Hjælpemiddelkonferencen 2010
9. marts, Comwell Kolding
240 sagsbehandlere, ergoterapeuter, fysioterapeuter og ledere fandt vejen til Kolding for at deltage i årets Hjælpemiddelkonference. Konferencen satte igen i år spotlight på tendenser og faglige problemstillinger inden for hjælpemiddelområdet.
Anne Christensen, konsulent ved Hjælpemiddelinstituttet, bød velkommen og
fortalte om, hvad der optager sindene på hjælpemiddelområdet for tiden. Det er blandt andet strukturreformen og interessen for velfærdsteknologi til arbejdskraftbesparende løsninger, og spørgsmålet om hvorvidt det primært gælder om at finde arbejdskraftbesparende løsninger, eller om fokus er på at gøre borgerne mere selvhjulpne? Lovgrundlaget er under voldsom forandring, og muligheden for brugerbetaling og brugerindflydelse bliver mere og mere aktuel.
Perspektivering, udvikling og trends på hjælpemiddelområdet (pdf) (åbner nyt vindue)
Tina Hansen, specialkonsulent, jurist, Socialministeriet, fortalte om arbejdsgangen i forbindelse med det nye lovforslag om frit valg på hjælpemiddelområdet. Lovforslaget bygger på det menneskesyn, at der skal udvises respekt for borgernes forskellighed og den enkeltes ret til selv at vælge, også når en funktionsnedsættelse gør, at der er behov for hjælp fra det offentlige. Tilhørerne hæftede sig særligt ved, at det frie valg bortfalder, hvis kommunen kan stille et hjælpemiddel til rådighed, som er fuldstændig identisk med det hjælpemiddel, som borgeren ønsker at anskaffe.Fra salen blev der spurgt ind til genbrug af hjælpemidler, da mange deltagere mente, det forekommer vanskeligt, ja nærmest umuligt at opretholde ordningen, når borgeren med den nye frit valgs ordning har ret til at få et hjælpemiddel, der er fuldstændig identisk med det, de selv ønsker. Mange i salen erklærede sig enige. Tina Hansen sagde efter endt diskussion, at der er afsat 1,5 mio. kr. til evaluering af projektet om 3 år.
Velfærdsteknologi: arbejdskraftbesparende eller selvhjulpen? (pdf) (åbner nyt vindue)
Dorthe Solgaard Pedersen, vicekontorchef, Center for Faglig Udvikling, Sekretariat for Innovation og Forskning, Københavns Kommune, talte om, hvordan velfærdsteknologi spiller ind i hjælpemiddelområdet.
”Der er massiv mangel på arbejdskraft i de kommende år, og vi har nogle teknologiske løsninger, der er ret langt fremme. Vi skal bare finde ud af at indarbejde teknologien i den praksis, vi har i dag”sagde hun.
”Der er massiv mangel på arbejdskraft i de kommende år, og vi har nogle teknologiske løsninger, der er ret langt fremme. Vi skal bare finde ud af at indarbejde teknologien i den praksis, vi har i dag”sagde hun.
Selvhjulpen, tryg og mobil er de tre kodeord. Tænkt ind i den offentlige sektor må man overveje, hvad der giver mening for borgeren og den, der skal løse problemet.
”Det, der er ønskeligt, er, at kunne klare sig selv så længe som muligt uden hjælp. Derfor er det vigtigt, at hjælpen giver mening, og at teknologien letter hverdagen. Det skal naturligvis også give mening for medarbejderen,” sagde Dorthe Solgaard Pedersen.
Et eksempel på meningsfuld velfærdteknologi er robotstøvsugeren.
”Dele af rengøringshjælpen kan erstattes af sådan en støvsuger og samtidig give borgen følelsen af at kunne støvsuge selv,” forklarede hun.
”Dele af rengøringshjælpen kan erstattes af sådan en støvsuger og samtidig give borgen følelsen af at kunne støvsuge selv,” forklarede hun.
Der er mange spørgsmål, der må overvejes, blandt andet hvilke af disse teknologiske løsninger der skal blive hjælpemidler, og hvordan der skal betales og bevilliges? Og om den pågældende teknologiske løsning er et forbrugsgoder eller et hjælpemiddel? Og hvordan man kan finde velfærdsteknologiske løsninger, som det er muligt at vokse med?
”Der er brug for virksomheder, der kan tænke i ressourcer og borgere og værdighed og tryghed, og der er brug for åbne medarbejdere, der har mod på at integrere og afprøve det i den daglige praksis,” sagde hun.
”Det handler om både at gøre borgeren selvhjulpen og samtidig at spare arbejdskraft,” sluttede Dothe Solgaard Pedersen.
Fremtiden i en ny struktur (pdf - 7 MB) (åbner nyt vindue)
”Det var svært før, det bliver ved med at være svært. Der manglede penge før, der bliver ved at mangle penge, og strukturreformen har i virkeligheden ikke givet særlig meget, hverken positivt eller negativt inden for Jeres område, men vi ved det ikke.”
Det var hovedkonklusionen i lektor ved Journalisthøjskolen Roger Buchs indlæg på Hjælpemiddelkonferencen.
Der blev lyttet intenst blandt de 240 deltagere, som blandt andet er sagsbehandlere og ergoteraputer fra hele landet, da den kendte kommunalforsker drog på en historisk tur rundt i det danske landskab.
Roger Buch præsenterede et stort danmarkskort, hvor Bornholm var placeret oppe øst for Frederikshavn.
”Der ved I jo godt, den ikke ligger. Men jeg siger det, fordi jeg også underviser på Journalisthøjskolen,” lød det med efterfølgende stor latter fra salen.
”Fusioner er sagen, det tror vore politikere i hvert fald,” sagde Roger Buch med henvisning til kommunalreformen, hvor 271 kommuner blev reduceret til 98. Og hvor Bornholm faktisk danner størrelse for de fleste kommuner i dag.
Roger Buch kom med eksempler på, at stordrift også har sine omkostninger.
”Vi nedlægger de små biblioteker, så nu skal borgeren ud med bus eller bil for at låne en bog. Vil du have servicen, så find selv derhen,” sagde Roger Buch og nævnte frit valg som et af de områder, hvor politikerne tror, de gør det godt for borgeren.
”Vi nedlægger de små biblioteker, så nu skal borgeren ud med bus eller bil for at låne en bog. Vil du have servicen, så find selv derhen,” sagde Roger Buch og nævnte frit valg som et af de områder, hvor politikerne tror, de gør det godt for borgeren.
”Men det er et frit valg på papiret og ikke for borgeren, der bor i en lille landkommune, som nu er opslugt i den store kommune. Tilbuddene er ofte i den store by, og så skal borgeren på landet flytte sig efter det.”
Kvalitet
Roger Buch kom også ind på begrebet kvalitet, og han kom med en historie om en bekendt, der havde spurgt sin slagter, hvad kvalitet var for en størrelse.
”Slagteren svarede, at kvalitet er, når man har en god fornemmelse i maven. Men det var ikke bøfferne, slagteren tænkte på, men sig selv. Når han langede det rigtige kød over disken, så kunne han mærke det som en god mavefornemmelse.”
Efter præcis 46 minutter holdt Roger Buch inde med sit peptalk-lignende foredrag, og forsamlingen kunne igen trække vejret normalt.
Et frisk pust
Ved et af bordene i salen sad to sagsbehandlere på Hjælpemiddelcentralen i Vejle Kommune.
”Det var et frisk pust,” mente Lilian Kongerslev, der blev suppleret af sin kollega Lone Nessen.
”Roger Buch fortæller på en måde, der giver stof til eftertanke. Især hans snak om kvalitet og slagteren, vil jeg huske. Vi oplever jo det misforhold: Hvad er det politikere og ledere vil have, og hvad er det, der skaber den gode fornemmelse i vores maver,” sagde Lone Nessen.
Annette Espersen, ergoterapeut i Skanderborg Kommune, mente, at det historiske perspektiv, som Roger Buch fik ind i foredraget, var lærerigt.
"Det er spændende at høre om samfundet på denne måde, selvom jeg manglede lidt om hjælpemiddelområdet. Det faglige må vi så samle op i eftermiddag,” sagde Annette Espersen og hastede til frokostpause.
Præsentation af MAKS (pdf) (åbner nyt vindue
Det tre år lange MAKS-projekt er foreløbig nået to tredjedele af vejen. Forsker ved Hjælpemiddelinstituttet Åse Brandt gav en gennemgang af de resultater, som man indtil nu har nået i Nordfyns og Varde kommuner.
Der er en overhyppighed af bevægeapparatbesvær, sygefravær og rygskader i SOSU-gruppen, forklarede Åse Brandt, da hun gav baggrunden for at starte MAKS-projektet.
”Nogle biomekaniske undersøgelser viser, at forflytningsarbejde indebærer et højt tryk på rygsøjlen. Derfor er der al mulig grund til at ændre på det,” sagde forskeren, der nævnte, at det er absurd, at man kan blive syg af at passe et arbejde.
Målet for maksimal brug af hjælpemidler, som MAKS-betegnelsen står for, er at få indført nul-løft og brug af hjælpemidler i alle de situationer, hvor det kan aflaste plejepersonalet.
”Og måske kan det gøre borgeren selvhjulpen i dem sidste ende,” sagde Åse Brandt.
Projektet afsluttes 30. juni 2011.
Positionering 24 timer i døgnet
Elisabet Rodby Bousquet fortalte om, hvordan man bedst kan hjælpe personer, der skal positioneres 24 timer i døgnet. Hun forklarede, hvordan kroppen som udgangspunkt er lavet til bevægelse, og at det gjorde 24 timers positionering temmelig vanskelig. Tyngdekraften trækker altid kroppen ned mod et givet underlag, og den bedste måde at fjerne det pres, det giver, er at øge den overflade, der støtter kroppen.
”Det, vi ønsker, er, at kroppen hviler symmetrisk og stabilt, og derfor er den liggende position den mest stabile,” forklarede hun.
I arbejdet med positionering er det vigtigt at kontrollere tyngdekraftens virkning på kroppen, så man i stedet kan bruge tyngdekraften til at opnå stabilitet. Det er vigtig at se på den enkelte patients 24 timers rutiner, inden man går i gang med det praktiske arbejde, og man bør altid vælge position med udgangspunkt i patientens ønsker.
Til slut gennemgik Elisabet Rodby Bousquet kort en norsk rapport ”Posisjonering i et 24-timers perspektiv med fokus på nattposisjonering.” Rapporten tog udgangspunkt i 9 børn i alderen 2,5 – 12 år som var blevet placeret i fejlstilling, og målet med undersøgelsen var at vinde viden og tryghed til gavn for forældre og børn samt at udvikle bedre hjælpemidler til natpositionering. De havde alle hofteproblemer og/eller sclerose. Familien var i fokus, og forældrene havde sat stor pris på samarbejdet.
Hjælpemiddel eller arbejdsmiljøredskab (pdf) (åbner nyt vindue)
Et eksempel på organiseringen af området – herunder samspillet med sundhedsaftalerne. Oplægget kommer også ind på principper og overvejelser omkring organisering og budgetstyring i Århus Kommune.v/ Dorthe Blichfeldt, ergoterapeut, afdelingsleder, specialteam, Visitationskontoret, Århus Kommune.
Den gode kravspecifikation (pdf) (åbner nyt vindue)
Greta Randrup Olsson, konsulent, ergoterapeut, MPH, Hjælpemiddelinstituttet, forklarede, hvordan man bedst sikrer, at man laver en fyldestgørende kravspecifikation.
Det er fabrikanten selv, der godkender hjælpemidlet, når det tilhører klasse 1, og det er ham, der sætter CE-mærket på. 
Til gengæld findes der også nogle harmoniserede standarter, som man måske bedre kan forholde sig til.
HMI’s skabeloner for kravspecifikationer blev fremhævet i forbindelse med gennemgangen af den gode kravspecifikation, samt at det er muligt at tegne en abonnementsordning.
HMI’s skabeloner for kravspecifikationer blev fremhævet i forbindelse med gennemgangen af den gode kravspecifikation, samt at det er muligt at tegne en abonnementsordning.
Det er en god idé at tjekke i HMI-basen.dk, når man har udformet en kravspecifikation. HMI tilbyder konsulentbistand i forbindelse med udarbejdelse af kravspecifikationer ved indkøb.
Dokumentation og effekt (pdf) (åbner nyt vindue)
Præsentation af projekter med fokus på rollatorer og el-køretøjer i Odense Kommune. Hvordan er projekterne bygget op, hvad er tendenserne, og hvordan bruges resultaterne i organisationen?v/ Mette C. Andersen, ergoterapeut, Hjælpemiddelspecialisterne, Odense Kommune
Hjælpemidler, der støtter kognitive funktioner (pdf - 9 MB) (åbner nyt vindue)
Lilly Jensen, ergoterapeut, Msc, konsulent, Hjælpemiddelinstituttet, opridsede ICF´s definition af vigtige mentale funktioner blandet andet: opmærksomhed, hukommelse, dømmekraft, tænkning, energi og handlekraft. Det er disse mentale funktioner, som man ønsker at styrke hos en stor sygdomsgruppe. Denne gruppe omfatter demens, udviklingshæmning, ADHD, sclerose, psykiske lidelser og hjerneskade.
Teknologiske hjælpemidler af forskellig art kan være til stor hjælp for disse personer og samtidig lette arbejdet for plejepersonalet. For eksempel er alarm armbåndsure gode til demente, så de bedre er i stand til at overskue dagen.
Effekten er stor, når man undersøger brugen af de teknologiske hjælpemidler, der støtter kognitive funktioner: mere social kontakt, større selvstændighed, tryghed, adgang til hurtigere og mere relevant hjælp, større aktivitetsniveau, større værdighed og den normale og uafhængige adfærd forlænges.
Effekten er stor, når man undersøger brugen af de teknologiske hjælpemidler, der støtter kognitive funktioner: mere social kontakt, større selvstændighed, tryghed, adgang til hurtigere og mere relevant hjælp, større aktivitetsniveau, større værdighed og den normale og uafhængige adfærd forlænges.
I forbindelse med udlevering af et hjælpemiddel, der støtter kognitive funktioner, er det vigtigt at tage sig god tid til at informere både skriftligt og verbalt om brugen af hjælpemidlet til både brugeren og de pårørende. Det er desuden meget vigtigt at følge op på sagen efter et stykke tid og sikre sig, at det går godt. Der mangler oplysning om denne type hjælpemidler og information om, at de ofte ikke støttes af kommunerne.
”Der burde være samme ret til hjælpemidler for mentale som fysiske handicaps,” sagde Lilly Jensen.
Organisering af effektive sagsforløb (pdf) (åbner nyt vindue)
Oplæg om LEAN-projekt. Hvad var baggrunden for at gå i gang med projektet?
Hvordan gennemførte man analysen? Hvilke barrierer mødte man?
Få resultater samt en oversigt over fordele og ulemper.
v/ Karen Holst Clausen, leder af hjælpemiddelområdet, Hørsholm Kommune
Ændring af vaner og praksis hos sagsbehandlere (pdf) (åbner nyt vindue)
Inger Kirk Jordansen, Master i Social Integration, konsulent, Hjælpemiddelinstituttet, talte om implementering af ny viden i praksis og om barrierer og muligheder for at ændre sagsbehandlernes daglige vaner og rutiner.
Hun tog udgangspunkt i en undersøgelse, hvor hun interviewede 22 erfarne sagsbehandlere. 90% af sagsbehandlerne i undersøgelsen sagde, at de manglede viden på området, og 53% sagde, at de har bevilliget teknologiske løsninger mindre end fem gange i deres karriere. Yder mere havde 67% af sagsbehandlerne fortalt, at borgerne ikke har fået de angivne løsninger, skønt behovet er der.
Vaner og rutiner bestemmer den sociale praksis, men lovgivningen spiller bestemt også en stor rolle.
Af de adspurgte sagsbehandlere mente 29%, at lovgivningen var en barriere, og 67% mente, at det kommunale serviceniveau spiller en stor rolle.
Ergoterapeuterne lærer ikke om hjælpemiddelområdet under deres uddannelse, og der er ingen officiel efteruddannelse. Det, mener Inger Kirk Jordansen, er en stor fejl, da en stor del af dem ender med at beskæftige sig med netop dette område.
Denne mangel på viden mærkes også på bolignetværket bolig.hmi.dk, hvor stigende besøgstal, øget brug af det faglige forum og antallet af aktive deltagere taler deres tydelige sprog, sluttede hun.
Ergoterapeuterne lærer ikke om hjælpemiddelområdet under deres uddannelse, og der er ingen officiel efteruddannelse. Det, mener Inger Kirk Jordansen, er en stor fejl, da en stor del af dem ender med at beskæftige sig med netop dette område.
Denne mangel på viden mærkes også på bolignetværket bolig.hmi.dk, hvor stigende besøgstal, øget brug af det faglige forum og antallet af aktive deltagere taler deres tydelige sprog, sluttede hun.
Afslutning i plenum
Anne Christensen sluttede dagen af med at gennemgå hovedtrækkene af en Spørgeskema-undersøgelse foretaget blandt Hjælpemiddel-konferencens deltagere (pdf) (åbner nyt vindue). Formålet med undersøgelsen var at tage temperaturen på hjælpemiddelområdet.Under gennemgangen kom det blandt andet frem, at økonomi, administration og genanvendelighed af hjælpemidler var de vigtigste udfordringer for deltagerne i forbindelse med frit valg på hjælpemiddelområdet, mens de muligheder, de så i forbindelse med ordningen, var større brugerinddragelse, øget ansvar og øgede udgifter. Langt størstedelen var enig om, at frit valg på hjælpemiddelområdet kommer til at få nogen eller stor betydning for det daglige arbejde.
Anne Christensen rundede af med at udtrykke håb om, at deltagerne har fået inspiration til det daglige arbejde, og hun mindede om, at princippet for godt arbejde inden for hjælpemiddelformidling er de tre s’er: samarbejde, samarbejde og samarbejde!
Se også
Hjælpemiddelinstituttet - Gregersensvej 3i, 2630 Taastrup og P.P.Ørums Gade 11, bygn. 3, st., 8000 Aarhus C - Tlf:+45 43 99 33 22 - Email: hmi@hmi.dk