Webtilgængelighedskonferencen 2009

108 deltagere fra hele landet var samlet på Comwell i Kolding 9. juni for at og høre og tale om tilgængelighed på offentlige websites. 27 kommuner og en bred palet af regioner, ministerier, styrelser og andre offentlige instanser var repræsenteret blandt deltagerne, der besad stillinger som bl.a. webmaster, it-chef og kommunikationsmedarbejder. Konferencen var arrangeret af Hjælpemiddelinstituttet i samarbejde med IT- og Telestyrelsens Kompetencecenter it for alle (KIA), Sensus og Videncenter for Synshandicap.

KIA’s informationskampagne om tilgængelige websites omfatter bl.a. udsendelse af diverse mails med tips og tricks, politikker mv. Tilmelding kan ske på kia@itst.dk. Et nyt tiltag er websitet www.digitaliser.dk (åbner nyt vindue), der er et forum for erfaringsudveksling og videndeling for alle interesserede.

Stil krav - også til leverandørerne

Daniel Gartmann, Instituttet for Blinde og Svagsynede gav en demonstration af, hvordan man som blind bruger farer vild på utilgængelige websites - mellem link-grafik, unavngivne knapper, ’klik nederst på siden’ osv.

”Noget af det basale er at bruge genvejstasterne. Prøv derhjemme at lægge musen væk og i stedet komme rundt på sitet kun ved brug af tastaturet. Det er en måde at starte på,” lød opfordringen.

Med brug af Jaws og talesyntese gav Daniel Gartmann eksempler på to teknologier, der giver store udfordringer: flash kataloger og CAPTCHA. Hvad gør man, når man som synshandicappet får beskeden: Klik oppe i højre hjørne, zoom ind, du kan bladre nederst i hjørnet osv.? Og når man skal indtaste brugeroplysninger, og der så står: Indtast tallene, du ser i billedet nedenfor? Daniel Gartmann opfordrede til at finde andre løsninger: fx stille et spørgsmål (hvilken måned kommer efter august?) eller bruge en kode, man får tilsendt pr. sms. Daniel Gartmann opfordrede iøvrigt til at stille krav til leverandørerne - og lægge ordren hos de leverandører, der gør det godt.

25% af brugerne har problemer med tilgængelighed

Lars Ballieu Christensen, Sensus understregede, at tilgængelighed handler om at tage hensyn til flest muligt i så mange situationer som muligt på nettet. Mennesker, der befinder sig i en funktion, hvor de er handicappede (fx også mac-brugere, der ikke kan bruge windows).

Det primære fokus er at tage hensyn til mennesker med en række handicaps: syn, hørelse, bevægelse, tale, kognition, sprog, læring, neurologisk. Sekundært hensyn er ældre mennesker, og sidst kommer hensynet til den brede offentlighed. Op mod 25% af alle brugere oplever problemer med tilgængeligheden. Lars Ballieu Christensen drog en parallel til den oprindelige diskussion om modviljen mod fysisk tilgængelighed. ”For tyve år siden havde vi samme diskussion om den fysiske tilgængelighed, fx adgang til biblioteker. Dengang lød der argumenter som: æstetikken falder jo helt væk, det bliver dyrt, det tager lang tid, det kan vi da ikke.”

Med reference til KIA’s kortlægning af tilgængeligheden i 2008 mente Lars Ballieu Christensen, at hvis et website kommer ud med jævn eller dårlig tilgængelighed, har man et problem. Nogle problemer skabes af systemerne og udviklerne, andre skabes af designerne, og atter andre skabes af redaktørerne. Tilgængelighed kræver en strategisk beslutning, en prioritering og en politik, og sikring af tilgængelighed er en proces. ”Skriv ikke i kravspecifikationen til leverandøren, at det skal være så tilgængeligt som muligt, for så får man jo det,” lød rådet fra Lars Ballieu.

 

Nils-Jørgen Rasmussen, Aarhus Universitet fortalte om arbejdet med at opbygge universitetets nye tilgængelige hjemmeside. Processen foregik i tæt samarbejde med designfirma og med Sensus, som var med fra starten. Projektet er så omfattende, at det ikke er muligt at få alt indhold, tabeller osv. gjort tilgængeligt her og nu, men rammen, informationsstruktur og logo er tilgængeligt.

 

 

Webmanager Søren Madsen, Datalogisk Institut; Aarhus Universitet fortalte, at udgangspunktet for opbygningen af strukturen på universitets website er et gammeldags brev – et logisk grundlæggende dokument, der læses fra toppen og ned. Til det formål har man anvendt CSS (Cascading Style Sheets) og den bagvedliggende struktur er enkel og overskuelig. Sitet har således heller ikke ’print-siden’-funktion, man printer bare, og der er brugt alm. skrift og font. Med op til en halv million indholdssider er en af udfordringerne at sikre, at redaktørerne har viden om tilgængelighed.

 

Kommunal tilgængelighedspolitik
Specialkonsulent Niels Erik Jordansen fra Århus Kommune fortalte om processen med at lave kommunens nye tilgængelige site, der går i luften 1. marts 2010. Med udgangspunkt i Århus Kommunes handicappolitik er tilgængelighed et af omdrejningspunkterne for hjemmesiden, der har fokus på modtagerorienteret kommunikation. Niels Erik Jordansen fortalte bl.a. om projektplan, opstart, konceptudvikling, organisatorisk implementering og identifikation af potentielle faldgruber. En af de erfaringer, kommunen har gjort sig, er, at en overordnet, kommunal tilgængelighedspolitik ville være en stor hjælp – ikke mindst når der efter hvert byrådsmøde lander flere hundrede digitale dokumenter på hjemmesiden. Content Management systemet har i øvrigt indbygget lixtalstæller, da læsevenligheden jo også er et tilgængelighedsaspekt.

Søren Aalykke afrundede dagen i plenum med en kort konklusion på dagens oplæg - og opfordrede til at bruge digitaliser.dk (åbner nyt vindue) til yderligere erfaringsudveksling. Herefter gik deltagerne ud i to workshops.

Workshop 1: Overvind barriererne! v/ fuldmægtig Michael Fagerlund og kommunikationskonsulent Peter Gylden Houmann, KIA
I grupper af fem personer diskuterede deltagerne en række temaer og skulle herudfra prioritere hvilke tre, de opfattede som de største barrierer for tilgængelighed. De skulle også komme med forslag til løsninger. Undervejs var der rotation mellem deltagerne i grupperne, så der var videndeling og erfaringsudveksling på tværs. De største barrierer viste sig at være: organisatorisk prioritering (3 grupper), ledelsesopbakning, økonomi, tid og decentral redaktion. Løsningsforslagene var at frigive ressourcer, indføre lovkrav om tilgængelighed, have tilgængelighed med i direktørens resultatkontrakt, bedre planlægning og overholdelse af deadlines.

Workshoppen blev afsluttet med deltagernes eksempler på 'den gode historie' fra arbejdet med tilgængelighed. En af historierne var en kommune, hvor alle gerne vil gøre det så godt som muligt og gerne bruge lidt ekstra tid. Og den positive konklusion var, at det ikke er viljen og lysten, der mangler.
Peter Houmann opsummerede konklusionerne fra workshoppen og sagde, at man også i KIA har fokus på barrierer som organisatorisk forankring samt eksterne og interne kompetencer. Han opfordrede deltagerne til at blive ved med at dele viden og erfaringer med hinanden, fx på digitaliser.dk.

Workshop 2: Tilgængeligheden til elektroniske dokumenter og blanketter v/ Lars Ballieu Christensen
Lars Ballieu Christensen gennemgik de typiske problemer med elektroniske dokumenter, specielt at pdf-dokumenter ikke er lavet efter Adobes standard for tilgængelighed, fx hvis man ikke har anvendt overskriftstypografier eller blot har indscannet et dokument. Man skal sørge for, at udgangspunktet er velstruktureret (overskriftsniveauer i Word), at det bliver korrekt opmærket, og at der er alternativ tekst til illustrationer samt angivelse af sprog.

Det er måske urealistisk at gøre alle de nuværende dokumenter tilgængelige, men man skal begynde at lave tilgængelige dokumenter så hurtigt som muligt. Som svar på et spørgsmål fra salen, klargjorde han, at det at have et oplæsningsværktøj - som fx adgangforalle - ikke fritager en for at lave et websted tilgængeligt.

Han anbefalede at anvende robobraille-serveren, hvis man ønsker at få konverteret et dokument til pdf eller daisy eller tilsvarende.
Ingen elektroniske blanketter overholder standarderne. Man skal stille krav til leverandørerne – og det er en vigtig ting, at man ikke blot kan udfylde, men også indsende blanketten elektronisk.