På årets første sommerdag og med en flot udsigt til den 40-årige nye Lillebæltsbro samledes 87 deltagere fra hele landet 1. juni til Hjælpemiddelinstituttets indkøbskonference 2010 på Comwell i Middelfart.

Konferencen var en fortsættelse af sidste års konference i Odense, hvor der blev talt indkøb og frit valg, som der nu er lovgivet om.

I år var temaet udbygget til også at omhandle genbrug, som de praktiserer i Norge, og der var tillige en repræsentant med fra Sverige for at fortælle om svenskernes forsøg med frit valg.

Hjælpemiddelinstituttets direktør Niels-Erik Mathiassen bød velkommen og fremhævede i sin tale de skabeloner, som Hjælpemiddelinstituttet tilbyder de kommunale indkøbere:

"Det er vigtigt, at man stiller de rigtige krav, så man ikke bare får de billigste hjælpemidler, men også de bedste," sagde Niels-Erik Mathiassen. Han så også en fordel i at have besøg fra andre nordiske lande. 

”I Norden er vi meget ens på det sociale område. Vi har så mange ligheder, at vi kan sammenligne hinanden, men vi er også organiseret så tilpas forskelligt, så vi kan lære noget af hinanden.”

Forskelligheden blev hurtigt klart for deltagerne, da første oplægsholder Terje Sund kom på podiet. Talen var norsk men forståelig, især da seniorkonsulenten fra NAV i Norge ledsagede ordene med gode powerpoints. Terje Sund forklarede, hvordan det statslige hjælpemiddelsystem i Norge fungerer, blandt andet ved hjælp af prisansættelser på nye og brugte hjælpemidler.
Flere af deltagerne, der kommer fra økonomisk trængte danske kommuner, gjorde sig sikkert deres tanker, da Terje Sund præsenterede et regnskab, der udviste en netto besparelse på hele 700 mio. norske kroner ved at genbruge hjælpemidlerne.

Salgs- og marketingschef Lars Trier, Zealand Care A/S, forklarede efterfølgende, hvilke forhold, der skal være opfyldt, for at genbrug kan blive en mulighed.

”Der er mange ting, der skal spille sammen. Distribution, rengøring, reparation, faciliteter, et gennemtænkt it-system og et samarbejde, der løbende revideres, skal være på plads for at tingene skal lykkes,” lød det fra Lars Trier, hvis virksomhed i dag formidler samarbejde mellem offentlige institutioner, kommuner og private virksomheder.

Inden frokostpausen blev der lyttet intenst til konferencens hovedarrangør Greta Olsson, konsulent med 20 års erfaring på Hjælpemiddelinstituttet.
Hun gennemgik de skabeloner til kravspecifikationer ved indkøb, som mange kommunale indkøbere har stor glæde af i det daglige arbejde.

Det var tydeligt, at Greta Olssons indlæg havde sat sine spor i deltagerne, der henover de varme fiskefileter fik snakket kravspecifikationer og udbudsrunder.

Eftermiddagens program blev sat i gang af Jens Petersen fra Danske Handicaporganisationer (DH). Han efterlyste bedre kompetencer i kommunerne med hensyn til kravspecifikationer og fortalte som eksempel om en kommunal sagsbehandler, der havde sendt en forespørgsel til handicaprådet, hvor vedkommende havde undret sig over, at længden på katetre kan være forskellig.

"Det, der er mest bekymrende i den sammenhæng, er, at der åbentbart sidder nogen personer derude og arbejder med kravspecifikationer og undrer sig over kateterlængder. Men mænd og kvinder er jo forskellige, og de korte er typisk nogen kvinder bruger," sagde Jens Petersen.

Der var svenske toner i højtaleren, da Johanna Grönkvist, informatör fra Hjälpmedelsinstitutet i Stockholm, fortalte om svenskernes erfaringer med deres prøveordning med frit valg i de tre len Kronoberg, Stockholm och Sörmland.

Johanne Grönkvist kunne fortælle, at 1.720 personer i de tre områder til dato har benyttet sig af muligheden for at vælge hjælpemiddel selv.

Den svenske informatör blev efterfulgt af salgs- og marketingsdirektør Poul Erik Jensen fra stoleproducenten VELA.

Han forudså ved frit valg-ordningen, at salgskonsulenterne fremover skal rustes til forhandlinger med kunderne.

”Jeg tror, vi vil se, at der skal pruttes om prisen, når konsulenten er ude i det private hjem. Og vi vil sikkert også få mange henvendelser om pristjek,” sagde Poul Erik Jensen.

 

KL var repræsenteret af kontorchef Peter Kjærsgaard Petersen. Han kom med et bud på, hvem KL tror, vil benytte frit valg.

”Vi tror, at det i overvejende grad vil være de ressourcestærke borgere, der vil bruge denne ordning. Er der noget galt i det? Nej, ikke nødvendigvis, men man kan have den overvejelse, om den rådgivningsforpligtelse, vi vil have, skal bruges på i forvejen økonomisk stærke borgere. Det kan trække ressourcerne væk fra de svage,” sagde Peter Kjærsgaard Petersen.

Den store interesse for at lytte under oplæggene blev i pauserne omsat i livlig snak blandt deltagerne.

Ved et af cafebordene stod to personer, der havde taget turen fra det storkøbenhavnske område til Vestfyn. Kirsten Lehrmann, Herlev Kommune, var tilfreds med det faglige niveau på konferencen:

”Det har været rart at få uddybet det, vi sidder og arbejder med. Og den grundighed som Greta Olsson lagde frem med masser af indhold har været noget af det bedste,” sagde hun.

Kollegaen fra Herlev, Marianne Kahla, var enig: ”Indlægget fra Greta Olsson var det mest brugbare langt henad vejen i forhold til vores praksis,” sagde Marianne Kahla.

De havde begge bemærket den norske oplægsholder, der i et statsligt regi kan fremvise en besparelse på 700 mio. nkr ved at genbruge.

"Når vi sidder med alle vore små kommuner og skal have det til at fungere, kan vi umiddelbart godt blive misundelige på nordmændende. Men vi ved jo også, at sådan et system er svært at ændre på sigt. Vi har også ulemper, men det er jo to yderpunkter, og hvis vi kan lytte lidt til erfaringerne, kan vi måske nå noget i midten," sagde Kirsten Lehrmann.  

Århus Kommune var rigt repræsenteret på konferencen. En af deltagerne, Susanne Fuglsang Agerbo, er indkøber ved Sundhed og Omsorg i Århus Kommune.

Hun havde flere ting at tage med hjem til det østjyske.

”Jeg har fået en masse gode råd om kravspecifikationer i forbindelse med udbud, men også gode overvejelser om frit valg og hvilke konsekvenser, det kan få,” sagde Susanne Fuglsang Agerbo, der blandt andre fremhævede KL og leverandørens indlæg på konferencen som brugbart materiale.

Greta Olsson sluttede dagen i Middelfart og så tilfreds ud. Der var stor spørgelyst efter hvert oplæg. ”Jeg tror ikke, det var et udtryk for, at indlæggene ikke var fyldestgørende, men fordi indlæggene satte mange tanker i gang hos deltagerne,” sagde Greta Olsson.