Sejlerlejrskole

Sejlerlejrskolen er den sidste rejse, vi drager ud på i fællesskab. Det er en uges togt på havet for alt, hvad der kan kravle og gå – både uddannede sejlere og inkarnerede landkrabber.

Sejlerlejrskolen markerer slutningen på et intenst og udbytterigt skoleår – og begyndelsen på livet uden for HMI. Det er allersidste gang, vi er samlet, lige inden vi tager på sommerferie og spredes for alle vinde. Derfor er det en rejse, der er præget af både vemod og glæde. Vi siger farvel til hinanden – men kommer alligevel tættere på hinanden end nogensinde før. For under togtet arbejder vi sammen, vi griner, græder og synger sammen – vi har en helt fantastisk uge spækket med udfordringer og oplevelser, som du aldrig glemmer.