HMI - Hjælpemiddelinstituttet

Om RSS

RSS står for Really Simple Syndication – eller let opdateringsstrøm.
Flere og flere websteder tilbyder RSS-feeds som en nyhedsservice. Dette betyder, at man kan udpege det indhold på nettet, som man ønsker at blive holdt ajour med, og derefter får mulighed for at få tilsendt nyhedsoverskrifterne fra de forskellige websteder, man følger med i – uden at man selv er nødt til at gå ind på de enkelte websider og checke, om der skulle være noget nyt!

RSS-læseren

En forudsætning for at kunne gøre dette er, at man har en nyhedslæser, en såkaldt feed-reader. Nyhedslæser-programmet giver en oversigt over alle de indsamlede RSS-feeds, man følger med i – og så kan man klikke på den enkelte nyhed og få detaljerne.

I de nyeste udgaver af browserne Internet Explorer, Firefox eller Safari er feedreader integreret i browseren. Men man kan også downloade et fritstående program til at læse sine nyhedsfeeds med. Endelig kan man oprette en webkonto til sine nyhedsfeeds, fx hos Google.

Generelt kan man sige, at hvis man altid sidder ved den samme maskine, skal man enten vælge en browser med indbygget reader, eller downloade et program. Hvis man vil kunne læse sine feeds, uanset hvilken maskine man sidder ved, skal man vælge en webkonto.

Hvordan gør man?

Hvis man har sin browser med integreret feedreader åben, skal man blot klikke på et af de nedenstående feed-links. Så åbnes browserens feedreader, og man kan klikke på Abonnér på dette feed
Hvis man anvender et feedreader-program, og har downloadet og installeret sin RSS-reader, skal man kopiere linket til den RSS-feed, man ønsker at følge med i. Fx: Nyheder fra HMI Bolignetværk. Højreklik på linket og vælg Kopiér genvej. Derefter går man ind og indsætter linket i sin feedreader.
Nu skulle man få en række overskrifter, som man kan klikke på for at læse den enkelte nyhed – og fremover vil der komme en ny overskrift, hver gang der bliver skrevet en ny nyhed.

Abonner på RSS feeds

Her kan du se en liste over de RSS feeds som publiceres fra denne side.

 

RSS: Nyheder fra HMI

 

Socialstyrelsen - Telefon: +45 72 42 41 00 - Email: ViHS@Socialstyrelsen.dk