Nye regler for støtte til køb af bil

Penneførere på regelændringen, fuldmægtig Line Krabbe og fuldmægtig Martin Lindeblad Nielsen, Socialministeriet, fortalte om de nye regler, som er en ændring af servicelovens paragraf 114.

Line Krabbe præsenterede de nye regler som ”to forbedringer og tre forenklinger” og forklarede, at det overordnede formål med ændringen var at forbedre og forkorte sagsbehandlingen til gavn for både borgere og sagsbehandlere i kommunerne.

Ved merkøb, dvs. hvis en borger selv lægger flere penge end de bevilligede i købet af bil, vil borgeren fremover selv råde over en andel af provenuet, når bilen sælges. Borgeren kan således vælge at putte sin andel af provenuet oven i bevillingen af en ny bil, eller til at betale af på gæld, og får på den måde mere ud af sin investering.

Ifølge de gældende regler kan gæld kun eftergives, hvis borgeren ikke kan betale pga. sygdom eller lignende, men når ændringerne per 1. oktober træder i kraft, skal gæld også kunne eftergives, hvis borgeren ikke selv er forskyldt i frakendelsen. Det kan f.eks. værre ved forværring af funktionsnedsættelsen, der betyder at borgeren ikke længere kan bruge bilen. Provenuet fra salget vil blive brugt til at nedbringe gælden, men hvis borgeren har foretaget merkøb i bilen, skal han stadig have sin andel af provenuet før restgælden nedskrives.

Det skal være klart beskrevet, hvem der er berettiget til køb af bil, dels for at fremskynde sagsbehandlingen, men også af hensyn til borgeren: Martin Lindeblad Nielsen forklarede, at det vil medføre færre grundløse ansøgninger, hvis borgeren kender reglerne for bevilling, og at sagsbehandlerne derfor må vejlede så godt som muligt, inden borgeren sender en ansøgning ind.

Det er fortsat kommunen, der bevilger støtte til køb af bil til borgeren, men selve afprøvningen kan borgeren fremover selv foretage sammen med en privat aktør. Kommunen skal sikre sig, at den valgte løsning tilgodeser borgerens behov og kan ved tvivl forlange en ny afprøvning, hvor sagsbehandleren selv er til stede. Borgeren kan også selv vælge, at kommunen skal deltage i afprøvningen.

Med henblik på at gøre det hurtigere og nemmere og for borgeren at få fornyet sin bilstøtte, samt frigive tid til sagsbehandlerne til andet arbejde, kan borgeren vælge underskrive en erklæring på, at det oprindelige grundlag for bevillingen fortsat gør sig gældende. Hensigten med reglen er også at undgå indhentning af for mange dyre special-erklæringer.

De to oplægsholder kom undervejs med eksempler på, hvordan reglerne kan tage sig ud i praksis. Disse kan se i de to oplægsholderes fulde præsentation, der også indeholder informationer om et nyt forsøg med delebiler, der lanceres til oktober.

Spørgsmål i forbindelse med præsentationen gik blandt andet på, om Socialministeriet ville have standardformularer til f.eks. tro- og love-erklæringer klar til 1. oktober, hvortil svaret lød, at det vil være op til den enkelte kommune at formulere den præcise ordlyd i dokumenterne.

”Hvad med ansøgninger, vi har fået ind; skal de behandles efter de gamle eller nye regler?” lød et andet spørgsmål, og svaret lød, at hvis der ikke er truffet en afgørelse før den 1. oktober, vil sagerne skulle afgøres efter nye regler.

Mange deltagere stillede desuden spørgsmålstegn ved reglen om, at afprøvningen af bil fremover skal overlades til borger og privat aktør.

Spørgsmålsrækken var lang, og diskussionen kunne have fortsat hele dagen, hvis ikke det var fordi dagens øvrige oplægsholdere også skulle have lov at komme til orde.

Martin Lindeblad Nielsen og Line Krabbe opfordrede desuden deltagerne til at tilmelde sig Socialministeriet undervisningsdage i september, hvor der vil være mulighed for at fortsætte diskussionen af de nye regler.

 

Se de øvrige oplæg