Elektronisk tilgængelighed bliver stadig vigtigere, i takt med den stigende anvendelse af elektroniske medier og digital offentlig forvaltning. I denne sammenhæng er det vigtigt at vide, at ikke alle borgere anvender Internet Explorer, Microsoft Office, mus og tastatur; derfor er det vigtigt, at informationen også kan tilgås af mennesker, der anvender skærmlæser eller ikke bruger mus, eller som har behov for at kunne forstørre skriften på hjemmesiden for at læse den.
For at kunne anvendes af alle mennesker, uanset platform, funktionsnedsættelse eller hvor de befinder sig, skal hjemmesider lever op til nogle krav og standarder - og det samme gælder sådan set også elektroniske dokumenter i forskellige formater.