| I et område i Odense vælger ældre borgere selv ydelser | |
| Projekt skal undersøge, om de ældre får en bedre livskvalitet, når de har større indflydelse på hjemmeplejen. | |
Det er derfor ikke længere Odense Kommune, men de ældre og handicappede borgere selv, der beslutter, hvilken type hjælp de skal have. SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd vil måle effekten af borgernes frie valg. De hidtidige erfaringer i projektet viser, at borgernes krav til hjemmeplejen ikke er urimelige, fortæller projektleder Helle Vest Madsen. - Borgerne vil rigtig gerne klare sig selv, så de forlanger ikke mere end højst nødvendigt, forklarer hun. Det har været så stor en succes, at forsøget nu skal udvides. Samtidig vil SFI måle effekterne af det frie valg. Forskerne skal blandet andet undersøge, om de ældre får en bedre livskvalitet, når de har større indflydelse på hjemmeplejen. - Jeg er rigtig glad for, at SFI kan se potentialet i vores måde at gøre tingene på, så vi kan få dokumenteret, hvor stor en betydning det har, at vi lader borgeren bestemme selv, siger ældrerådmand Jane Jegind (V). - Jeg ser gerne, at forsøget udbredes til hele hjemmeplejen. Jeg er også sikker på, at modellen, eller filosofien bag, vil kunne overføres til andre områder, så vi i langt højere grad lader borgeren have et fast greb i styrepinden. Det frie valg har også styrket det daglige samarbejde mellem borgere og medarbejdere. | |
| 17-02-2010 | |
| Tilbage |