Udfordring i Naturen og Oplevelser

Et af skoleårets allerførste højdepunkter! På tværs af klassetrin, linjefag og alle andre faste fællesskaber udfordrer vi os selv i naturen – og vokser og næres af de fantastiske oplevelser, vi kommer hjem med.

Omstændighederne tvinger os helt tæt på naturen og på hinanden, og alle får afprøvet både fysiske og psykiske grænser. I en hel uge lever vi udenfor under totalt primitive forhold; det kan være rigtig vådt; det er helt sikkert koldt og indimellem ualmindeligt hårdt!

Men du klarer det; vi klarer det – i fællesskab klarer vi det! Og vi kommer endda styrket ud på den anden side – med nye venskaber og fællesskaber, med fornyet respekt for og kendskab til os selv og hinanden.