”Om nogle år behøver I slet ikke behandle tryksår – da vil forebyggelsesarbejdet have fjernet behovet for det,” lød Janet Cuddigans intro til oplægget om de nye retningslinjer for behandling af tryksår.

For at være i stand til at give den bedste behandling må man vurdere den enkelte situation grundigt.

I de nye retningslinjer for behandling af tryksår, er der opstillet fire forskellige kategorier af sår.

Mens man i USA tidligere har arbejdet med ”stadier” og i Europa med ”grader” af sår, er det vigtigt for den fælles forståelse, at man nu anvender betegnelsen ”kategori”. Dels for at sikre, at vi taler om det samme på tværs af landegrænser, men også for at slippe for misforståelsen om, at sår altid udvikler sig efter det samme udviklingsmønster fra et stadie til det næste.

”For år tilbage sagde man, at man ikke måtte bruge antibakterielle renseprodukter til sår, hvis de skulle hele. Nu svinger pendulet tilbage igen, for man er begyndt at arbejde med at fjerne biofilm for at få såret til at hele,” sagde Janet Cuddigans og nævnte honningplaster, som et eksempel.

En vigtig del af sårbehandlingen er at forebygge betændelse.

”Vær opmærksom på, hvilke personer, der er i risikozonen, tag biopsier for at opdage bakterier, før de bliver synlige, eller tryk på det omliggende væv, så dybereliggende væsker bliver synlige,” lød nogle af Janet Cuddigans råd. Hun tilføjede, at der i den nyeste forskning er evidens til at anbefale sårbehandling med undertryk eller elektroniske impulser.

Siden de hidtidige retningslinjer har ny viden vist, at sår, ikke heler, kan have en infektion, der ikke umiddelbart er synlig.

”Disse sår skal vi være bedre til at diagnosticere,” lød Janet Cuddigans vurdering.
Fra de seneste 10 års udvikling fremhævede hun blandt andet plastre, som lader enzymer arbejde i såret og derved fjerner infektionerne.

”Med de nye og bedre plastre og sårplejemidler, der er i stand til at skabe det rette biologiske miljø, kan vi styrke helingsprocessen,” forklarede Janet Cunningan.

Janet Cuddigan er Associate Professor og medlem af NPUAP.

 

Selv om de nye retningslinjer for forebyggelse af tryksår indeholder råd og vejledning til stillingsændringer, har arbejdsgruppen ikke udviklet retningslinjer for forflytninger.

Forflytningsinstruktør og ergoterapeut Frank Larsen har imidlertid undersøgt, hvordan dele af retningslinjerne kan anvendes i forbindelse med forflytninger af patienter med risiko for at udvikle tryksår. Ved hjælp af videooptagelser af gode og dårlige eksempler på løft og forflytninger af personer, gav han på Tryksårskonferencen en række bud på, hvordan man både kan forebygge tryksår og øge aktivitetsniveauet hos personer, der er i stand til selv at hjælpe til.

”Det handler om værdig og skånsom forflytning, der både forebygger trykskader, men samtidig er med til at skåne plejepersonalet,” forklarede Frank Larsen.
Et videoklip viser en liggende kvinde, der bøjer benene, sætter fødderne i madrassen, løfter bagdelen og skubber sig op ad i sengen ganske lidt ad gangen.

”Se der,” pegede Frank Larsen.

”Hun laver både bækkenløft og mavebøjninger. Det er det, vi sætter folk i en taxa og sender dem af sted til ældrecentret for at træne.”

Find gode råd til, hvordan de nye retningslinjer kan anvendes i forhold til forflytninger af patienter i Frank Larsens diasshow.

Frank Larsen er fysioterapeut og forflytningsinstruktør samt indehaver af Aktiv Ergonomi.