Velfærdsteknologi i Danmark.

Velfærdsteknologiske løsninger kan bevilges efter Lov om social service (serviceloven) i lighed med andre former for hjælpemidler, fx en spiserobot (SEL § 112), forbrugsgoder, fx en el-scooter (SEL § 113) eller boligindretningsløsninger, fx toilet med skylle- og tørrefunktion (SEL § 116).

Hvis borgeren bor i et botilbud, på plejehjem, i plejebolig eller lignende, som er oprettet og drives efter serviceloven (SEL §§ 107, 108, 192), vil nogle af de velfærdsteknologiske løsninger blive betragtet som basisinventar, fx dørautomatik, og vil ikke kunne bevilges efter reglerne om hjælpemidler, forbrugsgoder og boligindretning. Hvis borgeren bor i et botilbud, plejebolig eller lignende oprettet efter Lov om almennyttig boligbyggeri (ABL § 105), vil hjælpemiddelparagrafferne derimod godt kunne anvendes.

På baggrund af sektoransvarlighedsprincippet, som er et grundlæggende princip i dansk handicappolitik, vil velfærdsteknologiske løsninger, der skal anvendes som led i undervisning, uddannelse eller erhverv som udgangspunkt skulle bevilges efter de lovgivninger, der regulerer de pågældende områder.

Det er ikke helt entydigt, hvem der har ansvar for at finansiere velfærdsteknologiske løsninger, der skal anvendes som led i udførelsen af pleje og omsorg. I flere kommuner er der tradition for, at fx plejesenge, lifte mv. finansieres efter hjælpemiddelparagrafferne, hvorimod elektroniske nøgleløsninger, nøglebokse, tryghedsalarmer og lignende stilles til rådighed af hjemmeplejen og finansieres af hjemmeplejens budget.

- Se også Offentlige fonde og støttemuligheder