HMI - Bolig netværkIllustration 1Illustration 2Illustration 3
Sitemap
  Se og tilmeld RSS-feeds
Du er her: Om bolig.socialstyrelsen.dk » Betingelser for anvendelse

Betingelser for anvendelse af netværket bolig.socialstyrelsen.dk

Socialstyrelsens netværk bolig.socialstyrelsen.dk, er et fagligt forum for personer, der arbejder inden for et specifikt fagligt område - her boligindretning - i forhold til personer med nedsat funktionsevne. Formålet med netværket er at bidrage til at sikre et højt fagligt niveau og effektiv sagsbehandling inden for det specifikke område.

Socialstyrelsen er berettiget og forpligtet til løbende at ændre på og strukturere indholdet af bolig.socialstyrelsen.dk uden deltagernes forudgående samtykke. Socialstyrelsen bestræber sig dog på at bolig.socialstyrelsen.dk til stadighed opfylder formålet med etableringen af bolig.socialstyrelsen.dk, jf ovenfor.

Deltageres forpligtelser

Deltagere af bolig.socialstyrelsen.dk skal til enhver tid overholde de af Socialstyrelsen udstedte retningslinjer for brug af bolig.socialstyrelsen.dk. Deltagere skal herunder til enhver tid overholde gældende lovgivning, herunder men ikke begrænset til straffeloven, persondataloven, ophavsretsloven, varemærkeloven og markedsføringsloven.

Socialstyrelsen forbeholder sig ret til at indstille eller ophæve deltageres adgang til bolig.socialstyrelsen.dk, såfremt Socialstyrelsen vurderer at deltagere har forbrudt sig mod bestemmelser i denne aftale eller retningslinjer udstedt af Socialstyrelsen. Indstilling eller ophævelse af deltageres adgang sker uden refusion af allerede af deltagerens erlagte betalinger.

Deltagere accepterer følgende generelle retningslinjer for brug af bolig.socialstyrelsen.dk:
a) Deltagere skal respektere tredjemands ophavsret, herunder tekster og billeder samt andre immaterielle rettigheder, herunder bl.a. varemærker og forretningskendetegn.
b) Deltagere respekterer, at ytringsfriheden er en frihed under eget ansvar, og deltagere skal undgå krænkelser af mennesker med andre værdier, behov, anden religion og anden etnisk herkomst, end deltageren selv, og skal således undgå at anvende diskriminerende udtryk.
c) Ved brug af materiale, information m.m. fra netværket bolig.socialstyrelsen.dk skal kilden angives.

Ovenstående gælder også for indholdet af eventuelle links og henvisninger som medlemmer måtte oplagre på bolig.socialstyrelsen.dk.

Socialstyrelsens forpligtelser

Ved deltageres rapportering af fejl eller mangler ved Socialstyrelsens afvikling af bolig.socialstyrelsen.dk, vil Socialstyrelsen uden ugrundet ophold søge at afhjælpe disse fejl og mangler inden for Socialstyrelsens normale arbejdstid.
Socialstyrelsen foretager fuldstændig back-up af bolig.socialstyrelsen.dk én gang om ugen. Socialstyrelsen foretager endvidere back-up af ændringer dagligt på hverdage. Hver den 1. i måneden foretager Socialstyrelsen en automatisk fuldstændig back-up.

Socialstyrelsen garanterer ikke uafbrudt, kontinuerlig adgang til bolig.socialstyrelsen.dk. Deltagere anerkender, at Socialstyrelsens tjenester af og til kan være utilgængelige, det være sig planlagt eller tilfældigt, og at Socialstyrelsen ikke kan gøres ansvarlig for manglende adgang.

Friholdelse af Socialstyrelsen

Socialstyrelsen er ikke ansvarlig for indholdet og eventuelle følgevirkninger af deltageres oplagring af information på bolig.socialstyrelsen.dk.

Svar fra Juristen

Svar gives med afsæt i principielle og generelle problemstillinger. Svar der gives til et konkret spørgsmål kan således ikke overføres direkte til en konkret sag.

Persondata

Ved at acceptere disse betingelser, giver deltagere samtidig samtykke til at Socialstyrelsens kan behandle deltagernes personlige data, som deltagerne afgiver til Socialstyrelsen i forbindelse med tilmelding til bolig.socialstyrelsen.dk. Socialstyrelsen vil ikke bruge disse oplysninger til andre formål end angivet i disse betingelser eller videregive dem til andre personer, medmindre deltageren har givet samtykke hertil. Ved udmelding af bolig.socialstyrelsen.dk slettes alle personlige data.

Priser

Prisen for et års abonnement afhænger af kommunens størrelse.
 
 0-39.999 indbyggere

 pris 3.000 kr.

 

 40.000-99.999 indbyggere

 

 pris 5.000 kr.
 100.000 –149.999 indbyggere

 pris 8.000 kr.

 

 150.000- 200.000 indbyggere

 

 pris 10.000 kr.
 Over 200.000 indbyggere

 pris 15.000 kr.

 

 
For virksomheder og ikke-kommunale institutioner er prisen for et års abonnement 2500 kr.

Abonnementet giver adgang til medlemskab for alle den juridiske enheds medarbejdere. En juridisk enhed, fx. en kommune, defineres ved et CVR-nummer. Som medarbejder skal du tilmelde dig individuelt, og du får dit eget brugernavn og adgangskode til netværket.
Den løbende abonnementsafgift forhøjes automatisk årligt uden forudgående varsel hver den 1. januar på baggrund af stigningen i det af Danmarks Statistik fastsatte nettoprisindeks for oktober i det forudgående år.

Betaling

Abonnementsopkrævninger sker ved Socialstyrelsens udsendelse af faktura til deltageren med angivelse af betalingsfrist. Den løbende abonnementsafgift opkræves forud for et kalenderår ad gangen (12 måneder) og opkræves normalt i januar måned.
Ved tilmelding til bolig.socialstyrelsen.dk midt i kalenderåret udstedes faktura på abonnementsafgiften for den resterende del af det pågældende kalenderår.
Ved forsinket betaling er Socialstyrelsen berettiget til at opkræve morerenter af det skyldige beløb med 2,0 % pr. påbegyndt måned fra betalingsfristens udløb og indtil betaling sker. Overskrides betalingsfristen med mere end 30 kalenderdage, er Socialstyrelsen berettiget til uden forudgående varsel og ansvar at opsige aftalen.

Socialstyrelsens ansvar

Socialstyrelsens ansvar er begrænset til direkte tab. Socialstyrelsen er ikke ansvarlig for indirekte tab, herunder følgeskader, omsætningstab, driftstab, tab af avance, manglende besparelse, tab af goodwill eller lignende tab, uanset om Socialstyrelsen måtte være gjort opmærksom på risikoen for sådanne tab, og er alene ansvarlig for en skade, såfremt skaden er en direkte følge af grov uagtsomhed eller forsæt hos Socialstyrelsens ansatte eller underleverandører. Socialstyrelsens erstatningsansvar kan, uanset årsagen til skaden, herunder grov uagtsomhed fra Socialstyrelsens ansattes side eller underleverandører, aldrig overstige kr. 100.000.
Såfremt Socialstyrelsen påføres et erstatnings- eller strafferetligt ansvar som følge af en deltagers ansvarspådragende forhold, er deltageren forpligtet til i enhver henseende at friholde Socialstyrelsen for de hermed påførte omkostninger og tab.
Socialstyrelsen indestår ikke for og er ikke ansvarlig for den eventuelle juridiske rådgivning, der finder sted via bolig.socialstyrelsen.dk.

Opsigelse af abonnement

Abonnement på bolig.socialstyrelsen.dk kan opsiges af såvel Socialstyrelsen som af deltagere med et skriftligt varsel på 3 måneder til udgangen af et år. Hvis ikke abonnementet opsiges, løber det automatisk videre.
 
Socialstyrelsen har copyright på bolig.socialstyrelsen.dk

Socialstyrelsen - Telefon: +45 72 42 41 00 - Email: ViHS@Socialstyrelsen.dk