Fodbold og oplevelser på Hou Maritime Idrætsefterskole

Er du vild med at spille fodbold? Søger du en fodbold efterskole? På idrætefterskolens fodboldlinjen får du i den grad trænet og udviklet dit fodboldtalent. Vi arbejder målrettet med alle aspekter af spillet – på holdplan og på individuelt plan med både praktiske og teoretiske vinkler.

Gennem inspirerende og engageret undervisning på vores fodbold efterskolen, sørger vores topmotiverede og kvalificerede undervisere for at udvikle dig til en dygtig holdspiller. Vi arbejder blandt andet med idrætspsykologi, anatomi og fysiologi, teknik, taktik, styrketræning, optimale opvarmnings- og træningsøvelser med fokus på skadeforebyggende træning.

Du får endda ungdomtrænerkursus inden for DBU og JBU. Og så er der selvfølgelig alle kampene og turneringerne samt – ikke mindst – den ultimative træningslejr. Hele fem dage med fodbold, fodbold og atter fodbold…

Efter et helt fantastisk (og) hårdt efterskoleår på HMI i fodboldens tegn bliver du en stjernespiller med ungdomstrænerstatus!

Kim Rasmussen

Fysik/Kemi, Matematik, Fodbold og Gruppelærer

E-mail: kr@hmi.dk

Kim Rasmussen er læreruddannet fra Silkeborg Seminarium. Han er en passioneret idrætsmand, med særlig fokus på fodbold. Han er en af de bærende krafter på FC Skanderborgs hold i 2. division. Han har taget DBUs begyndertrænerkurser og har trænet ungdomshold i Skanderborg inden han startede på seminariet.

Casper Nielsen

Dansk, Idræt, Fodbold, Gruppelærer

E-mail: ca@hmi.dk

Casper er færdiguddannet på læreruddannelsen i Århus anno 2015. Han bruger rigtig meget af sin tid på fodbolden. Til daglig boltrer han sig på Åbyhøjs danmarksseriehold, hvor han er et af de offensive omdrejningspunkter. Derudover er Casper også engageret i foreningslivet i Åbyhøj, hvor han til daglig indgår i klubbens bestyrelse.

Ud over den praktiske erfaring som spiller, har Casper også begået sig som træner på et U15 hold igennem to år, samt været træner på DBU’s fodboldskoler.