Annonce: TIlmeld dig kommunikation.hmi.dk - netværk for fagpersoner, der arbejder med ikt
Hjælpemiddelinstituttet
Hjælpemidler
Du er her:

It for handicappede

Der findes mange IT-hjælpemidler som gør IT tilgængeligt for forskellige grupper af handicappede. IT for handicappede

Koncept Keyboard

Et koncept keyboard bruges som en erstatning for tastaturet. Det består af en berøringsfølsom plade i enten A3 eller A4 størrelse, som er inddelt i felter, som alt efter behov kan være store eller små, mange eller få. Koncept keyboardet kan defineres præcist efter brugerens behov, og det arbejde der skal udføres. Felterne kan eventuelt indeholde hele ord eller sætninger, og når brugeren aktivere et givent felt vil det pågældende blive skrevet på computerskærmen. Et koncept keyboard indeholder mange muligheder for at skræddersy arbejdsopgaver, så de matcher brugerens funktionsniveau.

Berøringsfølsomme skærme

En berøringsfølsom skærm kan benyttes som erstatning for musen. Den fungerer ved, at man trykker direkte på skærmen med en finger - frem for at skulle bruge en mus til at pege med. Det er en meget logisk og intuitiv måde at arbejde med computeren på. En berøringsfølsom skærm kan blandt andet benyttes til at guide brugeren gennem en arbejdsproces, fx således at brugeren ser arbejdsprocessen på skærmen og trykker på de ting, han eller hun ønsker forklaret (dette kan så ske via oplæsning) og på en "fortsæt" pil, når det er tid til at komme videre i arbejdsprocessen.

Alternative tastaturer

Af det store udbud af alternative tastaturer vil især maxitastaturer være velegnet til personer med kognitive problemer. Disse tastaturer har store og tydelige bogstaver og indeholder ofte et tastaturskjold, der gør det lettere at ramme den enkelte tast. Andre muligheder er koncept keyboard eller berøringsfølsomme skærme, som nævnt ovenfor.

Alternative pegeredskaber

Blandt udbuddet af alternative mus er især trackball velegnet til personer med kognitive problemer. I modsætning til den almindelige mus står en trackball fast på bordet, og man styrer musemarkøren med en kugle, der ligger placeret i en hulning øverst på trackball’en. Det er umiddelbart lettere at forstå sammenhængen mellem kuglens bevægelser og musemarkøren end at forstå sammenhængen mellem musens placering på bordet og musemarkøren. Trackball’en stiller også færre krav til brugens koordinationsevne. En anden mulighed er en berøringsfølsom skærm, som nævnt ovenfor.

Inputtilbehør

Der findes forskellige typer tilbehør, som kan gøre det lettere at betjene computeren. For personer med kognitive problemer og måske lidt usikker koordination kan bl.a. et tastaturskjold være en god hjælp. Tastaturskjoldet placeres over tastaturet og isolerer tasterne, således at det er lettere at ramme den rigtige.

 



Hjælpemidler
Hjælpemidler til handicappede, ældre og folk med nedsat funktionsevne. Hjælpemidlernes målgruppe er medarbejdere i ...

Alternativ kommunikation
Alternativ kommunikation til folk med nedsat funktionsevne. Hjælpemidler til træning af alternative og supplerende kommunikationsformer, herunder tegnsprog, punktskrift, Bliss m.m. Hjælpemidler til alternativ kommunikation og information. Læs mere om hjælpemidler til alternativ kommunikation Værktøjer og hjælpemidler til alternativ kommunikation...

Center for hjælpemidler
Center for hjælpemidler er et landsdækkende videncenter, under Hjælpemiddelinstituttet, der formidler information og viden omkring hjælpeudstyr til mennesker med nedsat funktionsevne. I ...

Evaluering af hjælpemidler
Evaluering af hjælpemidler til mennesker med nedsat funktionsevne. Akkrediteret prøvning og evaluering af ...

Handicap hjælpemidler
Handicaphjælpemidler. Hjælpemiddelinstituttet driver Hjælpemiddelbasen, som er gratis tilgængelig og findes via vort website. Hjælpemiddelbasen indeholder ...

Handicap tilgængelighed
Handicaptilgængelighed. Tilgængelighed af produkter og hjælpemidler til folk med nedsat funktionsevne. I Hjælpemiddelbasen finder du en oversigt over forskellige produkter og hjælpemidler til brug i ...

Handicaphjælpemidler
Handicaphjælpemidler til mennesker med nedsat funktionsevne. Hjælpemiddelbasen drives af Hjælpemiddelinstituttet og indeholder informationer om ca. 48.000 hjælpemidler på det danske marked og 931 danske forhandlere af hjælpemidler. Læs mere om handicaphjælpemidler Handicaphjælpemidler...
Hjælpemiddelinstituttet, Gregersensvej 3i, 2630 Taastrup, Tlf:+45 43 99 33 22 hmi@hmi.dk