Temadag - Balanced Literacy
Sidste tilmeldingsfrist er 20. oktober, så der er nu lukket for tilmelding til temadagen. Kontakt venligst Kursus- og konferencekoordinator Jannie Skeldrup for tilmelding efter denne dato.
Literacy og elever med betydelige kommunikative og fysiske funktionsnedsættelser.
Hjælpemiddelinstituttet inviterer i samarbejde med videnscentret VIKOM til temadag med fokus på, hvad der skal til, for at eleverne kan tilegne sig læsefærdigheder og gennem læsning få input og indflydelse på verden omkring sig. Hvordan kan man gribe arbejdet med sprog, læsning og skrivning an, når det gælder børn med omfattende funktionsnedsættelser – herunder børn uden talesprog som bruger alternativ og supplerende kommunikation?

Dr. Caroline R. Musselwhite har en livsalder af erfaringer på området at øse af. Hun har gennem årene været blandt de allerflittigste og bedst besøgte oplægsholdere på internationale fagmesser og konferencer og været hovedforedragsholder på HITmessen. På temadagen vil hun sætte fokus på interaktive færdigheder og læring for elever med betydelige handicap, herunder elever der bruger alternativ og supplerende kommunikation.
Hun vil komme med ideer, eksempler og vejledninger i, hvad man kan gøre, for at elever aktivt kan deltage i undervisningen.
Undervejs i forelæsning, eksempler, videoklip og deltagernes aktive deltagelse vil en afbalanceret tilgang til læsetilegnelse (Cunningham & Allington) blive beskrevet og demonstreret herunder begreber og aktiviteter som:
1) Guided Reading (betydnings- og læseforståelse).
2) Skriftsprog (hyppige muligheder for at omsætte tanke til skrift).
3) Selvvalgt læsning (samtaler om elevens egne valgte bøger).
4) Arbejde med ord (afkodning af ord som fungerer i praksis).
Fokus vil være på at kunne tilbyde tilpassede, velafbalancerede læseindlæringsstrategier, så alle elever kan deltage. Der vil blive foreslået særlige strategier til at styrke færdigheder gennem arbejdet med sprog, læsning, læseforståelse, skrivning og afkodningsfærdigheder med anvendelse af teknologi.
Temadagen foregår på engelsk.
Målgruppe
Forældre samt lærere, pædagoger i skole- fritids- og botilbud samt tale-hørelærere, terapeuter og IKT-ansvarlige i tilbud, der beskæftiger sig med denne børne- og ungegruppe.
Dato og tidspunkt
2. november 2010 kl. 9.30-16.00
Sted
Kommunikationscentret Region Hovedstaden, Rygårds Allé 45, 2900 Hellerup
Pris
kr. 1.250,- inkl. forplejning
Kontaktperson
Ole Wriedt, konsulent, Hjælpemiddelinstituttet
Tilmeldingsfrist
20.10.2010
Til- og afmelding
Skal ske skriftligt og inden sidste tilmeldingsfrist. Ved afmelding senere end sidste frist for tilmelding, refunderes kursusafgiften ikke. Ændring af deltagernavn er uden beregning.