Faciliteter

Skolens nye og gamle bygninger ligger spredt og danner således rammerne om gammeldags landsbyidyl. Flere af de oprindelige bygninger fra den store gård, Bjørnkjær, fra begyndelsen af 1900-tallet er smukt bevaret og stadig i brug. Adskillige nyere bygninger, herunder Lille Bjørnkjær og den store idrætshal, er kom-met til i tiden efter årtusindskiftet. Vi tilbyder to- og trepersoners-værelser – piger og drenge bor på værelser hver for sig, men på samme gang. Værelserne, der er spredt ud over skolens område, er forskellige både i størrelse og form, og de bidrager alle til det unikke, varierede og hjemlige udtryk, som HMI har.

 

Klassiske og moderne faciliteter

HMI råder i dag over et 25.000 m2 stort areal med klassiske og moderne faciliteter. Ud over de mange værelser, opholdsstuer, spisesal, køkken, veludstyrede undervisningslokaler, foredragssal, musiklokale, fitnesslokale, idrætshal og adskillige værksteder, har vi en flåde bestående af J/80ere, Svendborg Seniorer, havkajakker, surfbrætter og tilhørende sikkerhedsudstyr samt et fantastisk udenomsareal med boldbaner, atriumgårde og hyggelige haver blot et stenkast fra skov og strand.