| Genbevilling af hjælpemidler uden ventetid | |
| Fra 1. juli kan borgere med funktionsnedsættelser måske nøjes med at underskrive en tro- og loveerklæring, når de skal have deres hjælpemiddel genbevilget. | |
| Regeringens ”Væk med bøvlet”-plan finder nu også vej ind på hjælpemiddelområdet. Ifølge Socialministeriet vil kommunerne landet over fra denne sommer kunne tilbyde borgere med funktionsnedsættelser en bedre service end den, de indtil nu er blevet mødt med, når de skal have genbevilget deres lån af hjælpemidler. Kommunerne kan nemlig til den tid beslutte, om de vil give borgere med funktionsnedsættelser mulighed for kun at underskrive en tro- og loveerklæring på, at man stadig har brug for hjælpemidlet, når hjælpemidlet skal genbevilges. Som det fungerer nu, skal borgere med funktionsnedsættelser udfylde en ansøgning, der skal gennemgås og vurderes af kommunen. Det betyder, at der ofte er lang ventetid for borgerne. Socialminister Benedikte Kiær erkender, der har været sager, som unødigt har trukket ud, og håber på, at borgerne vil opleve det nye tiltag som en bedre service. Læs mere på Socialministeriets hjemmeside (åbner nyt vindue). | |
| 23-05-2011 | |
| Tilbage |