forbindelse med daglig kommunikation, skole, uddannelse og arbejde. Emnerne omfatter, men er ikke begrænset til:
Erfaringer fra daglig praksis eller projekter med inddragelse af ikt-løsninger til blinde eller svagsynede både i form af dedikerede hjælpemidler og standardprodukter
Tilgængelige mobiltelefoner, PDA'er og notatudstyr
Digitale lydbøger, e-bogslæsere, DAISY
Læsemaskiner med skanner
CCTV og skærmforstørrelse
Skærmlæsere
Talesyntese
Webtilgængelighed
Målgruppe: Synscentraler, jobcentre, PPR, UU-vejledere, SPS-ansvarlige på uddannelsesinstitutionerne, SU-styrelsen, kommunale sagsbehandlere på hjælpemiddelområdet, fagpersoner, der arbejder med synshæmmede.
Hørelse
Dette spor sætter fokus på ikt-hjælpemidler til hørehæmmede i forbindelse med daglig kommunikation, skole, uddannelse og arbejde. Emnerne omfatter, men er ikke begrænset til:
Erfaringer fra daglig praksis eller projekter med inddragelse af ikt-løsninger til hørehæmmede både i form af dedikerede hjælpemidler og standardprodukter
Anbefalinger vedr. valg og implementering af tekniske hjælpemidler for hørehæmmede inkl. personer med Coclear implant (førskole, skole, uddannelse, erhverv, daglig brug)
Nyt om tilgængelige mobiltelefoner og PDA'er for målgruppen
Nyt om kommunikationsudstyr og -løsninger med interesse for hørehæmmede (fx FM-anlæg, teleslynge, tolkning)
Strategier for kommunikation med personer, der bruger høreapparat.
Målgruppe: Høreinstitutter, jobcentre, PPR, UU-vejledere, audiologiske afdelinger, der har børn, specialkonsulenter på høreområdet, SPS-ansvarlige på uddannelsesinstitutionerne, SU-styrelsen, kommunale sagsbehandlere på hjælpemiddelområdet, fagpersoner, der arbejder med hørehæmmede.
Hverdagsteknologi
Dette spor sætter fokus på ikt-løsninger, der støtter mennesker med funktionsnedsættelser i at fungere i sin hverdag - i hjemmet, i botilbud, i særlige dagtilbud, i beskyttet beskæftigelsestilbud mv. Der sættes fokus på både dedikerede hjælpemidler og standardteknologi, der kan kompensere for enten fysisk eller kognitiv funktionsnedsættelse. Emnerne omfatter, men er ikke begrænset til:
Erfaringer med standardteknologi til brug for kognitiv støtte fx iPhone, iPads mv.
Erfaringer med anvendelse af sociale medier, fx Facebook, Skype mv.
Erfaringer med anvendelse af dedikerede hjælpemidler fx særlige kalendere, særlige telefoner, særlige apps, særlige sms-services, særlige internetservices mv.
Erfaringer med omgivelseskontrol, smarthome-teknologi, velfærdsteknologi
Målgruppe: Botilbud til børn, unge og voksne, særlige dagtilbud for børn og unge, aktivitets – og samværstilbud for voksne, til, beskyttet beskæftigelsestilbud, rehabiliteringstilbud.